En dag blev Jesus inviteret til frokost hos en farisæer ved navn Simon. Rygtet om Jesus allerede kommet rundt landet og det var blevet kendt, at han underviste i synagogerne med stor autoritet og at han også tog sig af de syge og helbredte mange. Men en ting er, hvad rygterne fortæller, noget andet er, hvad der er sandt. Så derfor er der ikke noget at sige til, at Simon inviterede Jesus til frokost, da han kom til deres lille by. - Så kunne han lære ham at kende og finde ud af, hvem Jesus var og hvad han stod for. Måske havde Simon mødt ham i synagogen, for vi ved, at Jesus gerne kom der for at bede til Gud og læse i bibelen; ligesom alle andre. Måske havde de endda læst den tekst fra 5. Mosebog, som vi hørte fra alteret. Det er den tekst, hvor Moses stiller folket overfor valget mellem liv og død. De vil blive velsignet, hvis de vælger at elske Gud og holde hans befalinger. Men hvis de vender sig bort fra Gud og dyrker andre guder vil det blive døden. Der er liv og velsignelse til dem som tror på Gud og holder hans bud. Der er død og forbandelse til dem som ikke tror og ikke holder budene.  

Nu sidder de så ved bordet i farisæerhuset. Nu skal der spises, snakkes og hygges.  Sikkert sammen med spidserne fra byen.  - Det var en stor dag for Simon, som han ville kunne høste ære for og som der ville gå ry af. Der kom til at gå ry af det. - Men det på en anden måde end han havde tænkt sig. For nu kom der en kvinde, en synderinde - det var en lille by, hvor alle kendte hinanden, - det er ikke sikkert at hun havde det lille lyserøde neonskilt i vinduet, hvor det stod "open", men de vidste alligevel alle sammen, hvad hun var for et menneske, - en kvinde, der levede i synd - nu kom hun ind til dem i huset eller på terrassen, hvor de sad. Hun overskred en usynlig grænse, knælede ned ved Jesu fødder, vaskede dem sine tårer, tørrede dem med sit hår og smurte dem derpå med olie fra en krukke.   

Og så er det, at Simon undrer sig og tænker: Jesus må da vide, hvad det er for en slags menneske, hun er. Det må han da vide som profet!!! Det er tydeligt, at Simon står på mål for den opfattelse, som vi hørte i læsningen fra 5 Mosebog. - At Gud belønner den troende og retfærdige med liv og velsignelse men straffer den utro og uretfærdige. Og ikke nok med det. Simon er også klar til at hjælpe Gud med at omsætte bibelens ord til virkelighed ved at håndhæve forskelsbehandlingen her og nu i deres lille by: Hun er sådan en, som man ikke bør omgås. Og det må Jesus da om nogen vide. - Hvis han da er profet.  Simon viser os her, at der er en tydelig sammenhæng mellem det man tror på og det man gør. Det er hans tro, at Gud belønner de gode og straffer de onde. Og det kommer så til at betyde, at han ser på sine medmennesker med sin tros briller. - Hun er en synderinde. Og derfor skal hun ikke mødes med hverken opmærksomhed og nåde.  Hun har fortjent at blive ignoreret og afvist på grund af sine gerninger.  

For Jesus er det lige modsat. Han ser mennesket. Han ser dets sårbarhed, dets smerte. Han ser dets hengivenhed og længsel efter at blive set. Han ser et menneske, for hvem kærligheden betyder alt. Han ser et menneske, som Gud har skabt. - Til kærlighed og ømhed.  - Men han ser også et menneske med problemer, som er forkert og forpjusket, flosset i kanten og hærget af verdens gang og andre menneskers fordømmelse og dom. Han ser det hele. - Han ser gennem det hele, ind til kernen. Han ser det menneske Gud elsker og siger til hende: Dine synder forlades dig.     

Der er frokost i farisæerhuset. Simon og Jesus ser en kvinde. Det er det samme, de ser. Men måden de ser på, er forskellig. Simon skal have regnestykket til at gå op. Når Gud belønner de gode og straffer de onde, så må denne kvinde skulle straffes og lide ondt. For Jesus er der ikke noget regnestykke. - Der er et menneske. Han ser mennesket, som Gud elsker og vil gøre alt for at frelse det. - Og så kan det godt være, at den gældende tænkning om Gud må rettes til. Gud kan bevæges. Gud er ikke en ufølsom teoretiker, som skal have teologien til at gå op, fordi der nu står et eller andet skrevet i bibelen. Der er mange flere eksempler på dette i fortællingerne om Jesus. Jesus bliver berørt og bevæget i sit møde med mennesker, han ser enken, den fremmede, den spedalske. Han ser mennesket og møder det med sin tilgivende og livsgivende kærlighed: Dine synder forlades dig, tag din seng og gå. Det ske dig, som du ville......  

