Gudstjenester i Abildgård Sogn

Vi fejrer højmesse hver søndag kl. 10.30.

Året igennem afholdes mange forskellige typer gudstjenester: Børne- og familiegudstjenester, gudstjenester for ældre, stillegudstjenester, spillemandsmesse, Gud og Spaghetti, musikgudstjenester mv.

Du kan læse om de forskellige typer af gudstjenester herunder. Oplysninger om aktuelle gudstjenester finder du i kalenderen.

 

Højmesse

Der er højmesse hver søndag kl. 10.30 i Abildgård Kirke, Abildgårdsvej 56, 9900 Frederikshavn.

Se gudstjenestens forløb her: Liturgi

 

Kirkekaffe 

Efter hver højmesse er der gratis kaffe på kirketorvet. Kirkekaffe er uformelt samvær og kan vare op til en halv time. En naturlig anledning til at lære nye mennesker at kende. Alle er velkomne.

 

Børnekvarter under prædiken 

Under prædiken ved gudstjenesterne kan børn i alderen 0-8 år deltage i aktiviteter i konfirmandstuen. Vi leger, maler, bygger, hører historie eller tegner. Lederen samler børnene i kirken under salmen før prædikenen - og alle kommer ind i kirken igen efter prædikenen. Er barnet utrygt ved at gå alene må en voksen gerne følge med. Alle er velkomne.


Gud og Spaghetti

Mød kirke og kristendom i børnehøjde. GUD & spaghetti-gudstjenesterne er korte - ca. 20-25 minutter - og enkle. Vi synger børnesalmer, kigger i kirkekufferten med overraskelser, hører bibelfortælling, beder Fadervor og får Guds velsignelse. Her spiser vi altid spaghetti og kødsovs.

 

Hvornår?

Disse børnegudstjenester foregår altid på torsdage kl. 17.00 - 18.15. De ligger i "ulvetimen", et ofte stresset tidspunkt på dagen, der forvandles til en god fælles oplevelse for hele familien, hvor vi holder gudstjeneste og spiser sammen med andre børnefamilier.

 

Man behøver ikke tilmelde sig. Man møder bare op - både børn, familier, far, mor, søskende, venner, bedsteforældre og ... Maden koster 30 kr. for voksne og 0 kr. for børn. Der serveres gratis frugt.

 

Kontakt

Sognepræst Gurli Møller Andreasen, gma@slet-dette.km.dk, tlf. 98 42 32 87.
Kirke- og kulturmedarbejder Heidi Ettrup Lehm, heidi@slet-dette.abildgaard-kirke.dk tlf. 42 51 17 96,


 Stillegudstjenester

Stillegudstjenester er enkle, meditative gudstjenester, hvor sange, musik og stilhed er de bærende elementer. En gudstjeneste med ro og mulighed for fordybelse og bøn. Vi synger bl.a. Taizé-sange. Hver gang begynder vi med tilbud til alle om korøvelse af de flerstemmige sange på Kirketorvet kl. 18.45.

Efter gudstjenesten, der varer ca. 45 min. serveres et glas rødvin eller kaffe.

 

Kontakt

Sognepræst Gurli Møller Andreasen
tlf. 98 42 32 87
gma@slet-dette.km.dk


 Kirkecafé - er for udviklingshæmmede i alle aldre

Vi mødes i kirken med alle de andre fra hele byen og oplandet. Vi tænder lys og præsten byder os velkommen og fortæller en historie fra bibelen. Der er altid stillet ting frem, vi skal se på og tale om. Og så er der flot musik at lytte til og synge med på.  Organisten spiller både orgel og klaver og vi kan nynne og synge, som vi får lyst til. Det er en rigtig, men kort gudstjeneste med både Fader Vor og velsignelse.

Fra kirken går vi ind i den store sal, hvor der er kaffebord og kage. Her er der også tid til lidt sjov med både optræden og underholdning.  

Der er kirkecafé en gang hver måned på tirsdage kl. 19.00 - 20.45

 

Kontakt

Sognemedhjælper Inge Andersen
tlf. 98 43 10 12
ia-abild@slet-dette.mail.tele.dk


Musikgudstjenester med særlig fokus på musikken

Der afholdes hvert år fire gudstjenester i Abildgård Kirke med følgende temaer:
Alle Helgen - De 9 Læsninger - Kyndelmisse - Langfredag.

Musikgudstjenesterne indeholder ikke prædiken og altergang. Der er til gengæld indtil  flere korindslag ved Voksenkoret med tilhørende tekstlæsninger, fællessalmer og orgelmusik.

Ved musikgudstjenesterne medvirker ofte en gæstesolist, som i sang eller instrumentalmusik er med til at understrege dagens tema.

 

Kontakt

Organist Søren Rasmussen
Tlf. 22 38 56 84
organist.sr@slet-dette.gmail.com


Gudstjenester i Leve-Bo i Søparken og Abildparken

 Denne gudstjeneste hver torsdag kl. 14.30 på skift i de forskellige huse. Alle beboere er velkomne og familie og venner til de pårørende er også velkomne.

Frivillige medarbejdere står for ledsageordning. 

Efter gudstjenesterne er der eftermiddagskaffe for de fremmødte.

 

Kontakt

Sognemedhjælper Inge Andersen
tlf. 98 43 10 12
ia-abild@slet-dette.mail.tele.dk