Jeg vil gerne lade denne søndags prædiken begynde i vore byggemarkeder. Dem har vi mange af i vores del af Frederikshavn. Og der er rigtig mange gode tilbud. I bladet her fra Silvan kan man få god hjælp til at anlægge sin egen krydderurtehave med højbede bygget af lærketræ. Man kan også få råd og vejledning til at støbe sit eget betongulv. Hos Bygma kan man skræddersy sin egen garageport. Man kan også købe et legehus til børnene, som er nemt at samle. Og så kan man købe elektrisk hækkesaks og plæneklipper. Hos Harald Nyborg købe traileren, så man kan få det hele med sig hjem. Og alle steder er der søndagsåbent. Det er lige til at gå til for enhver. Der er garanteret mange, der er ud at gøre det selv i denne weekend. Hvis den rige bonde fra Jesu lignelse havde levet i dag, ville han garanteret have stortrivedes. Han er jo en rigtig gør det selv mand. Han ville have taget i byggemarkedet og for en billig penge anskaffet alle materialerne til sit store projekt. Han havde jo fået en rigtig god høst. Så god, at der slet ikke var plads til kornet i den gamle lade. Derfor beslutter han sig for at rive den ned og i stedet bygge en langt større, der kunne rumme al den nyerhvervede rigdom. Det er en driftig bondemand, som er villig til at gøre en ekstra indsats for at få det bedste ud af situationen: Først arbejde og siden fornøjelser, kunne være hans motto. Først får jeg bragt kornet under tag i den nye lade, så vil jeg bagefter kunne slå mig til ro og spise, drikke og være glad.  

Men Jesus lader ikke historien stoppe her. Han fortsætter med at fortælle, at manden pludselig døde - samme nat, og derfor ikke fik glæde af sit projekt. - Og Gud kalder ham en idiot.  - Din tåbe, hvem skal så have alt det, du har samlet?  

Den er svær at komme til rette med. Vi arbejder for at få noget at leve af. Det er nødvendigt for livets opretholdelse. Det kommer ikke af sig selv. Man skal yde en indsats. Og gøre det selv.  

Alligevel kaldes den rige bonde en idiot. Pointen er, at et menneskes liv ikke afhænger af, hvad vi ejer, hvad vi kan og gør. Der er noget før, vi har gjort noget; vilkår, som vi ikke har haft indflydelse på. Der er f.eks. ingen af os, der er her i kraft af sin egen beslutning. Der er ingen, der har undfanget sig selv. Der er ingen, der har født sig selv. Der er ingen der har sat sit eget hjerte i gang og fået lungerne til at trække vejret. Man kan tage sit liv og afslutte det. - Men man kan ikke give sig selv livet. Derfor afhænger livet ikke af det, vi ejer og gør. Det er en gave, vi får givet.    

I fredags den 20. juni var det FNs  "verdens flygtningedag". Og det er nok værd at lægge mærke til. For ikke siden den anden verdenskrig har så mange mennesker været på flugt. Over 50 millioner er nu enten flygtet eller fordrevet fra deres hjem, ifølge generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp. Alene i løbet af det seneste år er antallet steget med mere end 10 %. - Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad vi ejer er en sandhed som alle disse flygtninge må leve med. 8,5 millioner Syrere er på flugt, og heraf 6 millioner indenfor landets grænser. I Afrika er der millioner af flygtninge i lande som Sydsudan, Den centralafrikanske republik, Nigeria og Congo. I sidste uge er tusinder af irakere flygtet fra den sunnimuslimske oprørsgruppe Isis, som erobrer by efter by på vej mod Bagdad. Naturkatastrofer, klimaforandringer og fattigdom er sammen med krige årsagen til at mennesker forlader det hjem og det sted, hvor de er vokset op og hører til. De mærker på deres egen krop, at livet ikke afhænger af, hvad man ejer og har. For det afhænger snarere af, hvad man får det sted, hvor man når frem.   

