I dag har vi hørt Lukas fortælle om de 10 spedalske, som mødte Jesus og blev raske. En af dem vendte tilbage til Jesus og priste Gud med tak. De 9 andre havde vel travlt med at komme hjem og genåbne deres tabte liv. Men den 10. kom tilbage til Jesus og gav Gud æren for det som var sket.  

Nu er vi samlet her til gudstjeneste. Vi er her på samme måde som denne 10´ende. Vi er kommet for at give Gud æren. Det må være ham vi skal sammenligne os med. Også selvom vi ikke har været spedalske. Vi er kommet for at adressere vores taknemmelighed og glæde til Gud.  

Min sjæl du Herren love, hans navn mit hjerte frydes ved, sang vi i den første salme. Og samme jublende begejstring strømmer ud af salme 103 fra det gamle Testamente. Pris herren - glem ikke hans velgerninger. Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme. Han udfrier dit liv fra graven. Han mætter dit liv med gode gaver, Du bliver ung igen som en ørn. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.  

Man må forundres, når man ser livet i himlen og på jorden. Det er godt lavet. Forunderligt. I årtusinder har videnskabsmænd undersøgt fænomener og sammenhænge. Nye opdagelser fortæller hver gang om forbløffende sammenhænge, som vidner om en umådelig fantasi og skabertrang. Det har Carsten Thomasen skrevet nogle fortrinlige betragtninger om i vores kirkeblad på side 5. Vi har blomster og bier. To helt forskellige skabninger som ikke desto mindre er helt afhængige af hinanden og altid har været det. - Nogen må have givet dem en date!!!  

Og nogen må have givet os en date, så vi kan mødes, lære hinanden at kende, hjælpe hinanden, støtte hinanden, berige hinanden med alt det vi kan med vore forskellige evner. Vi kan tale og tie sammen, lytte og opleve. Måske for en time ved et tilfældigt møde. Som forleden på vej over parkeringspladsen, hvor en dreng, som gik i række sammen med sin børnehave pludselig vendte ansigtet mod mig og fortalte mig, at han skulle over i Rema 1000 og købe en chokoladekiks, som han skulle spise før de skulle videre på turen. - Det var stort. - Det kunne jeg da nok forstå. Mennesker mødes og bliver glade for hinanden, forelsker sig og forenes i kærlighed. Børn bliver til og vokser op i under gode kår i et fredeligt og rigt land. Det er utrolig meget at være både glad og taknemmelig for.     

Der var en, der vendte tilbage for at sige Gud tak for sin helbredelse. - Hvor er de 9? Det er jo rigtigt! Hvor er de 9? Og svaret er vel, at de er på vej hjem, De er blevet erklæret raske og er nu på vej hjem. For at generobre deres liv. For at åbne dørene til det liv, som de var blevet lukket ude af.

Det må have været både spændende og skræmmende. De er blevet udstødt af familie og landsbyfælleskab. Man har frygtet dem som pesten. De har levet et liv på grænsen af liv og død, som levende døde. Men nu er de, som ved et under, blevet raske og er på vej hjem. Det er et vink med en vognstang, Jesus giver dem: Det er ikke meningen at du skal være syg. Det er ikke meningen at du skal skræmmes væk med stenkast fra dem du elsker. Det er ikke meningen at du skal frygtes som pesten. Og så forbarmer Jesus sig over dem, for han kender Guds barmhjertigheds kraft. Gud er skabelsens Gud. Og han er frelsens Gud. Og så sker de 10 undere. De bliver raske og får så travlt med at komme hjem, at de bliver måske helt opslugt af den nye virkelighed og drukner i den med alle dens udfordringer. Det kan være forfærdelig svært at blive rask. Vil de være sammen med mig efter dette her. Måske har børnene fået en ny far. Måske har ægtefællen fået en ny elsker. Og jobbet er taget af en anden. Glæden over det gode, kan hurtigt vende til bitterhed over det man er gået glip af og har forsømt og måske tabt. Sådan har det vel også været for nummer 10. Men han har set noget mere end sin helbredelse. Han har set Gud i det, som er sket. Og det er det 11. under i beretningen. Han får ikke alene sit gode helbred tilbage. Han får også et Gudsforhold. - Han har mødt en Gud, en magt, en instans, som vil ham alt godt. Han har mødte Jesus som det kærlige du midt i alle trængsler. - Og med et ser han sit liv under troens synsvinkel. Troen på sin Gud, som skaber og frelser.  

