Gudstjeneste med konfirmandvelkomst

Salmer : 749, 260, 674v1-2, 70 - 470, I en tid
Tekst : Johs 5, 1-9

Intermezzo om at være bundet
5. sept. 2010

Ole læser  Epistel 2. Tim. 2, 8-13

Johs, og Gurli kommer frem( Ole lidt efter) de er bundet.
Johs har den ene hånd bundet fast til hovedet med et skilt hvorpå der står " Bangebuks"
Gurli har begge hænder bundet sammen foran sig med et skilt hvorpå der står "looser"
Ole har det ene ben bundet fast til en snor , som er bundet fast til alterskranken. og et skilt om hånden hvorpå der står " syg "

Gurli : Hvad er der med dig Johs :

Johs: Jeg tør ikke , jeg er bange for at køre hen i klubben, for jeg er bange for at der skal stå en stor flok et sted og genere mig. Jeg tør ikke række hånden op i timen, for tænk hvis jeg kom til at sige noget dumt, så de andre griner eller synes jeg er en idiot. jeg tør ikke gå til fodbold, for jeg er bange for at blive sparket. Jeg er bange for alting,  jeg er så bundet.

Men hvad med dig , du ser da også bundet ud.  

Gurli : Ja , jeg taber . Jeg taber når vi spiller ludo. Jeg taber når vi skal se efter hvem der har det flotteste tøj. Jeg taber når det gælder om at få de sejeste fyre til at få øje på mig, jeg taber når det gælder om at have flest venner på face-book. Jeg er taber. Jeg er så bundet.
Men Ole hvordan er det du er bundet.

Ole : jeg er så syg. jeg kan ikke gå tur i skoven mere, jeg elsker skoven, jeg kan ikke selv køre med bil nu, jeg kan ikke mere ordne tingene i huset, jeg har så ondt og jeg kan ikke tænke på andet.  Alt ved mig handler om at jeg er syg. Derfor er jeg bundet.

Johs : jeg er bundet til at være den bange
Gurli : Jeg er bundet til at være taberen
Ole : Jeg er bundet til sygdom.

Johs, Ole , Gurli i kor :
Men Guds ord er ikke bundet

Prædiken :

Gud ord er ikke bundet.
Men jeg kan være bundet.

Som vi så for lidt siden med Johs, der var bundet, kan mit live være bundet af alt det jeg frygter for, så jeg ikke rigtig tør give mig i kast med livets udfordringer fordi der er så meget der kan gå galt.

Som jeg fremstillede det for lidt siden kan jeg være bundet i fornemmelsen af, at livet er en slags konkurrence, hvor jeg altid selv er taberen, hvor jeg aldrig kommer til at gøre mig gældende.

Som Ole fremstillede det for lidt siden, kan jeg være bundet af sygdom eller  det kunne også være en sorg eller af en forfærdelig hændelse, som er sket i mit liv, og som  er kommet til at styre alt for mig.   

 

Vi hørte for lidt siden fra Johannes-evangeliet om manden, der var syg.

Han var bundet til sin båre til sin sygdom . Han havde tilbragt 38 år i de søjlegange omkring Bethesda dam, som var fyldt med andre stakler, som alle ventede på chancen for at komme ud af den sygdom de var bundet af. Han levede, men det var ligesom lidt i kanten af livet, udenfor det almindelig liv mellem mennesker.  En gang imellem var chancen der for at komme ud af det, når vandet pludselig kom i bevægelse, men han måtte hver eneste gang se, at de var andre, der opnåede den lykke han drømte om. De var mange tabere, men det var jo en ringe trøst.
Og han vidste, at det ville gå ligesådan igen næste gang, hvor chancen var der, for han havde jo ingen til at hjælpe sig. Han kunne ikke selv komme hurtigt ned i den dam.  Alligevel blev han der. Bundet til sin båre og sin skæbne. Han havde måske affundet sig med, at hans liv var at være tilskuer til andres lykke.  Som det havde været i 38 år. Affundet sig med at det var hvad der var blevet ud af hans liv - indtil nu.     

Indtil nu. Ja.
For evangelieberetningen er fortællingen om dette nu. Et andet nu, hvor mandens liv bliver nyt.  Det nu, hvor han bliver sat i bevægelse og kan bære det, han indtil nu har været bundet til: Sin båre og de mange års liv i venteposition.
Det er det nu, hvor Jesus kommer vandrende gennem Fåreporten ind i hans tilværelse.   Det nu hvor Jesus kommer lige hen til denne syge mand og stiller det sælsomme spørgsmål : "Vil du være rask?"

