Konfirmandvelkomst.

Matt. 20, 20-28

Salmer : 749, 856 i till, 70, 260, 470, 192v7, velsign.sl.

I Faderens, sønnens og Helligåndens navn. Amen  

X-factor-feberen raser igen. I de sidste par uger har der været de første castings til den nye omgang X-factor som ligger forude. Både i Århus og København har der været lange, lange køer foran dørene til casting, for der er rigtig mange, der drømmer om en plads i X-factor konkurrencen. For vinder man plads i konkurrencen, så vinder man muligheden for en plads blandt de bedste og største. Så mange har stået i kø for at se, om de kan vinde en plads. Nu er det jo ikke altid at pladser skal vidnes.  Skal vi til en koncert eller i teatret kan vi som regel på nettet reservere plads. Og er vi tidligt ude og vil betale den dyreste billet pris kan vi være heldige at få de aller-bedste pladser  i teatret eller  koncertsalen. Så sidder vi ganske tæt på kunstnerne og den store oplevelse. Så er vi tæt på det største.

Så er der Zebedæussønnerne, som vi har hørt om i evangeliet i dag. Jakob og Johannes hed de og var blandt de tolv af Jesu nærmeste disciple.  De var brødre og deres far hed Zebedæus- derfor blev de ofte kaldet Zebedæussønnerne, ligesom vi også nogen gange kan give hinanden et andet tilnavn, end det vi nu lige hedder. Zebedæussønnerne kunne også godt tænke sig en god plads.  De havde fulgtes med Jesus i flere år og var kommet til at tro stærkt på, at han var den Messias, som de alle ventede at Gud ville sende til verden for at lade gusriget bryde igennem. Og Jesus talt også ofte om gudsriget og sagde "Gudsriget er nær". Når han sagde sådan, så så Zebedæussønnerne for sig et rige, hvor Jesus herskede, og hvor al den kærlighed og barmhjertighed og forunderlige myndige skarphed, som Jesus besad, ville være den regel, der gennemsyrede alt. Det var et godt rige, kunne de se, og de vidste også en hel del om, hvordan det ville være, mente de selv, de havde jo været i lære hos Jesu i lang tid.  De så for sig, hvordan Jesus sad på en plads øverst i det rige, og de så for sig, at der var pladser ved siden af ham. Og de tænkte, at de gerne ville være tæt på ham, fordi de vidste, at det var godt, at være tæt på Jesus, og de tænkte også, at de kunne være tæt på hans lederskab, være en del af det, de kunne havde del i magten sammen med ham, for de var jo hans tro disciple. De ville gerne yde deres indsats og være med til at gå i spidsen for det gudsrige Jesus forkyndte. De ville gerne være store sammen med Jesus.  

Zebedæussønnerne ville gerne have pladser tæt på den største - på Jesus.  Men nu var der ikke lige oprettet en hjemmeside, hvor de kunne gå ind og reservere de pladser. Hvad gjorde de så?  Jo de fik deres mor til at prøve at reservere de pladser for sig. Hun ville gerne gøre det bedste for dem, og hvis han så svarede nej, så var det ikke helt så pinligt, når det var hende, der spurgte, som hvis det var dem selv, der spurgte. Nu bliver vi lige nødt til et øjeblik at gå ind i Mattæus evangelium, hvor den historie her er fortalt. Vi skal lige se på, hvornår det egentlig er, at Zebedæussønnerne sender deres mor hen for at reservere de øverste pladser til dem.   Det gør de på et tidspunkt, hvor Jesus og disciplene er på vej til Jerusalem, og han har taget dem til side og har for tredje gang i løbet af kort tid fortalt dem, hvad der vil ske i Jerusalem: at han vil blive fanget og overgivet til ypperstepræsterne, som er imod ham, og de vil dømme ham til døden og overgive ham til romerne, som vil håne, piske og korsfæste ham. Men på den tredje dag vil han opstå.  Det er noget af en besked, de får her. Og vi kan måske spørge os selv, hvad Zebedæussønnerne har forstået ud af det.      Ja de har jo i hvert fald forstået det rigtigt, at de er på tærskelen til en anden periode, den periode, hvor de gik omkring med Jesus fra landsby til landsby og han lærte og talte til folk- den periode var forbi, og noget særligt som var gudsriget endnu nærmere lå foran dem. Men hvad det egentlig handlede om, det ,der lå foran, det har de vist ikke fattet meget af.  Man kan sige at det nok virkede lidt malplaceret lige når Jesus har fortalt at han skal lide og dø, da straks efter at begynde at spørge om at få de bedste pladser til sig selv.

