Hvad laver man?

Den ugentlige undervisning foregår som oftest holdvis og der arbejdes på forskellige måder med temaer som Hvad er kirken?, Tro og tvivl, Hvem er Gud?, Hvem er Jesus?, Gudstjenesten, Dåb, Nadver og Bibelen. Dog har vi flere gange i forløbet fælles undervisning med et eller flere af de andre konfirmandhold.

Vi lægger stor vægt på de ugentlige liturgiske andagter inde i kirken med bøn, bibelfortælling og sang. 

Som konfirmand i Abildgård kirke skal man komme til mindst 10 gudstjenester, hvor der skal besvares gudstjenestesedler med spørgsmål til gudstjenesten, hvilket skal ses som en del af undervisningen. Vi prioriterer højt at konfirmanderne lærer gudstjenesten at kende og det sker kun ved at deltage.

Konfirmanderne skal ligeledes deltage i den obligatoriske weekendlejr, samt det årlige salmegrandprix. 

Som noget nyt i år har vi arrangeret en gospeldag for konfirmanderne, hvor de skal deltage i en gospelworkshop en dag i november og derefter give gospelkoncert om aftenen. Koncerten er åben for alle! Vi ved nemlig, at konfirmander godt kan synge, men nogle gange skal de bare selv opdage det. Det sker denne dag! 

Gudstjenesterne, de særlige arrangementer og den ugentlige undervisning skal i løbet af året gerne være en øjenåbner for, at man godt kan være nutidsmenneske og tro på Gud.

 

 

Kalender

Pilgrimsvandring på Mors

17/05 2012 kl. 12:00

den 17. - 20. maj

Gudstjeneste

20/05 2012 kl. 10:30

ved Kristian Brogaard

Gud og spaghetti

23/05 2012 kl. 17:00

Sommerafslutning

Gudstjeneste

27/05 2012 kl. 10:30

ved Gurli Møller Andreasen

Gudstjeneste i Plantagen

28/05 2012 kl. 10:30

Fælles for kirkerne i Frederikshavn

Åben Fredag

01/06 2012 kl. 18:00

Åben fredag er et kirkeligt mødested, hvor vi i fællesskab spiser aftensmad sammen og har et par...

Åben Fredag

24/06 2012 kl. 12:00

Udflugt