3. søndag i Fasten  19. marts 2017 v/ Johs Kühle

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Det håber jeg da. 

For ellers er Fanden løs. 

At forsage Djævelen er at tage afstand fra det onde og fra den onde.

Både de konkrete gerninger, som gør ondt og det væsen, der ligger bag. 

Djævelen og alle hans gerninger er på alle måder noget ondt.

Der er ikke noget godt at sige om det. – Det er derfor vi skal forsage det.

 

Problemet med at sige noget sådan fra en talerstol i Danmark 2017 er måske,

at de fleste har afskaffet Djævelen. 

Djævlen som et modbydeligt væsen med horn i panden, der ligner et monster, er blevet en figur vi leger med. – Det er et kostume man kan tage på for hyggens skyld til fastelavn og karneval. Hvis man så også kan spille syret musik og heavy Metal kan man også vinde melodigrandprix og i øvrigt score kassen. 

Djævelen er blevet en figur i underholdningsbranchen, som ingen længere tager alvorligt. Han findes ikke i virkeligheden. Han er blevet afskaffet i forbindelse med udviklingen af teknik og videnskab gennem de sidste 100 – 200 år. 

Vi har et helt andet syn på virkeligheden end i middelalderen. Det kan man se på de gamle kirkers kalkmalerier, som viser ækle forskruede djævle som opfører sig uartigt,

rækker tunge og vender deres bare bag mod præsten som står på prædikestolen.  

En sådan Djævel har vi afskaffet. Han er fjernet fra det offentlige rum.

Men når man gør det, er Fanden løs, sagde jeg til indledning.

For så bliver mennesket selv til en Djævel. Så bliver man selv en led Satan. 

 

Tænk blot på Stalin i kommunismens tid i Sovjetunionen. – Ideen var god. – Man ville tage fra de rige og give til de fattige, til arbejderne. Og da kejsermagten og religionen stod i vejen for realiseringen af den vidunderlige fremtid, afsatte man kejseren ved revolution og forbød religionen. I stedet blev ateismen indført ved lov. – Både Gud og Satan blev afskaffet ved et hug. For religion er opium for folket. – Det virker som et rusmiddel som bedøver folk, så de bliver ude af stand til at tage kampen op mod magthaverne, som undertrykker folket. 

Men loven fjernede ikke det onde. -  Tværtimod. – Det flyttede bare hen et andet sted. – Ind i regeringen. Og i de kommende årtier udfoldede staten et rædselsregime, som kom til at koste millioner af mennesker livet. Måske 50.000.000. 

Noget tilsvarende skete i Kina under kulturrevolutionen fra 1966 til 76. Kineserne skulle frigøre sig fra den vestlige kultur og religion. Men kampen kom til at koste ufattelige lidelser mange, og måske 30.000.000 døde.

Rækken af eksempler på blodige forfølgelser og udryddelse af folkegrupper er lang.

Tyrkernes drab på mere end 1,5 million armeniere i, Nazisternes udryddelse af 6 mill. jøder i 40´erne, Pol Pots udryddelse af op mod 2. millioner landsmænd i Cambodja er blot nogle af de grelle eksempler på det som sker, når man afskaffer Djævelen og gør sig selv til Vor Herre. – Så bliver mennesket en led Satan. Så er Helvede løs. 

Det onde er en uomgængelig virkelighed. – Og man fjerner det ikke ved at fornægte dens eksistens. Derfor er det bedre at sætter ord på. For at vi kan forsage det. 

- De fleste kender i virkeligheden til det onde – til Helvede. – Nemlig som smertehelvede. – Det er noget, man hører fra folk, som oplever pludselig smerte. – Og det er noget de fleste frygter mere end døden, når livsafslutningen nærmer sig. 

Mobning er et andet tema, som er meget omtalt, både blandt børn og unge men også hos voksne. Som trækker ensomhed, håbløshed og angst med i sit kølvand.

Misbrug, - af alkohol, mad, motion, stoffer, der som en tvang sætter sig i sindet og fuldstændig tager magten over et menneske, og gør det til slave af sit misbrug.

Misundelse og jalousi som lever af, at vi sammenligner os med hinanden for at blive bedre, dygtigere og smartere end andre. – Hvis det lykkes, kan det folde sig ud som skadefryd. Lykkes det ikke, kan fjendskab for livet blive resultatet.

Men det begynder altid godt. Tag f.eks.  mobning. Det begynder med, at vi er sammen og betyder noget for hinanden. Det begynder ikke med misbrug, - Det begynder med, at maden smager os godt, øllet stimulerer og røgen virker berusende. 

