19. søndag efter Trinitatis

v/ Johs Kühle


Denne prædiken falder i 3 afsnit: 

Første del er om Martin Luther og reformationen for 500 år siden. 

2. afsnit om helbredelsen af den lammede unge mand på Jesu tid. 

3. afsnit om skyld tilgivelse i dag og kunne have overskriften ”Herrens veje”.   

 

Tirsdag den 31 oktober er det præcis 500 år siden Martin Luther slog en plakat med  95 teser mod afladshandelen op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland. 

Det blev en begivenhed som ændrede historien mellem før og efter reformationen. 

Luther havde skrevet teserne for at få sat en stopper for afladshandelen.

For penge kunne man købe sig fri af helvedes ild eller rettere skærsilden.

Skærsilden er en ild, som kan rense sjælen for sin ondskab så man kan blive frelst. Havde man været et ondt og syndigt menneske skulle der megen lutring til som gennem ild. 

Gode gerninger kunne derimod forkorte tiden. 

Det blev udnyttet af kirkelige kræmmere, som blev sendt ud i hele Europa for at skaffe penge til kirkebyggeriet i pavens Rom. Der blev holdt store vækkelsesmøder, hvor man på den ene side fortalte om den brændende skærsild og på den anden side lovede afkortelse af opholdet i dette helvede.  Men det kostede naturligvis. – At give penge til kirken var en god gerning. Og som slagordet sagde: 

Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. 

Og så kunne man købe aflad både sig selv, sine forældre og bedsteforældre osv.

 

Martin Luther var en dygtig ung mand, som blev sendt på universitetet for at studere af sin far, som havde store ambitioner på hans vegne. Martin levede det glade studenterliv i byen men var trods dette grundlæggende bange. – Både for sin far og for sin Gud. Og en dag da han blev overrasket af et voldsomt tordenvejr, hvor han frygtede for sit liv, lovede han at gå i kloster, hvis han kom levende fra uvejret. 

  Som munk gjorde han alt efter reglerne, ja, meget mere en foreskrevet, i forsøg på at finde nåde og barmhjertighed for sin vrede Gud. – Det lykkedes ikke.

Han var et forpint menneske som oplevede sig fanget i en kamp på liv og død mellem Gud og Fanden. 

  Men han var også en dygtig munk, som læste i sin bibel, ja, studerede den på græsk og læste sig frem til det for den tid  fuldstændigt overrumplende budskab, at Gud ikke  er vredens Gud men kærlighedens Gud.

Det blev klart for ham, at læren om de gode gerning og afladshandelen var en forfalskning af det budskab om tilgivelse og frelse, som kirken skulle forkynde. 

 

Og nu over til 2. afsnit med historien fra Jesu tid om den lamme unge mand. Det kunne have været en af de fortællinger, som fik Martin til at få et helt nyt syn på Gud.  historien ligner fuldstændigt Martins egen historie. Forskellen er alene den, at Martin blev neurotisk aktiv af skræk og rædsel for sin Gud. Medens den lamme blev derimod total passiv som slået tilbage til fosterstadiet. 

 

 

 

 

4 unge mænd kom slæbende med deres kammerat på en båre. – Det var sikkert et lagen, hvor de holder i hver sit hjørne. De tænker, at Jesus må kunne gøre noget. 

Da de ikke kan komme ind i huset til Jesus, kravler de i stedet op på taget med den lamme, laver et hul i loftet lige over det sted, hvor Jesus er. Han er i samtale med folk, med farisæere og skriftkloge. De holder møde, da en båre med et lammet mand bliver firet ned gennem taget til dem. 

Da er det, skriver Markus, at Jesus så deres tro. Altså de 4 mands tro. – Det er vigtigt!

Havde det været en handicappet, som havde været lammet fra fødslen, så ville der ikke have været 4 kammerater, som vil gøre alt for at hjælpe. – Men de er der. De synes åbenbart, at noget er helt forkert. Han burde ikke ligge der. Men det gør han. 

- Kan man forestille sig, hvad der kan være sket?

- Er han mon dumpet til eksamen, blevet fyret fra sit job eller sat af eliteholdet. 

- Eller er han blevet misforstået, mobbet og bagtalt?

- Er nogen døde eller har han eller kæresten været utro?

- eller er han blevet årsag til et andet menneskes ulykke og død?

Der er mennesker, der dør at sorg og andre, der visner på grund af skyld og skam.

 

Vi ved ikke hvad den lamme har gjort, men da Jesus ser de 4 kammeraters tro, ser han, hvad de mener om deres ven, nemlig, at han ikke burde ligge som en død.

Da siger Jesus til ham: Dine synder forlades dig. 

Det er en helhjertet redningsaktion. – Der siges ikke noget om den lammes tro. Han er så indadvendt, at Jesus er nødt til at tale til det i ham, som gør mest ondt.  

Han siger: dine synder forlades dig. 

