Abildgård Kirke

Hovedparten af følgende tekst er taget fra en pjece udgivet i 1988 af Bangsbomuseet. Teksten er forfattet af Benny Harthøj. Afsnittene om det nyere inventar og renoveringen i 1996 er forfattet i 2001 af medlemmer af menighedsrådet, præsterne eller andre ansatte.
 

Grunden

Grunden på 7.200 m2 ligger lige syd for Hjørringvej og skråner let mod syd.Den nordlige del af grunden er anlagt som offentlig parkeringsplads. Den sydlige del af grunden er anlagt som grønne plæner, og hele vejen rundt om kirkegrunden syd for P-pladsen står 2 rækker lindetræer.
 

Bygningen

Centralt på grunden ligger kirke og menighedslokaler som et stilrent, firfløjet bygningskompleks opført i røde, håndstrøgne mursten. Enkle, rette linjer og store, ubrudte, rektangulære flader giver bygningerne deres præg. Farvespillet i de røde, til dels hårdtbrændte, mørke teglsten giver murfladerne karakter, liv og varme.
Nærmest Hjørringvej og parallel med denne i retningen østvest rejser den 11 meter høje kirkebygning sig, og syd for denne den noget lavere menighedsfløj i 2 etager med store vinduespartier mod de grønne plæner i syd. Begge bygninger har helt flade tage, og er i øst og vest forbundet med lave mellembygninger, som også har flade tage. I nordvest, i flugt med kirkens nordfacade står det fritstående, 13 meter høje klokketårn. Mod nord, vest og syd har det tårnur, tydeligt at se med timetal og visere i guld mod det røde murværk. Vest for kirken, på den anden side af Abildgårdsvej, er der etagebyggeri i røde mursten, og mod øst og syd, på den anden side af Hans Tausensvej, er der kædehuse i røde mursten, også tegnet af Leopold Teschl og bevidst afstemt efter kirkens byggestil. 
De to parallelle hovedbygninger og de lave, forbindende mellembygninger omslutter en lukket gårdhave med brolægning, grønne rabatter, blomsterbede og enkelte stedsegrønne buske. Selve kirkerummet har en rektangulær grundflade på 472 m2, idet dog korpartiet mod øst afsluttes af halvrund apsis. Denne grundplan er en videreførelse af den oldkirkelige basilikatradition.De store vægflader i rødt murværk brydes kun sparsomt af vinduesåbninger. Men kigger man opad i det høje kirkerum, ser man kontrasten mellem farvespillet i de røde murflader og de hvide, svære, nedhængende bjælkedragere med de mellemliggende, lyse ribbelofter af lamineret træ.Kirkerummet er bevidst underbelyst med dagslys.
 

Lyset

I nordvæggen er indsat højtsiddende, smalle lysåbninger, i vestvæggen bag orgel og pulpitur er der ingen vinduer, og fra syd kommer lyset kun ind gennem 3 glasdøre ud til gårdhaven og et kvadratisk, højtsiddende vindue længst tilbage i rummet. I østvæggen til venstre for apsis er indsat en 8 m høj mosaikrude, og i sydsiden af apsis er anbragt en ligeledes 8 m høj lysåbning, skjult fra kirkerummet bag et murfremspring.
 

Koret

Koret er hævet et trin over kirkeskibets gulv. Midt for apsis står alterbordet, som smukt og enkelt består af en svær granitplade, som hviler på to murede piller. Umiddelbart bag alterbordet står et stort, helt enkelt trækors af glathugget dalargran og med en særpræget lys- og skyggevirkning i det indfaldende dagslys gennem apsisvinduet i syd. 
 

Døbefonten

I korets nordside, foran mosaikruden, står døbefonten, der er udført som en muret sokkel med mønstret murværk og granitafdækning, hvori dåbsskålen er lavet som en poleret fordybning. Prædikestolen i korets sydside er ligesom døbefonten muret op af røde teglsten i mønstret murværk. Mellem prædikestol og kirkens sydvæg er trinet fra kirkegulv til kor erstattet af en rampe som gør det let at få kørestole op til alterbordet.
 