Det begynder ikke med jalousi men med beundring, betagelse og forelskelse. 

Det gode, det dejlige, det skønne kommer altid først. 

Men så går der egoisme i det. – Vi vil have igen, vi vel eje, vi vil sikre os…….

Vi lokkes, vi fristes, og bliver forledt og forrådt. – 

Vi bliver ført fra frihed ind i ufrihed. Vi bliver fanget, bastet og bundet af det vi ikke vil, som af kræfter, vi ikke er Herre over. Disse kræfter er onde, fordi de ødelægger livet. – De er destruktive og livsødelæggende, fysisk, psykisk og socialt. 

 

I bibelen kaldes disse kræfter for dæmoner.  De kan besætte et menneske og bringe det til vanvid. De optræder mange gange i fortællingerne om Jesus. Hvis man sammenligner dæmonerne dengang med mobning, misbrug, misundelse og jalousi i dag, er det svært at se forskellen. 

Det er den samme onde virkelighed, som er på spil, dengang og nu. Og det værste man kan gøre, er, ikke at tage det dæmoniske alvorligt. – Det gælder om at sige fra og kæmpe imod. 

Men det er ikke mennesket, vi skal kæmpe imod. – Det rusmidlet og tvangstanken, der skal bekæmpes. -  Men det besatte menneske skal hjælpes, befries.

Med terapi, psykologi, psykiatri, forbøn, med tro og kærlighed, med håbet om at der er en vej frem for det menneske, som lider.  

Mennesket er ikke ondt. Det er skabt i Guds billede. -  Derfor skal vi skelne skarpt mellem systemet, der gør os onde og så det onde i sig selv. Mennesket er ikke en djævel. Men mennesket er heller ikke frit. Det er som fanget mellem magter og kræfter der på den ene side vil livet og på den anden vil ødelægge og slå ihjel. 

Jesus er på den ene side. – Altid. Han arbejder ikke sammen med det onde. Aldrig.  Han så mennesket med Guds øjne. Han så Guds skaberværk i enhver. – Han så også det syge, det forsmåede, det forskruede, det perverse i de mennesker, han mødte. – 

Han så dem som mennesker, der havde brug for Guds hjælp og omsorg. Han helbredte de syge, befriede de besatte, samlede de ensomme, tilgav de skyldige.

Det kom til at gøre ondt. For ligesom der er nogen, der bliver moppet, er der nogen der mopper. Ligesom der er misbrugere, er der nogen der tjener på misbruget.

Og ligesom der er nogen, der fanges af misundelsens mani, er der nogen, der tjener på konkurrencen om at bliver først og størst, som aldrig hører op.

Farisæerne og skriftkloge var imod Jesus. De troede, at de tjente Gud og forstod ikke at de havde gjort sig til tjener for det system, som altid kræver ofre. – Det er det nederdrægtige ved ondskaben. Den kan forklæde sig under tilsyneladende respektable synspunkter. Jesus kom til at betale prisen. – Derfor døde han på korset. De kunne ikke forsage det onde, som de selv var en del af. 

Der var engang en morfar, som gerne ville besøge sit barnebarn.

Det er historie fra Philippinerne, som vor missionær  Basalong fortalte her i kirken.

Morfar boede i byen men fik han fri til at besøge sit barnebarn på landet. Dejlig forårsmorgen. Solen skinnede. Fuglene sang. De gik ud over markerne. De løb  legede,  pjattede, snakkede, til sidst lagde de sig under et træ, spiste deres madpakke og faldt i søvn. Han fik sig en morfar.

I træet bier, honning bier. En farlig slags. Vågnede sværmede. De blev angrebet. Løb for livet. Benspænd, skjold. morfaderen døde. – men barnet levede.

Det var, hvad Jesus gjorde. – Han blev skjold for alle de små mennesker, som han befriede fra det onde. – Det onde slog igen. Og stak ham. Så han døde. – Så meget magt har det onde. Det kan slå ihjel. Men det kan ikke mere. – 

Men det kan Gud. Han kan skabe liv af døde. Han oprejste Jesus fra de døde til livet, til livet ubegrænset evigt udenfor det ondes rækkevidde. 

-  Han er vort skjold. – I kraft af ham er der frihed fra det onde. – Derfor giver det så god mening af forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. 

Det kan vi gøre i kraft af ham, som har taget kampen op mod det onde og sejret

og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, Fader søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al  evighed.