Det betyder, at Jesus ikke fordømmer ham. – Uanset hvad han har gjort. – Jesus kan ikke ændre det, som er sket; - ikke hvis det er alvorligt. – Men han afviser ham ikke. – Han tilsiger ham fællesskab på sine egne og på Guds vegne. 

Det kan Jesus gøre som Guds søn. Gud taler gennem Jesus, Gud handler som Jesus handler. Gud elsker, som en far elsker sine børn; som en bror elsker sine søskende. Hos Gud er der nåde og barmhjertighed, ikke gengældelse, straf og fordømmelse. 

 

Jesus er ikke færdig endnu: Han siger til den lamme:  Tag din seng stå op og gå hjem. Han spørger ikke om han har lyst; og taler ikke til hans mavefornemmelse eller motivation. Han siger blot, som er det en ordre: rejs dig og gå!

  Måske kan man sammenligne det med det, som en jordmoder gør. Det er ikke altid barnet trækker vejret umiddelbart efter fødslen. Så tager jordmoderens fat i barnets ben løfter det op og giver det et klask i bagen.

Det gør jo ondt. Så ondt, at barnet er nødt at skrige. – Men for at skrige er man nødt til at bruge luft. – Og så folder lungerne ud og barnet kan leve.

Det er et klask af denne karakter, Jesus giver den lamme unge mand. Han genopliver ham. Sådan kan vi få brug for at få et klask bagi, for at få gang i vort liv.

Det klask er ikke en straf. – Det er et bud fra Gud selv ligesom ved skabelsen, hvor talte alting frem med ordene:  Bliv til!

Det er der en kolossal frihed i at opdage. Det vigtigste er ikke at have lyst til at leve men at skulle, fordi Gud vil det.

 

 

”Herrens veje” er titlen den nye serie søndag aften på DR 1. Og det er prædikenens afsnit 3.  Her er det den unge præst August som ligger på båren, lammet af dårlig samvittighed, jaget af forsvarets auditørkorps, af pressen og af sin dejlige smukke kæreste, som vil have at vide, hvorfor han har det elendigt og undgår hende. Alt sammen en følge hans ophold i Afghanistan som feltpræst for de danske soldater. 

 

En dag var han med soldaterne på patrulje for at kunne sætte sig i deres sted og dele deres oplevelser på slagmarken. Det gik helt galt. De faldt i baghold og måtte søge i skjul for at kunne tage kampen op. – En døde og en anden blev såret. – Som feltpræst må August ikke bruge våben. Men kommandanten giver August et gevær og vil have ham til at bruge det. – Da kommer en tildækket person løbende over gaden. Det kan være en forklædt talebankriger og det kan være en kvinde. – August bliver beordret til at skyde. Han gør det, rammer og dræber. Efterfølgende går de forbi den døde og idet han ser ansigtet ved han, at han har dræbt en kvinde, en uskyldig.

  Det er i korthed historien. Soldaterne enes om at ikke at lade historien om August og hans deltagelse i kampen forblive en hemmelighed. – Men samvittigheden lader sig ikke berolige. Den dræbte kvindes ansigt forfølger August dag og nat. – Det er som i et mareridt, men han siger ikke noget.

Hans far, provsten Johannes, er stolt af sin søn. August får et nyt og krævende embede i provstiet. Der er ikke i hans hoved plads til, at man skal gå til bekendelse. – Man skal se fremad. Johannes forventer at August kan indfri alle hans forventninger. Han giver August om ikke et klask i en bagen, så dog et klap på skulderen. 

  Ved den efterfølgende juleaften i provstehjemmet bryder August sammen. Han besvimer og ligger lammet på gulvet, medens rødvinen fra det væltede glas breder sig som blodet fra den dræbte kvinde på jorden omkring hende.

 

Pointen er, at man kan ikke komme godt fra at flygte fra sandheden. Heller ikke når man er præst og er betroet et vigtig opgave. Der er ingen tilgivelse ved at glemme det man har gjort. Det er når alt er tabt, man kan få alt tilbage. Sådan er Guds nåde.

 

Martin Luther frygtede en vred og straffende Gud, som han ikke kendte, men mødte i stedet den kærlige og tilgivende Gud, som gjorde sig kendt i Jesus Kristus. 

Den unge mand med de 4 venner fordømte sig selv på grund af skyld og skam og blev først fri til at leve sit liv, da han af Jesus tilsagde ham sine synders forladelse.

Og hvad så med August? – Han har sin dejlige kæreste som insisterer på samtalen og sandheden. – Det bliver helt sikkert slemt. – Men det er den eneste vej frem. - Om det bliver sådan, får vi at se i de næste afsnit.

 

Men evangeliet til os er, at Gud er den kærlige Gud som kan rumme os med sin tilgivelse på trods af alt. Han er klar til at give os sit livgivende klask for at få os til at leve vort liv. – Og det kan lade sig gøre, hvis vi lader sandheden komme for en dag og tage skylden på os. Så vil tilgivelsen kunne sætte os fri til et forvandlet og nyt liv i kærlighed, og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, Fader Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.