Kirkeskibet

I kirkeskibet er der på hver side af midtergangen 17 bænkerader, hver med 9 pladser, i alt 306 pladser. Dertil kommer 110 løse stole, placeret i pulpituret og langs kirkens nord- og sydvægge. Bænke og stole, såvel som alterskranken, orglets træindfatning og de lette skillevægge i hoftehøjde mellem kirkeskib og pulpitur er udført i lyst fyrretræ, som kontrasterer smukt mod de mørkere murflader.
 

Mosaikruden

Mosaikruden er skabt i samarbejde mellem maleren Knud Agger og glarmester Mogens Frese. Den er udført af håndgjorte, mundblæste glasstykker i 27 blyrammer, 50 x 80 cm, med en teknik som er uændret siden det 12. århundrede.Trods det non-figurative mønster er der en klar forkyndelse i mosaikkens farvesprog, når øjet glider fra de dunkle jordfarver forneden til det røde solfelt, hvorfra midterfelterne stiger i klare dagslysfarver op mod det dybe blå med bittesmå hvide stjernepunkter foroven.
 

Orglet

I pulpituret mod vest, hævet et trin over kirkegulvet, er orglet anbragt. Det er bygget i 1970 af orgelbygger Bruno Christensen og sønner, Tinglev. Facaden er tegnet af Leopold Teschl. Orglet - "Instrumentets dronning" - er af format det største af alle toneredskaber. Dets oprindelse stammer dels fra panfløjten, med de forskellige længder rør, dels fra den ældgamle sækkepibe. Orglet kom omkring 400-tallet til Europa (Spanien) fra orienten. 
Tonen dannes i orgelpiben ved indblæsning af luft, og opstår i samme øjeblik en tangent trykkes ned. Hver tone har sin pibe og sin tangent. Forbindelsen tangent-pibe formidles gennem et sindrigt system af træribber, abstrakter. En ventil i vindladen åbnes gennem denne anordning. Dette mekaniske system er benyttet igennem århundreder og er op til i dag blevet forfinet til den størst mulige præcision.
Piberne står på pibestokken over vindladen. De piber man ser i orglets forside - facaden - udgør en ringe del af dem alle, dette orgel har ca. 2200 piber. De fleste spilles med hænderne på tre klaviaturer (manualer). Mange piber, særskilt de største, spilles med fødderne på pedalerne. En piberad i manual eller pedal kaldes stemme. Stemmen består altså af mange piber og disse har forskellig længde. Tonehøjden bliver højere jo kortere piben er.
Abildgård Kirkes orgel har 30 stemmer. Piberne i resp. stemmer er alle sammen bygget forskelligt og derved opstår der helt forskellige klangfarver. Hver stemme har sin betegnelse. Tallet 8' bagved navnet betyder normal tonehøjde, 4' klinger gennemgående en oktav højere o.s.v. Pibeserierne bringes i funktion ved at man trækker  et stem- eller registertræk. Det er en stor kunst at udnytte de forskellige stemmer rigtigt og blande dem med hverandre så den rigtige effekt opnås. Man kalder dette at registrere orglet. To organister vil ikke registrere f.eks. højmessens orgelmusik ens ved samme orgel. Noderne giver sjældent registreringsforslag. 
Abildgård Kirkes orgel består af fire værker som spilles fra hver sit klaviatur. I facaden kan man let se dem. Orgelhuset øverst til venstre indeholder stemmerne til det bredt klingende hovedværk (H), hvorom de øvrige værker klangligt er bygget op. Nederst til højre står det store pedalhus (P) med det dybe basfundament. Over dette findes svelleværket (S), betegn. svelle kommer af at der bag facadepiberne sidder regulerbare sveller, så man gradvis kan dæmpe klangen. Klangligt indeholder dette værk de lyse og klare toner, baseret på et toneleje der ligger en oktav højere end hovedværket, samt de lidt mere romantiske ting. Den fjerde del er brystværket (B), placeret foran den spillendes bryst under hovedværket. Her findes orglets mindste piber med de højeste toner. Også dette værk er forsynet med regulerbare døre.
De fire værker danner visseligen hver for sig sluttende enheder, men de skal også kunne samvirke på eet idealistisk sæt, t.o.m. kobles sammen for at kunne lade orglet bruse af fuld kraft. Meget længe har orglet været kirkernes særskilte instrument. Gennem sin formåen, at mætte et stort rum med sin klang og skabe den rette stemning i alvor eller fest, har det sin rette plads i kirken. Det kan præludere, ledsage menighedssang, akkompagnere solo eller kor, udføre processionsmusik og postludier. 
Et godt orgel er også et vidunderligt koncertinstrument. Indenfor gudstjenestens rammer kan det kun delvis komme til sin ret. En stor mængde orgelmusik er skabt igennem århundreder og dette fortsætter stadig. Som før antydet kan orglet fremelske mange klangversioner. Det kan udtrykke sig mægtigt og storslået men også inderligt og intimt. Det kan forme en vældig sammensvejset bachfuga eller en spirituel fransk dialog, men også male en romantisk stemning i et værk af Cësar Franck.
I vor tid er orglet et udmærket medium for bl.a. fantastisk rytmemusik og egenartede klangversioner. Ved fremførelse af orgelmusik i Abildgård Kirke på det dyrebare og fornemt udrustede instrument må vi håbe, at det også må bidrage til musiklivets blomstring i Frederikshavn. 
Orglet har følgende disposition: Hovedværk: Principal 8' , Rørfløjte 8', Oktav 4', Spidsfløjte 4', Spidsquint 2 2/3', Oktav 2', Mixtur 4-5 kor, Trompet 8'. Brystværk: Trægedakt 8', Quintatøn 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Cymbel 2 kor, Regal 8', Tremulant. Svelleværk: Gedakt 8', Spidsgamba 8', Principal 4', Traversfløjte 4', Spidsfløjte 2',  Nasat 1 1/3', Sesquialter 2 kor, Scharf 3-4 kor, Dulcian 8', Tremulant. Pedal:Subbas 16', Oktav 8', Gedakt 8', Oktav 4', Rasquint 5 kor, Fagot 16', Trompet 8'. H+B, H+S, P+B, P+S, P+H, 2 fri kombinationer, deraf én med supplement, 2 fri pedalkombinationer, tutti.
 