De andre 10 disciple bliver da også rigtig sure, det forstår vi godt. Hvorfor skulle de to føre sig frem og prøve at få bedre pladser end de 10 andre, som lige så vel kunne have ret til dem.  Men Jesus afviser dem ikke eller sender dem bort.  Han bebrejder dem ikke at de vil noget og stræber efter noget.  Men han fortæller dem, at de vist har misforstået, hvad det handler om- det med at være Herre i Guds rige.  For når han, Jesus skal være Herre i gudsrige, så bliver han det ikke ved at vinde magt og popularitet og herlighed. Han gør det ved at tjene. Han er herre i Gudsriget ved at tjene mennesker, ja ved at tjene i den grad at han giver sit liv for mennesker. I gudsriget er tjeneste for andre mennesker det største. I ved godt, siger Jesus også til dem, at dem der har magt her i vores verden, præsidenter og konger og borgmestre - ja han sagde noget andet, for det hed noget andet dengang, men det er lidt det samme -  I ved sagde han, at dem, der har store poster her i verden,  de hersker over andre ved at bruge magt og ved at undertrykke eller bagtale andre. Men sådan skal det ikke være iblandt jer, der går i mine fodspor - den, der vil være stor og vil være den første blandt jer, skal være jeres tjener. Ligesom jeg jo heller ikke er kommet her til jorden for at lade mig betjene, men for at tjene og i kærlighed give mit live for mennesker.

Den der vil være stor skal være tjener.

Det var noget af en revolutionerende besked at få af Guds søn. Vi skal tænke på, at det her er sagt ind i en tid og sammenhæng, hvor de havde slaver - det var helt almindeligt og man regnede ikke slaverne for rigtige mennesker. Ind i den sammenhæng siger Jesu ikke bare, at de skal være søde ved slaverne og regne dem for rigtige mennesker, nej han siger, at  det, de gør, slaverne, tjenerne, er det største- er det der kommer gudsriget nærmest. De er de største.   

Ligeså revolutionerende den besked var ind i det samfund Jesus og hans disciple levede i, ligeså revolutionerende er det ind i vores samfund. 

Det almindelig er, at den, der vil være stor iblandt os må have rundsave på albuerne og træde på andre for at nå til magten.  Men Jesus har etableret et andet værdisæt, som gælder, der hvor livet skal være stort og sandt.  Han har selv tjent til det yderste ved at give sit liv og lade opstandelsens lyse morgen blive resultatet for os alle. At tjene hinanden som mennesker er den største værdi, som holder helt ind i evigheden. Når vi høre historien her om Zebedæussønnerne kan vi godt komme til at læse den som om, de bliver trynet og vi får at vide, at man i hvert fald ikke skal komme og ville noget stort hos Jesus ligesom dem.   Men sådan er det ikke. Det er godt, når vi vil noget, det er godt at være stræbsom og ambitiøs, det er godt at gøre os dygtige til alt muligt forskelligt,  og det er godt at ville noget med det, vi kan.  Men kun hvis vi undlader at bruge det til at træde på hinanden med, men bruger det til at tjene hinanden med, bliver det stort i Guds perspektiv.

Zebedæussønnerne ville gerne være store og søgte gode pladser hos Jesus. Men på det her tidspunkt forstod de ikke rigtig hvad det indebar. Fra andre skrifter får vi at vide at Jakob og muligvis også Johannes nogle år senere døde som martyrer under forfølgelserne af de første kristne. For efter at Jesus var død på korset og opstået fra de døde, forstod de lidt mere af, hvad storhed i gudsrigets perspektiv er, og de gik i tjeneste for ham og var blandt dem, der i de følgende år etablerede den kristne kirke. De gik i spidsen som ledere i den første kristne kirke, fordi de mærkede, at de i Jesus havde modtaget meget.Men før den tid, før de nåede så vidt var de fremme i skoene for at søge efter det store, og derfor har vi også fået mulighed for i dag at høre Jesu stærke ord om, hvad storhed er, at det er at tjene andre

For det siger vi lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand, treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.  Amen.