Anledningen til, at Jesus fortalte lignelsen om den rige bonde, er en henvendelse fra en mand, som bad om hjælp til at skifte arven mellem ham selv og hans bror. Det med fordeling af en arv kan være meget pinefuldt. - Det kan ødelægge forhold i en ellers velfungerende familie. For hvem skal have hvad og hvorfor.  Vinterens store TV drama på DR 1 "arvingerne" viste, hvor galt det kan gå, når behovet for penge får mennesker til at gøre næsten hvad som helst for egen vinding. Den gave, som kunne blive til gavn og glæde, kan vende og blive til både ulykke og forbandelse for dem alle.  

En mand kom til Jesus for at få hjælp i en arvesag. Men han blev afvist. Jesus ville ikke hjælpe ham. Det må han selv finde ud af. For et menneskes liv ikke afhænger af, hvad det ejer, hvad det har og hvad det gør. Og så er det, at man skal finde ud af, hvad det så er, at livet afhænger af. - Det har noget med fortiden og fremtiden at gøre. - Om man lever bagudrettet, eller fremadrettet. Man kan arve noget fra fortiden. Og man kan arve noget fra fremtiden.  

Den arv, som skal skiftes mellem de to brødre er en arv, som er blevet til i fortiden. Den rige bonde tænker på samme måde. - Han tænker på sin pensionsordning, hvordan han skal kunne arve sig selv og alt det han har sparet op. Problemet med den arv er, at man måske ikke kan tage den med sig ind i fremtiden.  

Det er jo rigtigt, at vi intet kan vi tage med os, herfra når vi dør. Mange mennesker har tilsvarende måttet sande, at man heller ikke kan tage noget med sig, når man flygter eller må forlade det liv, man har levet i.  

Det gælder også, når man bliver fyret, bliver forflyttet, bliver skilt, når man i vrede brænder alle broer bag sig, eller når man bliver forladt, fordi ens kære dør. I alle de situationer afhænger livet ikke af det, man ejer men af det, man kan få.  

Livet afhænger af det som bliver en givet.  Og her skal der siges Gud. For Gud er rig.  Han er rig på godhed og kærlighed; rig på liv og glæde. Og han deler gerne med os. At være rig hos Gud er at være arving fremad, til det som kommer.  

Der er altså to forskellige måder at blive rig på.  

1.  Den ene måde er "gør det selv - metoden".  Gør det selv rigdommen. Det kan også være den rigdom, som man har arvet efter generationen før. Med den går man ind i fremtiden bærende på det, som man selv har skabt. Det, jeg har med mig fra fortiden, er min sikkerhed mod fremtidens udfordringer. Og derfor skal man vogte over sin opsparing og sin arv.  

2. Den anden måde er "blive givet - modellen". Efter den behøver man ikke at have noget med sig. Fortidens arvegods spiller ikke den store rolle, for alt afhænger af det, som bliver givet i tiden, som kommer. Efter denne model er der ikke så meget at miste, men der er meget at vinde.  

Efter "gør det selv - metoden" bliver der ikke rigtig plads, hverken til Gud eller til min næste. - Min opmærksomhed, mit hjerte hænger ved den rigdom, jeg har i mig selv.  

Efter "blive givet modellen" flyttes fokus bort fra mig selv og det jeg kan og ejer, over til det, som bliver mig givet af Gud og af andre mennesker. Gud er rig og deler gerne sin rigdom med os. Det er her vi finder lykken og livet, nu og i al evighed.  

Derfor er vejen frem i arvesager at dele, sådan at den anden får den gode del. Hvis du selv har to kjortler og din bror mangler en, så giv ham den ene. Så har I begge en kjortel. For bondemanden med den gode høst vil rettidig omhu være, at dele de gode gaver med naboer, tjenestefolk og familie, så mange vil kunne spise, drikke og være glade.... Med al den rigdom har man en privilegeret mulighed for at kunne dele med andre.  Det har man jo råd til, når man er rig hos Gud og arving til det evige liv... og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var, er og kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.