Lysgloben

I lillekirken bagved alteret nær ved korset er der opstillet en lysglobe. Den er formet i smedejern og  illustrerer jorden. I globenscentrum er der et stort lys, medens der på kransen er mange små lys. Lysgloben er billede på Jesus, som verdens lys. Om sig selv siger han: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." (Johs. 8,12). Også mennesker er tænkt med i billedsproget om lys og mørke. For han siger om os: " I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset." ( Mt. 5, 14 - 15 ). Det store lys i lysgloben er tændt hver dag i kirkens åbningstid og markerer således rummets karakter af kirke, både søndage og hverdage. Enhver er velkommen til at sætte sig ind i kirken for her at opleve  stilheden, mærke nærværet, tænde et lys og sætte det i lysgloben og bede sine helt personlige bønner.  Lys til  lysgloben  er  på en  lille bakke  ved  siden af lysgloben. På  bakkens  side står der: "Tænd et lys for en god ven, der ikke er mere. Tænd et lys for den søgende sjæl. Tænd et lys til ære for Gud." Pengene ved salget af lys går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.
 

Kongekrucifiks

Det er den sejrende Kristus, der er skildret her. Døden kunne ikke fastholde Jesus, men han opstod Påskemorgen og lever i dag. Det er symboliseret ved, at Jesu ribben er blevet til "Livets træ" - en vinranke med druer. Fuglen, der er landet på Jesu arm, kan ses som hanen, der galede, da Peter skærtorsdag fornægtede Jesus, eller som duen,  symbol på Helligånden.
 

Kors

Korset har både opstandelse og himmelfart i sig. Det blev ikke ved langfredag, og det har kunstneren fået frem ved at  den ene korsarm, næsten som en vinge med et vingeslag, går ud over billedet.

 

Messehagler

Abildgård Kirkes smukke messehagler er skabt af væver Inge-Lise Bau og billedkunstner og designer Flemming Bau i 2012-2013. 

De siger om messehaglerne:

I kraft af alterets placering og brug har vi lagt vægt på haglernes fronter, som er billedrige og inspireret af byen ved havet. Alle tre har "det levende vand" som motiv. Haglernes rygge har motiver, der ser ud som om de var fremkommet ved flænsning/klipning i stoffet - ren illusion, en form for trompe l´oeil, for at bruge et udtryk fra malerkunsten.

