14. søndag efter Trinitatis

v/ Johs Kühle, afskedsgudstjeneste


Du er Peter og på den klippe vil jeg bygge min kirke.

Det er Jesus svar til Simon, da han bekender sig til Jesus som den levende Guds søn.  Petrus betyder klipper og med det navn er Simon blevet kendt overalt. 

Du er Petrus, og på den klippe vil jeg bygge min kirke.

 

Og det har man så gjort. På det sted, hvor Peter ifølge traditionen blev begravet, har man bygget Peterskirken. Kirken med den store kuppel er på den måde hans gravsten. Og for at man ikke skal være tvivl om hans betydning, har man på indersiden af kuplen med 1½ m store bogstaver skrevet ordene fra Mathæus evangeliet. Du er Peter, på dig vil jeg bygge min kirke, kirken, som nu er den katolske verdens moderkirke. Denne kirke ledes af paven, som er Peters efterfølger i embedet og dermed Jesu stedfortræder på jorden. Jesus har betroet ham 2 nøgler, en til det jordiske og en til det himmelske. Nøgler, som både kan låse og åbne igen.

Neden for denne kuppel har vi så stået, når vi var på rejse med Abildgård Kirke. Som gode lutheranere har vi læst skriftens ord og er derved blevet udfordret på vores tro.  

- Er der noget vi og Martin Luther har fuldstændigt misforstået. 

- Eller kan man forstå det på en helt anden måde? 

Ja, det tror jeg.

 

Det er på Peter, Jesus vil bygge sin kirke. – Men ikke på hans knogler, - på hans tro. – Og det er ikke helt det samme. – Troen er ikke et organ i kroppen eller en egenskab ved hjernen. – Troen er ikke noget, vi bliver født med. – Den bliver os givet.

Det er ligesom med sproget. – Vi kan ikke tale fra den dag vi bliver født. – Det bliver til efterhånden i samspil med de voksne og søskende. – Det tager tid at lære sprog. – 

Til gengæld får man noget med oveni ordene. 

Den glæde, som mor og far har ved deres barn, bliver overført med deres ord, med omsorgen, med smilene, med den tro og tillid de selv føler. Troen overføres til barnet fra dag 1 og bliver det livsgrundlag, der kan bære igennem et helt liv.  

Tro er resultatet af en dynamik, som virker i vores samvær og samspil. 

Mennesker, vi sætter pris på, påvirker både vores måde at tro på og indholdet. 

 

Når Simon Peter efter lang tid som discipel når frem til at Jesus er Guds søn, er det en følge af alt det, de har haft sammen, har oplevet sammen, har delt sammen. 

Troen på Jesus som Guds søn er ikke noget Peter har opfundet inde i sig selv. – Hvilket Jesus da også siger til Peter. – 

Det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader i himlene.

Troen er på den måde en gave, som gives os i samspillet med andre og med Gud.

Troen er ikke i os. Troen er mellem os. Som vokser frem i samspil mellem du og jeg. 

 

Pointen er, at man skal ikke søge troen indad. For troen lever i forholdet mellem os. Troen kommer udefra. Fra andre. Fra mennesker, som betyder noget for mig, som er vigtige for mig. Det gælder også troen på Gud.

 

Peter fik sin tro i omgang med Jesus. Det han oplevede var stort. – Sammen med de andre disciple fulgte Peter ham rundt i Galilæa fra by til by. – Jesus ville noget, havde noget på hjerte. Han begejstrede og inspirerede folk med sin forkyndelse om Guds rige. – Han tændte lys i skyggers land. – Blinde kom til at se. Døve til at høre. Spedalske blev renset og døde stod op.  Mismod blev vendt til håb. De udstødte og foragtede blev trukket ind i fællesskabet om ham. Det var stort. – Men vi skal helt hen til midt i evangeliet, før Peter er klar med bekendelsen til Jesus som Guds søn. 

 

Peter har fået troen via sit venskab med Jesus. Jesus har fået sin tro i kraft af sit forhold til Gud, som en søn i forhold til sin far. – Troen vokser frem af de forhold, vi har til hinanden, af den dynamik samspillet giver. Det gælder også i forholdet til Gud.

Derfor er det vigtigt, at vi er sammen om troen og ikke putter med den for os selv. 

Troen lever af at blive delt og givet videre. – Ellers er det slet ikke tro.  

 

Lad mig prøve at forklare det med et spil kort.

De 52 kort fordeles med 13 til hver.  Først skal man afgive sin melding.

Det letteste er at melde pas… Hvis de andre gør det samme blive spillet kedeligt.

Det gør det også, hvis 1 har alle de gode kort med trumfkort i stribevis…

For så er der slet ikke noget at spille om. Det hele er givet på forhånd. Kedeligt.

Mest spændende er det, når man har rimeligt gode kort, som bare ikke er gode nok.

 – Så er man nødt til at melde ud til en makker.  Til et es hos en af de andre. 

Så kan man håbe at denne anden kan redde spillet for en.

 

Spillet er vores liv. - Vi har rigtig gode kort på hånden…

Men kan på den anden side umuligt overskue det hele.

Vi må have hjælp til det. – en god makker.

Jesus Kristus er vort es. Han er vores redningsmand.

Alene kan vi ikke – Men I kraft af ham kan vi. For hans trumf et den livgivende kærlighed, som har besejret både ondskab og død. 

 

Derfor skal du ikke nøjes med din egen lille tro, som du holder for dig selv.

Nej, du skal melde ud til dit es og følge opmærksomt med i det, han siger og gør.

Det er derfor vi skal gå i kirke.   For det er her vi møder ham i hans ord.

