Konfirmation 2017

Lørdag den 6. maj kl. 10.00: 
7Y Privatskolen - Læs den konfirmandtale sognepræst Johs Kühle holdt ved konfirmationen

Søndag den 7. maj kl. 10.30: 
7G Nordstjerneskolen, 2 konfirmander

Fredag den 12. maj kl. 9.00: 
7A Nordstjerneskolen

Fredag den 12. maj kl. 11.00: 
7B Nordstjerneskolen

Søndag den 14. maj kl. 9.00: 
7C Nordstjerneskolen

Søndag den 14. maj kl. 11.00: 
7D og 7G Nordstjerneskolen

 

Se navnene på konfirmanderne 2017

Konfirmation 2018

Konfirmationsdatoer for 2018 offentligøres den 1. juni 2017. Information om datoer og tilmelding til undervisning udsendes gennem skolerne og kan findes her på hjemmesiden fra 1. juni 2017.


Hvad er konfirmation?

Konfirmationen er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt.

Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev født. Som konfirmand gentager du dåbens ja til den kristne tro og bliver velsignet.

Som døbt får du lov til på vejen mod at blive voksen selv tage stilling til din dåb. Ved konfirmation bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet. 

 

Gud siger ja til dig

Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter det, han lovede ved din dåb. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder.

Det behøver heller ikke at være så svært. For Gud har altid sagt ja til os. Nemlig i dåben.


Hvad laver man til konfirmationsforberedelse?

Den ugentlige undervisning foregår som oftest holdvis og der arbejdes på forskellige måder med temaer som Hvad er kirken?, Tro og tvivl, Hvem er Gud?, Hvem er Jesus?, Gudstjenesten, Dåb, Nadver og Bibelen. Dog har vi flere gange i forløbet fælles undervisning med et eller flere af de andre konfirmandhold.

Vi lægger stor vægt på de ugentlige liturgiske andagter inde i kirken med bøn, bibelfortælling og sang. 

Som konfirmand i Abildgård kirke skal man komme til mindst 10 gudstjenester, hvor der skal besvares gudstjenestesedler med spørgsmål til gudstjenesten, hvilket skal ses som en del af undervisningen. Vi prioriterer højt at konfirmanderne lærer gudstjenesten at kende og det sker kun ved at deltage.

Konfirmanderne skal ligeledes deltage i den obligatoriske weekendlejr, samt det årlige salmegrandprix. 

Som noget nyt i år har vi arrangeret en gospeldag for konfirmanderne, hvor de skal deltage i en gospelworkshop en dag i november og derefter give gospelkoncert om aftenen. Koncerten er åben for alle! Vi ved nemlig, at konfirmander godt kan synge, men nogle gange skal de bare selv opdage det. Det sker denne dag! 

Gudstjenesterne, de særlige arrangementer og den ugentlige undervisning skal i løbet af året gerne være en øjenåbner for, at man godt kan være nutidsmenneske og tro på Gud.


Tilmelding og opstart

Når man går i 7. klasse på Nordstjerneskolen eller Privatskolen får man tilbud om at gå til konfirmationsforberedelse i Abildgård Kirke. Undervisningen omfatter en ugentlig undervisning, sådan som det fremgår af skoleskemaet samt en række obligatoriske arrangementer og gudstjenester i løbet af året. 

I maj måned får alle kommende konfirmander tilsendt et brev med posten, hvor de indbydes til konfirmandundervisningen.

Undervisningen begynder kort efter sommerferien, og man skal tilmelde sig, da det at være konfirmand er frivilligt.

Tilmeldingen sker ved et møde for forældre og børn en aften i juni måned.

Her vil man også blive orienteret om ideen med konfirmation og undervisningen i den kristne tro og programmet med highlights og datoer vil blive offentliggjort.  

 

Kontakt

Yderligere information kan fås ved henvendelse til en af sognepræsterne.

Johs. Kühle, tlf. 98420343, jsk@slet-dette.km.dk

Kristian Brogaard, tlf. 51292535, kba@km.dk

Gurli Møller Andreasen, tlf. 98423287, gma@slet-dette.km.dk


Konfirmation begynder med, at konfirmanderne går ind i kirken og sætter sig på deres særlige pladser. Efter indgangsbøn, en salme, læsning fra Bibelen og en kort prædiken, holder præsten tale til konfirmanderne.
Derefter siger præsten, konfirmanderne og alle i kirken trosbekendelsen i fællesskab.
Ved gudstjenesten er der musik fra både orgel, kirkeband og trompet, og kirkens ungdomskor medvirker. 
Vi synger både nye og gamle salmer.

 

Hvordan foregår konfirmationsritualet?