Violet messehagel

Ryggens motiv er en flænge, der åbner sig, så man aner et kommende kors. Formen understreges af en korsarm, der opstår pga. to forskellige farveforløb. Bag flænsningen ses et blændende lys, der nedefter forvandler sig til en strøm af blod. Frontens glitrende vandstrøm fortæller om Jesu dåb med Helligånden i form af duen, de ri denne udformning også kan minde om en hvid åkande på vandet. De tre lodrette hørstriber viser med den røde farve hen til disciplenenes møde med Helligånden i pinsen.

Hvid messehagel

Ryggens stof gennembrydes af lysende stråler - flænges som af en eksplosion, så gennembrydningen næsten har solens form. Solen er et gammelt symbol for Gud. Frontens strømmende vand viser hen til dåben, den nye pagt - mens de tre hørstriber antyder den gamle pagt: regnbuen.

Grøn messehagel

Ryggen er flænger så både kornet/frøet, spiring og vækst indgår i motivet. Den nederste del har som et fikserbillede flere betydninger i sig. Selve flængen danner en todelt spire, der vokser op omgivet af et varmende, gyldent lys. Dette lys har samtidigt form som selve kornet, der er lagt i jorden - og disse to former danner tilsammen en lysende rod, der kan føre tankerne hen på Isaj rodskud, omtalt i Det gamle Testamente. Isaj, Kong Davids far, har givet navn til begrebet "Jesse rod", der er Jesus´ stamtavle. Ud af korn/spire/rod vokser smalle blade svajende i vinden. Frontens vand, livets vand, giver vækst til tre kraftfulde grønne stængler.

 

Kirketårnet

I det fritstående kirketårn er ophængt 4 klokker. Klokkerne bærer inskriptionen: "Jeg støbtes af Petit & Fritsen i Holland år 1970 til Abildgård Kirke". På den modsatte side står Grundtvigs salmelinje: "Kimer i klokker".  Klokkerne er stemt i tonerne A, H, D og E. A-klokken vejer 455 kg og har en diameter på 90 cm, H-klokken vejer 320 kg og har en diameter på 80 cm, D-klokken vejer 185 kg og har en diameter på 67,5 cm, E-klokken vejer 132 kg og har en diameter på 60 cm. 
 

Kirken i byen

Frederikshavn bys vækst fandt sted navnlig efter 1945 mod nord og vest. I 1959 blev der derfor på initiativ af Frederikshavn sogns menighedsråd nedsat en kirkekomité for opførelse af en kirke i sognets nordvestlige distrikt. Samme år skænkede Frederikshavn kommune til formålet den grund, som Abildgård kirke nu ligger på. Finansiering af kirkebyggeri krævede dengang en langt større egenkapital end nu. Et projekts gennemførelse kunne derfor tage mange år. Men så længe ville man ikke vente. "På ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste forestilling har det den 25. april 1964 behaget Hans Majestæt Kongen allernådigst af bifalde, at der ved udskillelse af den nordvestlige del af det nuværende Frederikshavn sogn oprettes et nyt sogn i Frederikshavn købstad, kaldet Abildgård sogn..." Dermed var Abildgård sogn en realitet pr. 1. maj 1964.
Et menighedsråd blev dannet med 15 valgte medlemmer, 2 præster blev ansat, og et menighedsliv blev opbygget omkring Fladstrand kirke. Bibelstudiekredse og bibelkredse for unge blev dannet, ligesom også kredse for sømandskirken og DMS, søndagsskoler, sammenkomster for sognets ældre, spejderarbejde, FDF/FPF, kirkemusikaftener m.m. blev arbejdsopgaver og tilbud for det nye sogn. Som resultat af arbejdet med at skaffe det nye sogn en ny kirke foregik der torsdag den 7. august 1969 nedlæggelse af grundsten til Abildgård kirke. Den første sten blev lagt af biskop over Aalborg stift, Erik Jensen, med disse ord: Med en hilsen fra Den danske Folkekirke nedlægger jeg da i tillid til Ham, der lovede at ville være med os alle dage, den første sten i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn .Den anden sten blev lagt af sognepræst Max Møller, som bl.a. udtalte: Med ønsket om, at Gud, som skaber og opholder, at Jesus Kristus, som er, som var, og som kommer, at Helligånden, som genføder, kalder og samler i Jesu navn, vil lade velsignelse hvile over kirke og menighed, nedlægger jeg denne sten. Den tredje sten blev lagt af menighedsrådets formand, Lauge Bock, med ordene: "Jeg vil på vort sogns vegne lægge den tredje sten i bøn til Gud om, at vi i det hus, der her bygges, altid må møde hans trofaste kærlighed og nådige fred i glade som i tunge dage". Fra indvielsen 4. søndag i advent 1970 var Abildgård kirke så hovedkirke i Abildgård sogn.
 

