I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Jonastegnet har 2 sider: den ene fortabelse og død, den anden frelse og liv. Det er ligesom med korset. Det er både dødstegn og livstegn.  

Det står her midt i kirken, voldsomt og truende. Måske har vi vænnet os til det. Sådan ser der ud i Abildgård Kirke. - Men første gang man ser det. - Det slår. Man brugte korset til at slå ihjel. Det er et henrettelsesinstrument. Man brugte det ikke mod romerske statsborgere. Kun de andre. Det skulle gøre ondt så længe som muligt. Så korset er ikke kun tegn på livsafslutning men på ondskab; Det er tegn på menneskets vilje til at gøre andre ubegrænset ondt. Sådan døde Jesus. Når vi alligevel kan have med det at gøre, skyldes det fortsættelsen. At han opstod fra de døde. Døden er ikke det sidste. Og ikke den absolutte grænse for liv. Der er en fortsættelse. Døden er besejret. Gud har forvandlet korset til at være et livstegn. Tegn på at livet er åbnet fremad.  

Når præsten ved gudstjeneste lyser velsignelsen over os, tegner han/hun samtidig et kors. - Nemlig korset som et livstegn. Og når præsten siger til dåbsbarnet: Modtag det hellige korsets tegn, så er det ikke ord til barnet om, at du skal dø. - Tværtimod betyder det: Du skal leve.  

Korsets tegn er et Jonastegn, ligesom dåben er det. Fremtiden åbner sig for dig med liv og muligheder.      

Hvordan virker sådan et tegn, kunne man spørge. - Er det noget som først får betydning, når livet  er slut. - Eller har tegnet allerede effekt her og nu.  - Ligesom en vaccination. - Er dåben som en slags vaccination, kom jeg til at tænke.  

De fleste børn i Danmark bliver vaccineret mod forskellige sygdomme, som man helst vil undgå. mæslinger, kopper, røde hunde osv. Man kan også blive vaccineret mod influenza. Og skal man rejse bør man måske vaccineres mod gul feber, leverbetændelse osv. Vi vil gerne undgå sygdomme og har opdaget, at en lille dosis af sygdommen vil kunne få kroppen til at danne antistoffer mod den aktuelle sygdom. Hvis vi havde vaccine mod cancer, sukkersyge og alderdom ville vi sikkert også gøre brug af det. - For de fleste vil gerne leve længere.  

Er dåben som en vaccine mod døden?  - Er det det, Jonastegnet og korset betyder? Vi fornemmer at svaret er nej. For en lille smule død i kroppen gør os ikke immune over døden. Man kan danne antistoffer mod dødbringende sygdomme. Men ikke mod døden selv. Men hvad er dåben så vaccine imod? Nu døde Jonas jo ikke en naturlig død.  Langtfra. Skibet var løbet ind i en brandstorm. Søfolkene frygtede for deres liv. De så stormen som en straf fra Gud og tænkte, at han krævede et offer. Det troede de alle. Og så trak lod om, hvem der var den skyldige. - Og loddet faldt på Jonas og så greb de ham og smed ham ud. Det var alle mod en. Det var hans skyld.  

Med det var Gud uenig med dem i. Israels Gud. - Og så sendte Gud en hval og reddede Jonas. - For Gud holder altid med ham, der får skylden og straffen. Jonas var garanteret ikke den eneste på det skib, som kunne anklages for synd. Men det var Jonas, det gik ud over. Og det ville Gud ikke være med til.  

Det svarer til påskehistorien i Jerusalem, hvor nogle jødiske mænd kom med en kvinde, som var grebet på fersk gerning i utugt, eller hvad det nu hedder, når man er seksuelt sammen og ikke følger reglerne. Efter loven skulle hun stenes. - Det er alle mod én. - Men Jesus vil ikke være med. Og han fik han afmonteret situationen ved at bede den, som selv er syndfri, om at kaste den første sten.  

