Gud er stor. Han har skabt universet med uendeligheden som horisont. Gud har magt. Han holder alting i sin hånd, fra den mindste elektron til de største galakser, hvoraf vores mælkevej blot er en af mange. Gud er ikke alene mægtig. Han er almægtig, som vi siger i trosbekendelsen. Thi, for Gud er alle ting mulige, som Jesus engang sagde det.  

- Kan Gud skabe en sten, der er så stor, så han ikke vil kunne løfte den, spurgte en konfirmand engang for at drille. Men det er sproget som driller. - Ikke sagen: Gud har allerede vist, at han kan skabe uendelige mængder af tungt materiale, som det findes i stjerner og planeter. Og det han har skabt, han kan løfte og bære. For universet er her endnu. Gud kan både skabe og løfte de største sten.  

Gud er almægtig. Men han kan ikke alting. - Han kan ikke fornægte sig selv. Den lille sætning, skal vi høre i udgangslæsningen til sidst i gudstjenesten.  - Gud kan ikke fornægte sig selv. - Det er noget vi kan. Når man saver grenen over, som man sidder på. Når man kaster med sten, selvom man bor i glashus. Når man skyder sig selv i foden og laver selvmål, eller som Paulus siger: Det gode som jeg vil, det gør jeg ikke. Det onde som jeg ikke vil, det gør jeg.  

Det kan begynde med forelskelse. En berusende oplevelse af at blive respekteret og værdsat af det andet menneske, som man oplever som en vidunderlig mand eller kvinde. Forelskelsen fører sammen og i forholdet vokser kærligheden, så de to bare vil hinanden, - så intenst at alt andet ligesom blegner og forsvinder i en tåge. Det tager en tid. Så melder virkeligheden sig atter. Maden skal laves, Arbejde skal passes, andre mennesker dukker op og stjæler måske opmærksomheden.     Det begynder som savn, og bliver siden til en følelse af at blive svigtet. Så er kimen langt til en jalousi, som kvæler glæden med mistænksomhed og tvivl. Måske gør det så ondt, at man i sin fortvivlelse kommer til at ødelægge det forhold, som man for enhver pris ikke vil ødelægge. - Det er Fandens, at det går sådan.  

I den forløbne uge tog en morfar sit gevær med i fogedretten da sagen om barnebarnets placering hos far eller mor skulle afgøres. Han skød og dræbte advokaten medens svigersønnen blev hårdt såret. - Den dag fik det barnebarn, der skulle forsvares, en morfar, som var blevet en drabsmand. - Det er da at fornægte sig selv.  

- Det er det også når unge hætteklædte mænd henretter gidsler for åben skærm for at skabe frygt og rædsel i hele verden. Et eller andet sted er det vokset frem af en smuk drøm om en bedre verden; Kalifatet. En drøm som er blevet sået i et krænket menneskes sind; en drøm om at kunne opnå lykken gennem anvendelse af vold mod uskyldige mennesker. - Det er da Fandens. Han er på spil, hver gang vi fornægter os selv. Men Gud er anderledes. Han fornægter ikke sig selv. Han er skaber. Hele tiden. Også nu.  Frø blev lagt i jorden. Planter  voksede frem og har båret frugt, fordi solen har skinnet og regnen har vandet den jord, som planterne suger næring fra.  - Vi har høstet frugten, som er det, vi kan leve af, Vi mennesker, som nu tæller mere end 7 milliarder på denne klode. Alle er vi skabt af Gud. Vi er skabt i hans billede. Som mand og kvinde skabte han os til samarbejde. Med hinanden og med Gud. Vi er hans medarbejdere. Vi har fået ansvar for jorden. For planter, dyr og hinanden.  

Man kan godt blive i tvivl om, hvor godt det går. Sommeren har været fantastisk.  - Her hos os. - Andre steder er man blevet ramt af ekstremt vejr med storm og regn i uhyggelige mængder. - Isen smelter som aldrig før. Temperaturen stiger og metangassen slipper ud af den sibiriske undergrund, hvor permafrosten viger. Videnskaben er ikke i tvivl. Klimaforandringerne er i al væsentlighed menneske-skabte.  Og udviklingen vil forsætte i stigende tempo, hvis ikke vi gør noget.  

Hvorfor bruger Gud ikke sin magt? - Fordi han ikke kan fornægte sig selv. Han har jo skabt os som sine medarbejdere. Vi skal på banen. - Vi skal gøre det sammen. Han har givet os det dejlige liv. Nu vil han hjælpe os til, at vi ikke fornægter os selv. - Vi skal tage ansvar og gøre det vi kan for at bevare alt det skabte.  