Fladstrand kirke

Men Fladstrand kirkes rolle i sognet er ikke udspillet. Menighedsrådene i Abildgård, Bangsbostrand og Frederikshavn sogne har i fællesskab nedsat en bestyrelse, som varetager Fladstrand kirkes administration. Kirken bruges fortsat som ramme om begravelser på Frederikshavn kirkegård fra alle 3 sogne. Tillige holdes der i Abildgård sogn gudstjenester i Fladstrand kirke som froprædikener eller eftermiddagstjenester.
Læs mere om Fladstrand Kirke
 

Livet i kirken

Med Abildgård kirke og menighedslokaler som ramme er menighedslivet så fortsat og nye aktiviteter kommet til. I underetagen er der 2 eftermiddage om ugen legestue for de 3-6 årige og 2 aftener om ugen konfirmandklubber i konfirmationsforberedelsesperioden. For de voksne blev de såkaldte "Unge Hjem-aftener" videreført i Abildgård-aftener, som er foredrags- og oplysningsaftener på kirkeligt grundlag en gang om måneden i vintersæsonen. Indre Mission, Sindes Vel og andre foreninger benytter regelmæssigt menighedslokalerne, ligesom menighedsrådsforeningen i området og andre foreninger med kirkelige og kristelige formål låner de rummelige lokaler til møder m.v. Siden 1982 har menighedsrådet som et beskæftigelsestilbud til interesserede langtidsledige haft sognemedhjælpere. Disse har besøgstjeneste blandt sognets ældre som deres væsentligste opgave.I Abildgård kirke afholdes hvert år en halv snes kirkekoncerter, såvel med solister og ensembler på gæsteoptræden som med lokale amatørmusikere, kor og solister - herunder ikke mindst kirkens daværende organist siden sognets oprettelse, Frede Olesen. Denne har i 1987 også oprettet et børnekor til medvirken såvel ved kirkekoncerter som også lejlighedsvis ved kirkens gudstjenester.
 

Videreførelse af opgaven - forarbejdet

Efter at sognet en overgang var kommet over 12.000 indbyggere, blev der efter ønske fra Frederikshavn sogns menighedsråd pr. 1/7 1979 foretaget en ændring af sognegrænserne, således at bl.a. området øst for den daværende Skagensbane, nu Skagensvej, blev overført til Frederikshavn sogn. Derfor opløstes kirkekomitéen af 1959 den 7. marts 1967 sig selv og overdrog midler og videreførelse af opgaven til Abildgård sogns menighedsråd. Det nedsatte et byggeudvalg med sognepræst Max Møller, res.kapellan Børge Stemark, menighedsrådets formand Lauge Bock og menighedsrådmedlemmerne Knud Bach som kasserer og Johannes Thomsen som formand for byggeudvalget. Ved menighedsrådsvalget i 1969 trak Johs. Thomsen sig tilbage og blev afløst af Peter Grunnet som formand. Kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl havde allerede udarbejdet 2 skitseforslag for kirkekomitéen og fortsatte nu som arkitekt for byggeudvalget. I februar 1969 blev arkitektens detailforslag godkendt i kirkeministeriet, og i samme måned blev der afholdt offentlig licitation.Ved grundstensnedlæggelsen den 7. august 1969 nedlagdes et metalhylster med grundstensdokumentet og et eksemplar af hver af de i omløb værende danske mønter med årstallet 1969. Kirken blev bygget af Rasmussen & Stisager A/S under medvirken af følgende lokale håndværkere: Tømrer- og snedkermestrene C.H. Aaen og Svend Marklund, glarmester Aage Christensen og Søn, gas- og vandmester Rudi Thomsen, malermester E. Lang Nielsen, isoleringsfirmaet A/S Ikas og el-installatør C. Nielsen og Søn, Mariendal.For arkitekt Teschl virkede arkitekt H. Christensen som konduktør, og rådgivende ingeniører var A/S Heilskov & Co ved ingeniør Jens Chr. Jensen. De samlede håndværkerudgifter blev 1.785.000 kr. Hertil kom orgel, klokker, inventar og omkostninger, så den samlede byggesum blev ca. 3.7 mill. kr. excl. den af kommunen skænkede grund. Man rådede over ca. 1.1 mill. kr. i indsamlede midler og fonds og opnåede et statstilskud på 300.000 kr. Til resterende dækning blev optaget lån på i alt 2.3 mill. kr. i byens pengeinstitutter. Denne gæld var over den kirkelige ligning tilbagebetalt ved udgangen af 1986. I 1973 blev mosaikruden indsat således, som arkitekten fra begyndelsen havde forudsat det. Med sognepræst Max Møller i spidsen havde kredse i sognet fået rejst én solid kunstfond og opnåede dernæst til opgavens løsning 75% omkostningsdækning fra Statens Kunstfond. Resterende midler henstod, til de i 1985 blev benyttet til det tidligere omtalte tårnur.
 