Den egentlige konfirmation foregår oppe ved alteret, hvor du som konfirmand knæler. Præsten siger dit navn, og mange steder er der tradition for, at konfirmandens familie rejser sig, når navnet bliver nævnt.
Her spørger præsten, og konfirmanden bekræfter trosbekendelsen ved at svare ja og bliver velsignet ved, at præsten lægger hånden på konfirmandens hoved og præsten  læser et bibelvers op: Konfirmandens eget konfirmationsord.
Selve konfirmationen slutter med at konfirmanderne og præsten i fællesskab beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser. Resten af gudstjenesten forløber som en normal gudstjeneste med bøn og salmer.
Konfirmationen slutter i mange kirker med, at konfirmanderne og præsten går ud i procession.


Kan jeg blive konfirmeret?

For at blive konfirmeret skal du:

  • være døbt med den kristne dåb
  • have fulgt konfirmationsforberedelse
  • være fortrolig med den kristne børnelærdom
  • være fortrolig med folkekirkens gudstjeneste

 

Hvis du ikke er døbt 

Hvis du vil konfirmeres, skal du først være døbt. Konfirmation betyder bekræftelse af dåben. Det giver kun mening, hvis der er en dåb at bekræfte. Så længe du er barn, skal dine forældre eller den, der har forældremyndighed give lov.

For at blive konfirmeret skal man altså være døbt. Hvis man endnu ikke er døbt, når man begynder konfirmandforberedelsen vil det kunne finde sted på et tidspunkt, som aftales med præsten.

 

Døbt i en anden kirke?

Hvis du er døbt i en anden kristen kirke i Danmark eller udlandet, skal du ikke døbes igen i folkekirken for at blive konfirmeret. Du skal bare have din dåbsattest med og vise den til præsten, når du begynder på konfirmationsforberedelsen. Ved konfirmationen bliver du så medlem af folkekirken. Dine forældre eller den, der har forældremyndigheden, skal være indforståede. 

 

Hvornår er jeg fortrolig med kristen børnelærdom?

Godt spørgsmål! Man bliver aldrig færdiguddannet i tro eller fortrolighed med kristendom. Husk, at konfirmandundervisningen ikke slutter med en eksamen. Den slutter med en fest. Der står i den kongelige anordning for konfirmation, at det påhviler præsten at tilse, at betingelserne er opfyldt. Pointen er, at du skal engagere dig og deltage i undervisning og gudstjenester.

 

Hvor mange gange skal jeg gå i kirke?

Du skal være fortrolig med gudstjenesten, altså selv lære den at kende. Det er ikke det samme som teoretisk viden. Så du skal ikke læse tykke bøger om gudstjenesten. Du skal selv hen i kirken og være med.

Når du er blevet konfirmeret, kender du spillereglerne i en kirke. Så er du altid på hjemmebane og kan være med, når du skal i kirke en anden gang, bliver inviteret til bryllup og dåb eller skal til en begravelse.

Desuden skal man gå regelmæssigt til gudstjenester (mindst 10 gange) deltage i konfirmandlejren og særlige arrangementer, som ligger i eller uden for skoletiden. 

 

Konfirmandundervisning - at gå til præst

For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse eller gå til præst, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål. Du kan altid spørge præsten, om du må gå til præst, selvom du måske ikke vil konfirmeres.

 

Hvad skal man tro?

Har Gud skabt verden? Lavede Jesus virkelig vand om til vin og var hans mor jomfru? Kan Gud være god, når der sker så meget ondt? Hvad nu hvis jeg nogle gange tvivler? Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være sammen om vores spørgsmål til livet, hinanden og til Gud.

 

Få noget, du kan bruge i dit liv

Jesus mødte mennesker, når de var mest ensomme eller bange, når de sørgede eller havde mistet modet. Den slags situationer kommer alle mennesker i. Det er måske ikke lige nu, men når du selv står der en dag, er det godt at kende historierne i din kristne tro. Du kan også lære at bede og synge salmer.

 

Forstå din kultur og kend dine rødder

I konfirmationsundervisningen hører du om kristendommens fortællinger, historie og traditioner. Det kan gøre dig klogere på din egen tid og kultur. Mange af Bibelens historier bliver brugt i bøger, billeder, film, musik og musikvideoer, som man først rigtigt forstår, når man kender kristendommens historier. Med dem forstår du måske også bedre vores samfund. F.eks. hvorfor vi har indrettet os sådan, at vi hjælper syge og fattige.

 

Præsten – en at snakke med

En præst har tavshedspligt. Hvad du fortæller din præst i fortrolighed kommer ikke videre. Heller ikke til dine forældre eller lærere. Så er der noget, du gerne vil tale med et andet menneske om, kan du bruge præsten.