Og nu er vi ved historien om manden ved Bethesda Dam. Det var en institution for syge, og manden havde været der i 38 år. - Det er meget længe. - Jesus ser manden og spørger ham: - Vil du være rask? Det lyder som en tåbeligt spørgsmål og manden svarer da også, at han desværre aldrig kommer først ned i dammen, når en engel har sat overfladen i bevægelse. - han har ingen til at hjælpe sig.  

- det er måske også mærkeligt. - Der burde da sådan er sted være medarbejdere, som kunne hjælpe denne stakkels mand ned i vandet, så han kunne komme først og blive helbredt. - Mere hjemmehjælp, Tak! - Mere omsorg, Tak! Mere diakoni. Tak!  På en måde er det jo rigtigt. Der er andre fortællinger, hvor det netop er andre menneskers indsats, som får Jesus til at hjælpe syge og lammede. - Men her er der ingen! Han har kun en mulighed! Det er at komme først til miraklet i dammen. Lykkes det ikke, må han forsætte sit syge liv på institutionen.  

Men så er det Jesus åbner en anden mulighed: Tag din seng og gå. Hvem siger, at du skal ned i dammen og blive helbredt. Der er en vej i en helt anden retning. Tag din seng og gå. - Ud i verden, ud i virkeligheden. Og du skal tage din seng med dig.   Om nu manden virkelig bliver helbredt eller om hans gang væk fra institutionen er vaklende og svag ved jeg ikke noget om.  Men han har sengen med sig. Og det er vel blot lidt sammenrullet stof. På det kan han lægge sig, når han får brug for en pause.  

Pointen er, at han skal tage sin seng med sig. - Han kan ikke blive fri af sin byrde. Han skal tage den på sig. - Han spilder sig liv på at vente på miraklet. Han skal i stedet tage sit problem med sig, han skal påtage sig sin krop og sine vilkår og leve sit liv derfra.  

Vi har alle sammen noget at bærer på. - Vi får alle sammen noget at bære på.  - Alle mennesker har noget, som er svært. Alle familier har noget at kæmpe med. Det er fatamorgana at tro, at velfærdssamfundet kan fjerne alle problemer. Det er drømmen om kalifatet i velfærdsudgave. Det Jesus i dag siger til os er, at vi skal tage vore byrder på os og bære dem med os.  

Det nytter ikke, at du som er bange, skjuler dig bag en maske eller bag din dør. Du skal tag din angst på dig og gå ud i verden. Den er en del af dig, lige nu. Hvis det skal blive anderledes, at du nødt til at bære din angst med dig.  

Når du er vred og sur, dur det ikke, at du i retfærdig harme giver andre den kolde skulder. Det fører kun til mere skuffelse, mere ensomhed. Du skal åbne dig for andre.  De må godt se den seng, du bærer rundt på. Du behøver ikke at ligge i den hele tiden.  

Når du har mistet dine kære og føler dig ensom og forladt, tømt for energi, må du ikke skjule dig for verden med din sorg og dit savn. Du skal jo ikke fornægte dig selv og alt det, som har været værdifuldt for dig og det menneske, du holdt af. Men du skal tage det næste skridt, og så et mere. Og du skal tage sengen med dig.  

Vi har igen i år modtaget alt godt fra den natur, som Gud har givet os at leve af og leve i. Derfor skal vi sige ham tak. Vi skal ikke fornægte os selv og den virkelighed vi er en del af. Vi skal tage den på os, som en gave, og som en udfordring. Som Guds medarbejdere skal vi dyrke, vogte og værne om den jord, vi er en del af. Gud kan heller ikke fornægte sig selv. Derfor vil han heller ikke fornægte sit forhold til os. Syndfloden vil ikke ramme os igen. - Hverken med klimaforandringer, atomkrig - eller sammenstød mellem jorden og en kæmpemeteor. Det vil ikke ske, for så vil Gud komme til at fornægte sig selv og sit skaberværk. Men han vil have os med til at bevare jorden med alt det levende, planter, dyr og mennesker. - Vi skal være med. Derfor sendte han Jesus Kristus. Derfor er han med os alle dage gennem den Hellige ånd. Han er med os som den kalder på os, der støtter os og skubber til os:  - I det han siger:  Tag din seng og gå! Og for det ord siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud fader søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.