Det er her han døber os med vand og ånd.

Det er her han giver os det nye fællesskab mellem ham og os. 

Det fællesskab som hverken død eller djævel kan skille os fra.

For intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus.

 

Troen har utrolige kræfter men den kan også svigte i en forfærdelig stund.  

Når vi mister vore kære, når vi mister os selv og det vi står for. – Skuffelse og svig kan reducere vores tillid til hinanden.  Mistænksomhed og jalousi kan fordreje og forpeste alt, som før var godt. Dag og nat. Hele tiden. – Man kan få ondt i troen. 

 

 

Det skete også for Peter. Og man fornemmer det som en mulighed allerede i dag.

Da Peter hører, at Jesus ser vejen frem som en vej til lidelse og død, siger han fra.  Selvfølgelig siger han nej. -  Han står her sammen med sin bedste ven.

Det bedste, der er sket ham i hans liv. – Så er det ubærligt, at denne ven ser vejen frem som en lidelsesvej med et kors for enden. 

Gud bevare dig, sig han. Sådan må det aldrig gå dig.  

Men Jesus irettesætter ham på det voldsomste:  Vi bag mig Satan.

Det er vildt voldsomt. – Sådan taler venner ikke sammen.

Men problemet er, at der er gået egoisme i Peters tro. – Peter vil eje sin ven. Og bestemme over ham. Det ikke længere troen på Gud, som er det vigtigste: Han har glemt sin Es - makker. Nu vil Peter selv styre hele spillet. Og så får Satan fat i den lange ende. Troen dør af at ville blive gjort til noget man ejer. 

 

Vi kan også få ondt i troen. Rammes af tvivl eller selvmedlidenhed og følelsen af uretfærdighed. Men det duer ikke at kigge indad. Troen kommer ikke af det, som man ser i sin egen navle. Troen kommer af mødet med Gud, den treenige Gud.

 

Det skal man gøre sig klart som præst. – Det er ikke lige opløftende hver søndag. Der er vel også søndage, hvor det er rigtig svært at stå inde for det evangelium, man skal forkynde:  Tror du selv på det, præst? 

Spørgsmålet går tæt på, men heldigvis er der svar. – Et rigtig godt svar: 

Du skal forkynde det evangelium, som du er sat til at prædike. Du skal ikke vælte rundt i dine egne fornemmelser og følelser, din tro eller ikke-tro. Du skal forkynde det, som Jesus tror på.

Du skal døbe børnene i Faderens og Sønnens og Helligånden navn og ikke i dit eget navn og du skal uddele nadveren som den nye pagt mellem Gud og mennesker, som ikke er din pagt med menigheden. Men Guds pagt, som er skrevet i deres hjerter. 

Guds rige står ikke og falder ikke med præstens tro.

- Har I nogensinde hørt om en præst, der havde det så dårligt med sin tro, at han sendte kordegnen ind til menigheden med den meddelelse, at der i dag ikke kan holdes dåb, fordi præsten har ondt troen. Nej præsten gør det, uanset sig selv og gør det på Guds vegne. – Det er Gud, der døber barnet. Det holder, på trods af præsten.

  

Evangeliet handler ikke om hverken præst eller Peter. Om min tro men om Guds tro. Evangeliet fortæller, at han tror for mig. Han vil række mig sit håb for verden og for os. Han vil dele sin kærlighed med os for at vi overvældet af hans godhed vil dele alt det gode med hinanden.

Så lad være med at se indad i distanceret passiv mistro men slå antennerne ud og tag i mod alle de signaler, som Gud sender til os gennem Jesus, som blev vor bror. Det er Guds tjeneste for os. 

Han er vort livs es-makker og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud Fader, Søn og Helligånd. Du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen. 

 

Kirkebønnen:

Vor Gud og far. Vi takker dig for den visdom og kærlighed, hvormed du har skabt jorden og alt dens liv. Tak for troen og håbet som du deler med os gennem din søn Jesus. Lad evangeliet slå rod i vore hjerter, så du lever i os og vi bliver eet i dig. 

Vær med os i vore glæder og sorger, som kraften og håbet i vort liv. 

Du kender os, vore evner og begrænsninger, du ved hvad der er svært og tungt for os.

Hør os i det vi nu beder om. 

 

Vi beder dig for dem, som er truet og trængt af sygdom og smerte, af fattigdom og forfølgelse, af ensomhed og sorg over at have mistet een, de havde kær.

Lad ikke mørket slå sammen om os men vær selv det skinnede lys for os, så vi får mod til at leve livet, du har givet os som gave og som udfordring.

Vi beder dig for vort land og alle lande. Vi beder for demokratiet lokalt, nationalt og internationalt.

Vi beder dig om ret og rimelighed for loven og respekt for mennesker her og overalt.

Vi beder for Ruhinya folket i Myanmar. Stands den etniske udrensning af den muslimske mindretal, som finder sted i disse dage. – Stands volden, stands hadet.  Ræk de ansvarlige og dermed også os nøglerne til fremtid og forsoning og lær os at bruge dem, når situationerne er låst fast. 

 

Velsign kirken ud over hele jorden og her i vort eget sogn. 

Vær med vore samarbejdspartnere i Cambodja, Tanzania og Letland.

Lad evangeliet blive forkyndt til glæde og frihed, og til tro og håb om den fremtid som kommer med dit rige. 

Vær med Lia som i dag er blevet døbt og hendes familie. Send din Helligånd til os så vi kan mødes åbent og frit uden frygt og angst. – Fyld os med din tilgivende kærlighed. Amen.