Den tro deler han i dag med os. Det er utroligt, så meget godt vi får lov til at opleve dag efter dag. Vi har gode kår og velstand. Vi har love og øvrighed, som vi stort set er enige om at respektere. Vi lever i et Europa, som nu samarbejder efter århundredes krige. Vi lever på en klode af svimlende dimensioner beskyttet af atmosfære og naturlove, som aldrig svigter. Vi kan både takke og tro på den Gud, som giver os alt dette dag efter dag.     

Og det er jo ikke fordi vi ikke ser virkeligheden, som den har tegnet sig i ugens løb. Det ægyptiske militær har med sit jerngreb sendt det arabiske forår i frostboks. Det irakiske demokrati rystes næsten dagligt af nye og dræbende selvmordbomber, Og i Syrien må millioner af mennesker på flugt gå fremtiden i møde med udsigt til mere ødelæggelse og død.  

Vi har også i denne uge hørt om 50 årsdagen for den berømte march mod Washington for de sortes ret til arbejde og frihed. Det var ved den lejlighed Martin Luther King holdt sin berømte tale, som sluttede med de visionære ord "I have a dream", som blev gentaget i stadig nye variationer om det håb, at frihed og lighed må komme til at gælde alle uanset race, køn og religion.  

Talen er siden blevet karakteriseret som en af største politiske taler nogensinde. Måske fordi den så enestående fastholder troen på og håbet om en fremtid forskellig fra den aktuelle nutid med racediskrimination overalt i USA. 

Og det er forbløffende så meget der er sket på 50 år. I denne uge kunne USA's præsident Obama selv stå som udtryk for og billede på forandringen. Det er i dag en virkelighed, at USA i dag ledes af en sort, som er valgt til det højeste embede af et flertal af landets befolkning.  Så den del af drømmen er virkelig gået i opfyldelse.  

Og netop her bliver det for alvor svært. - På grund af borgerkrigen i Syrien. På grund af giftgassen, som er blevet brugt i udkanten af Damaskus. Nu truer krigen. - ikke alene i Syrien, Ikke alene i regionen. Krigen truer os alle og synes uundgåelig.  Hvad vi end gør, ser det ud til at blive forkert. Og magten til at udløse det ene eller det andet scenarium ligger bl.a. hos USA's præsident, som talte fra det samme sted, som Martin Luther King for 50 år siden. Men det var næppe virkeliggørelsen af den drøm, Luther King havde talt om. Træerne vokser ikke ind i himmelen lige på en gang.  

Måske har den lille historie om de 10 spedalske på grænsen mellem Galilæa og Samaria noget at sige os i denne situation. - Der er så meget godt, at sige Gud tak for. Intet skal overskygge hans gode gaver; - heller ikke truende udsigter til kaos, lidelse og død. - Lad os bevare dette troens fokus, at Gud er verdens skaber og opretholder. Gud vil fortsætte og fuldføre sin kærlighedens kreativitet, så at fred og glæde til sidst vil komme til at omfatte os alle under den nye himmel på den nye jord.  

Jesus var på vej til Jerusalem. Han var på vej sammen med sine disciple med sit budskab om Guds rige, som kommer.  Han var på vej til den by, som modtog ham med håb og forventning om den store forandring, men som endte med at vende sig mod ham og lade både had, ondskab og død ramme ham for at slippe af med ham. På denne vej til Jerusalem mødte han 10 spedalske med sin kærlighed.  Han krydsede deres spor og gav deres liv en ny chance. Selv fik han ikke en chance. Men han brugte den alligevel. Han gik til Jerusalem og bar al modstand for gennem sit nederlag at sejre ved sin opstandelse fra de døde. Når vi tror det, er underet sket. Så ved vi, hvad nåde er. Det er når alt er tabt, at få alt tilbage. Af ham som er livets Gud.
Det er med dette håb vi skal møde at det dystre og mørke.
Det er med dette håb vi skal møde sorg og fortvivlelse.
Det er med dette håb vi skal møde meningsløshed og død.
Det er med dette håb vi kan engagere os for fred og forsoning i troen på sandheden i ordene:  at (vi )  når alt er tabt, da kan få alt tilbage. og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, amen.