Der går en lige linje fra frokosten på terrassen til Golgatha og den grusomme henrettelse på korset. De frygtede Jesus. Han var en farlig mand. Han nedbryder loven. Gud selv vil straffe ham, tænkte de vel. Og for så at hjælpe Gud, tog de sagerne i egen hånd. De troede, at de hjalp Gud med at få Jesus slået ihjel.  

Men også her fastholder Jesus sit syn på mennesket. Selv i sin dybeste nød så han den ene røver, som blev korsfæstet ved hans side og lovede ham plads i Guds rige. - Og til sine bødler sagde han: Tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gør. Det er jo det samme som at sige: Det er ikke hele sandheden om Jer selv, som I nu rammer mig med. I er andet og mere end voldens og dødens lakajer. - I er ikke kun onde, selvom det, I gør, er ondt. Bag magtens hårde facade er der et blødt sind, som længes efter ømhed og kærlighed, tilgivelse og forsoning. Du er ikke en Djævel, selvom du handler som en Djævel lige nu. Jeg tror, at det er dette syn på mennesket, som ligger bag, når Jesus beder til Gud:  Tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gør.  

Det er grusomt, hvad der sker lige nu i verden.  Det meste af det når kun frem til os som tal og statistik: I Sydsudan, Syrien og Irak er nok værst.  Men når så tal bliver anskueliggjort på nettet med en henrettelse af en amerikansk journalist, som får skåret halsen over for åben skærm, så bliver ondskaben smidt lige i synet på os. - Jeg har ikke selv set det. Jeg vil ikke se det.  Og alligevel har jeg ikke kunnet forhindre mine tanker i selv at gøre sig billeder af det hele.  

Det afslører jo en bestialitet og kynisme af et omfang, som bryder alle forestillinger om, hvad mennesker kan gøre ved hinanden. - Og fra alle sider verden rundt har politikere taget afstand fra sådanne handlinger og fra den stat, som står bag. Tilfangetagne soldater henrettes på stribe. Religiøse mindretal, yesidierne og kristne får valget mellem at dø eller skrifte til de nye magthaveres udgave af Islam. Det vi ser, er uden tvivl det man kunne kalde forbrydelser mod menneskeheden.  

Vi er udfordret. Lige nu er vi på afstand af det som sker. Men måske mindre end vi tror. For krigerne i denne nye stat IS rekrutteres åbenbart i Vesteuropa. - Og den hætteklædte mand med kniven i venstre hånd stammer angiveligt fra London. Det er her, vi er udfordret. For vi skal vogte os fra at lade vores syn på medmennesket blive bestemt af menneskets syndige og onde gerninger. Når Natos generalsekretær sammenligner sådanne mennesker med en kræftsvulst, - og deri er han åbenbart enig med USA's præsident Obama, så er det skabt en basis  for en nådesløs udslettelse af sådanne mennesker. - Man kunne kalde det en dehumanisering af sin fjende. For en kræftsvulst er noget uvæsen som skal bekæmpes, som skal fjernes og skæres bort. Når tænker og taler sådan, har man i virkeligheden overtaget det tankegods, som man vil bekæmpe.  

IS er åbenbart en ny fjende, som vi skal kæmpe imod. - Men vi skal vogte os for at bruge alle midler. - Vil skal ikke dehumanisere vores fjende. - For så vil der aldrig kunne skabes basis for fred og forsoning. - Det har vi heller ikke lyst til, som det tager sig ud, lige nu. Men netop derfor at vi brug for Jesu ord: Du skal elske dine fjender. - Tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.  

Jesus konfronterer os i dag med sit syn på mennesket. For ham at se, er vi alle elsket af Gud, også vore fjender. Vi er skabt i hans billede. - Billedet er måske krakeleret og flosset, nedskrevet til skyggen på en mur måske. Det kan være djævelsk, hvad vi gør. Og vi kan blive besat af Djævelen. Men vi er det ikke selv. Intet menneske er en Djævel. Gud ser mennesket i os. Derfor kom han for at frelse os fra det onde for sammen med os at nå frem til den herlighed, som kommer med Guds rige.  Det er i den tro og i det håb, vi kan samles og holde gudstjeneste og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, Fader, søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.