Under den synsvinkel kan man forstå hele Jesu virksomhed. Han blev kritiseret og skældt ud for at være ven med de forkerte, med toldere og syndere.    På en måde var det jo imponerende med hans helbredelser: En mand med en vissen hånd blev helbredt. En blind, der også var stum fik synet og talens brug tilbage. Det var næsten for godt til at være sandt. Det var forvirrende: For han helbredte på sabbatten. På den dag skal man hvile i flg. De 10 bud. Selv hævdede han, at han ikke ville nedbryde loven men gøre den fuldkommen. Men når han samtidig var sammen med alle mulige mærkelige skæve og ulovlige eksistenser, så kunne han da umuligt være en lærer fra Gud. Derfor bad de om et tegn. De ønskede dokumentation.  

Men Jesus svarede dem, at de ikke ville få andet end Jonastegnet. Efter påsken har vi forstået dette tegn som tegn på Jesu egen død og opstandelse. Men det giver ikke så god mening i den konkrete diskussion Jesus deltog i.  

Men det giver mening, at se Jonastegnet som tegn på, at Gud altid holder med det menneske, der bliver ofret. Eneren, som er ved at blive moppet, eller lynchet. - Hvor det kollektive vanvid er ved at løbe af med hoben.  

Var det for resten ikke det vi så i Odense først på ugen.. En mand, som var blevet skudt og såret, blev bragt på skadestuen. Men før man fik set sig om, stod der 70 unge mænd, som med køller ville have adgang til den sårede. Det var vel en kollektiv blodrus.  De må have ment, at denne mand havde forbrudt sig mod og følgelig skulle straffes. Der skulle mere blod til. Men en koldblodig viljefast sygeplejerske stillede sig i vejen og forhindrede ofringen.   Det er en urgammel mekanisme. Hver gang mennesker peges ud og isoleres som mærkelig og anderledes kan det første skridt være taget til en mistænkeliggørelse, nedgørelse, forfølgelse, som føre til ofring og tilintetgørelse.  

Jeg kan ikke lade være at tænke, om det er ved at ske i Danmark i forhold til mennesker uden arbejde, som må leve af dagpenge, kontanthjælp osv. Problemet er, at vi ikke har råd til at forsørge dem, siger vi. - Men når vi har sagt det, er der ikke langt til den næste tanke: De er nok selv ude om det. - Måske er de dovne og vil helst ikke arbejde. - Hvis det virkeligt kunne betale sig at arbejde, så ville de også gøre det. - For der er arbejde nok til dem, som vil arbejde, som Haugaard spydigt sang det i fattig 80´ erne.  Det er mistænkeliggørelsens ødelæggende effekt. For én ting er, at man ikke kan få et job, eller har evner til at arbejde, eller er uddannet sammen med alt for mange andre af samme slags. Noget andet er, at være tilsidesat, overflødig og derfor måske også værdiløs. Så er det sidste man har brug for fordommen, som siger, at det er din egen skyld.  

Måske er der for alvor brug for Jonastegnet i Dagens Danmark. Nemlig at nogen stiller sig op ved siden af dem, der blive peget ud og ofret af den offentlige mening. Betydningen af at stille op ved siden af den der skal ofres så vi i øvrigt forleden på Nørrebro, hvor denne kvindelige værtshusholder stod frem som en tydelig ener og sagde nej til truslen om vold. - Og med eet var hun ikke alene. Støtten til hendes modige optræden har været enorm. - Og det forandrede hele situationen.    

Jesus stod også frem. Og lod sig ikke true.  Men han døde af det. Og det var ikke en naturlig død. Det var døden på et kors; døden alene forladt, udskældt og latterliggjort. - De krævede atter et tegn af ham: Stig ned af korset. Så vil vi tro dig. Men de fik kun Jonastegnet. -  Tegnet på,  at Gud altid holder med offeret. Han skaber en udvej. Udvej til livet her og nu men også i ubegrænset fremtid.  

Med det budskab har vi fået en vaccine. - Ikke mod døden efter naturens gang. Men mod ondskaben som folder sig ud i had og vold. Som forsøger at redde sig selv ved at lade det gå ud over andre.  

Det er en vaccine som kan redde en fra selv at blive ond og som kan give livet mening hver eneste dag og i ubegrænset fremtid. Det er Jonastegnet, Det er korsets tegn, det er dåbens virkelighed, og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, Højlovet i første begyndelse nu og i al evighed. Amen.