Præsterne

Ved Abildgård kirke har siden indvielsen i 1970 følgende præster været ansat:
Sognepræst Max Møller, kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Residerende kapellan Børge Stemark til 31/10 1973.
Residerende kapellan Niels Erik Estrup fra 1/6 1974. Fra 1/5 1981 sognepræst til 30/11 1983. 
Sognepræst Maibritt Nygaard fra 1/3 1984 til 4/12 1994. 
Kirkebogsførende sognepræst Johs. Kühle fra 1/8 1990.
Sognepræst Birgitte Laumann fra 15/4 1995 til 20/10 2006.
Sognepræst Henrik Raakjær Nielsen fra 1/4 1996 til 15/8 2006.
Sognepræst Kåre Schelde fra 1/12 2006 til 31/3 2008.
Sognepræst Gurli Møller Andreasen fra 1/5 2007.
Sognepræst Ole Pihl fra 15/6 2008 til 31/8 2011.
Sognepræst Kristian Brogaard fra 15/1 2012.
 

Ændringer og renovering

Efter kirkens første 25 år (indviet december 1970) har der vist sig behov for en del bygningsmæssige ændringer af såvel kirkerummet som menighedslokalerne. Der viste sig mulighed  for at gennemføre en renovering af  selve kirkerummet i 1996,  hvorimod renovering af menighedslokaler, kontorer, toiletter, depotrum mv. er udskudt til senere. Det udvalgsarbejde der gik forud for kirkerenoveringen udtrykte følgende problemstillinger: Der er for lidt lys til at se i salmebogen, når man sidder på bænkene. Lyset virker kedsommeligt og sløvende. Lyset er på ingen måde i overensstemmelse med den fest, som skal fejres  i en kirke. Fællessang fungerer dårligt, fordi rummet ikke giver stemmen styrke. Rummet gør stemmen svag i stedet for stærk, det virker hæmmende både for dygtige og utrænede sangere. Der er for stor afstand mellem alteret/koret og menigheden.
 

Rådgivere

Renoveringen er gennemført med rådgivning af arkitekt Øjvind Jørgensen og lydkonsulent Dan Popesco. Renoveringen omfattede: Omfugning af kirkens vægge. Udskiftning af gulv fra eksisterende teglsten til natursten. Renovering af eksisterende lysarmaturer samt opsætning af yderligere lyskilder. Hvidtning af lofter og bjælker. Udtagning af 3 bænkerækker og flytning af alterbordet. ¨Lydforhold:For at forbedre akustikken og opnå et langsommere fald i efterklangstiden blev alle vægflader, bortset fra vestvæg, omfuget med et mere finkornet fugemateriale og på en sådan måde, at fugen er blevet tæt og fast i overflade, glat med stenforside og farvemæssigt en anelse lysere end den hidtidige. 
 

