Sådan foregår gudstjenesterne
Almindelig gudstjeneste
- Klokkeringning
- Præludium
- Hilsen
- Indledningsbøn (kollekt)
- Salme
- Læsning
- Salme
- Evt. dåb
- Evangelielæsning - ved frivillig læser
- Trosbekendelse
- Indbydelse til børnekvarter
- Salme
- Prædiken
- Kirkebøn
- Salme
- Bøn om tilgivelse og håb
- Salme
- Nadver
- Salme
- Afslutningsbøn
- Udgangslæsning - ved frivillig læser
- Velsignelse
- Salme
- Meddelelser
- Postludium
Trosbekendelsen
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, én hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
Meditationsgudstjeneste
- Meditationsgudstjenster er gudstjenester med særlig vægt på:
- Stilhed
- Bøn
- Fordybelse
- Meditation
- Læsninger af bibelske og andre tekster
- Musik
- Sang
- Lys
- Billeder
Meditation – et kristent fænomen
Meditation er ikke noget mystisk eller nyreligiøst, som er kommet til os fra Orienten gennem buddhisme eller hinduisme.
Tværtimod: Meditation og kristendom hører sammen. I hele kirkens historie har meditation været et vigtigt element i kristnes liv. I klostrene var det en naturlig del af hverdagen at meditere.
I mange år har det at meditere været glemt, men det er på en måde blevet “genopdaget”. Det sker dels på baggrund af en åndelig fornyelse i kirkerne, dels fordi mange mennesker oplever, at en mere og mere hektisk og “larmende” hverdag, hvor vi hele tiden bombarderes af indtryk, har skabt et stigende behov for fordybelse og stilhed.
At meditere er knyttet til Guds ord – til evangeliet og det er at opøve en modtagende holdning over for Guds virkelighed. Og stilheden er der, hvor Gud kan tale til os. At meditere er at lytte til Gud i stilhed.
Henvendelse om tider til præsterne.
Musikgudstjenester
Der afholdes hvert år fire gudstjenester i Abildgård Kirke med følgende temaer:
Alle Helgen - De 9 Læsninger - Kyndelmisse - Langfredag
Musikgudstjenesterne indeholder ikke prædiken og altergang. Der er til gengæld indtil flere korindslag ved Voksenkoret med tilhørende tekstlæsninger, fællessalmer og orgelmusik.
Ved musikgudstjenesterne medvirker som regel og en gæstesolist, som i sang eller instrumentalmusik er med til at understrege dagens tema.