Gulvet

Det oprindelige murstensgulv var smukt men særdeles upraktisk. Efter slid var stenens brandhud fjernet, så det havde været nødvendigt at montere løbere på ganglinier, for at eliminere problemet med rødt teglstøv. Løbere i kirken virkede uæstetisk og medførte en forringelse af de i forvejen dårlige akustiske forhold. Murstensgulvet er fjernet, og der er i stedet lagt et smukt og praktisk gulv bestående af granitfliser i størrelse 20x40 cm. Granitfliserne, der er en rødgrå svensk natursten, klinger godt sammen med kirkens røde sten.
 

Lysforhold

Loft og bjælker fremtrådte snavsede og "falmet". En rengøring og hvidtning havde derfor en stor effekt på lysforholdene. I øvrigt havde denne behandling også effekt på lydforholdene, da behandlingen lukkede sprækker og ujævnheder i loftmaterialet, som hidtil havde "slugt" noget af lyden. De eksisterende lysarmaturer blev rengjort og forsynet med reflektorer og 150W halogenlamper. Samtidig er der monteret yderligere 32 stk. loftarmaturer af samme type som de eksisterende til at forøge lysstyrken. Endvidere er der opsat væglamper på kirkens sidevægge. Disse lamper er med dobbelte lyskilder, så der opnås såvel nedad- som opadrettet lys. Disse lamper giver samtidig mulighed for at anvende kirkerummet i dæmpet belysning, hvor lyset hovedsageligt udvikler sig på murværket.  
 

Flytning af alterbordet

Flytning af alteret betyder, at de tre øverste bænkerækker inddrages. Lad det blive de ofte tomme bænke mellem dåbsfamilier og de øvrige deltagere. Nu er alteret kommet nærmere centrum. Det er der en god mening med, for alteret er ikke et offersted, men det er et spisebord. I nadveren er Jesus midt i blandt os , som den der tjener os og som centrum i et fællesskab. Den ydre form og den teologiske betydning er kommet tættere på hinanden. Dertil kommer noget mere praktisk, at det nu bliver lettere at have skolekor, juniorkonfirmander osv. til at medvirke uden at skulle møblere om til hver eneste begivenhed. Med flytningen af alteret er der kommet perspektiv på, og virkningen er forbløffende.

 

 

Messehagler

Abildgård Kirkes smukke messehagler er skabt af væver Inge-Lise Bau og billedkunstner og designer Flemming Bau i 2012-2013. 

De siger om messehaglerne:

I kraft af alterets placering og brug har vi lagt vægt på haglernes fronter, som er billedrige og inspireret af byen ved havet. Alle tre har "det levende vand" som motiv. Haglernes rygge har motiver, der ser ud som om de var fremkommet ved flænsning/klipning i stoffet - ren illusion, en form for trompe l´oeil, for at bruge et udtryk fra malerkunsten.

Violet messehagel

Ryggens motiv er en flænge, der åbner sig, så man aner et kommende kors. Formen understreges af en korsarm, der opstår pga. to forskellige farveforløb. Bag flænsningen ses et blændende lys, der nedefter forvandler sig til en strøm af blod. Frontens glitrende vandstrøm fortæller om Jesu dåb med Helligånden i form af duen, de ri denne udformning også kan minde om en hvid åkande på vandet. De tre lodrette hørstriber viser med den røde farve hen til disciplenenes møde med Helligånden i pinsen.

Hvid messehagel

Ryggens stof gennembrydes af lysende stråler - flænges som af en eksplosion, så gennembrydningen næsten har solens form. Solen er et gammelt symbol for Gud. Frontens strømmende vand viser hen til dåben, den nye pagt - mens de tre hørstriber antyder den gamle pagt: regnbuen.

Grøn messehagel

Ryggen er flænger så både kornet/frøet, spiring og vækst indgår i motivet. Den nederste del har som et fikserbillede flere betydninger i sig. Selve flængen danner en todelt spire, der vokser op omgivet af et varmende, gyldent lys. Dette lys har samtidigt form som selve kornet, der er lagt i jorden - og disse to former danner tilsammen en lysende rod, der kan føre tankerne hen på Isaj rodskud, omtalt i Det gamle Testamente. Isaj, Kong Davids far, har givet navn til begrebet "Jesse rod", der er Jesus´ stamtavle. Ud af korn/spire/rod vokser smalle blade svajende i vinden. Frontens vand, livets vand, giver vækst til tre kraftfulde grønne stængler.