Og den gennem 38 år syge og bundne mand fatter ikke, at det er et tilbud Jesus kommer og giver ham. Han tror vist nærmere det er et spørgsmål om, hvorfor han ikke ved sin egen viljes magt er blevet rask, og begynder at komme med forklaringer af, hvorfor det ikke gennem 38 år er lykkedes for ham at komme først i vandet. Forklaringen er at han må klare det alene, han er alene, han har ingen til at hjælpe sig i de øjeblikke det gælder.

Gad vist om den syge mand virkelig havde troet på at det nogen sinde skulle lykkes ham at springe hurtigt i vandet til det under vandet rummede, når det kom i bevægelse.

Gad vist om den syge mand nu i dette øjeblik, hvor Jesus siger "Vil du være rask"  ville have troet på, hvilket under der skulle ske for ham om lidt ?

Den syge mand forklarer Jesus om, hvad han gerne vil, men ikke kan, og udtrykker ikke nogen forestilling om at Jesus skulle bringe ham det han ønsker sig.

Men uanset hvad manden kan og vil og tror, så taler Jesus et myndigt ord til ham og siger :

"Rejs dig, tag din båre og gå !"
Og manden bliver rask, rejser sig, tager sin båre og går omkring.

Rejs dig, tag din båre og gå.

Da Jesus udtaler de ord, er det ikke ord af en tilfældig tømrer søn fra Nazareth, det er ord af Guds søn. Det er Guds ord.
Det er som Guds mægtige skaberord, da han ved verdens skabelse siger  : Bliv lys, og der blev lys.

Guds ord er ikke bundet.
Det er ikke bundet af, om vi kan tro på hvad han vil gøre for os, det er ikke bundet af hvor meget vi selv kan.

Gud vil stadig skabe nyt liv og nye muligheder, skabe en fremtid selv om meget er, som det er.

Det er hvad vi kan forstå ud af denne fortælling om den syge mand ved Bethesda dam.

Guds ord er ikke bundet.  Og det gør fri.

Manden her, der var bundet til sin båre og sin tunge skæbne, han blev fri, så han kunne rejse sig og bære det med sig. 

Han fik ikke besked på at lade båren ligge. Nej han skulle bære den med sig.

For når vi af Guds ord bliver befriet og givet en ny fremtid med et nyt liv, så må vi tage det med, det hele, det, der også var: mindet, længslen, skuffelserne, tabene, frygten, alt det, der gjorde ondt.  Vi kan ikke lægge det fra os, men, som manden, der før var bundet til båren og 38 års liv i skyggen af tilværelsen nu kunne bære sin båre, åbnes der mulighed for, at vi uden at være bundet, fastlåst  og viklet ind i vore fortids sorger og skuffelser, på Guds ord kan gå videre og bære vores livs "bårer".

Det er ikke sikkert at jeg slipper for at være bange nu og da,
det er ikke sikkert jeg slipper af med at opleve, at jeg kan tabe i livets lotteri,
det er ikke sikkert jeg bliver rask fra min sygdom,  
men på Guds ord åbnes der en mulighed for, at det ikke er de ting, der binder og bestemmer mit liv.

Nej, det, der binder og bestemmer mit liv er,  at Gud ser mig, som Jesus straks så manden ved dammen.  Det er, at Gud ser mig og taler til mig, så livet vokser frem på ny.  Det er at Gud taler til mig og siger : vil du være med, der hvor livets sol er, der hvor livet finder sted ?

Rejs dig, tag din båre og gå -historien her kan give os et håb om, at lige meget hvor lamt og ødelagt vores liv  så er, så er det aldrig for sent. Der kan komme et Guds ord, der kan komme et menneske, der kan komme en begivenhed, som gør livet nyt.  Ja selv der, hvor livet ikke er mere, på den anden side af død og grav, vil Gud se os og tale opstandelse og nyt liv frem med sit skaberord.
Guds ord er ikke bundet.  

For det siger vi lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.   Amen.

Lad os bede:

Herre tak fordi du har sendt os din søn.
Tak fordi vi i hans ord hører dit ord.
Lad os høre det
og tal du os fulde af håb og mod og tro.

Som du altid ser os : lær os at se hinanden. Lad os tale håb og mod og tro ind i hinanden.
Vær med alle som er bange for hvad livet kan bringe dem.
vær med alle som taber i livets lotteri
Vær med alle som er syge  

Lær os
at bruge vores hjerte og hænder,
vores pengepung og forstand,
så færre får grund til frygt,
så færre bliver faste tabere,
så færre bukker under for deres sygdomme. 
Send din kærligheds hellige ånd over os alle.
Over dem som leder os, landets styre, folketinget, over dronningen, at der må blive styret med kærlighed og retfærdighed.  Lad os alle leve så vi skaber rum for hinanden, så forskellige vi er.
Tak for jorden du har givet os at leve på. Lær os at værne den og alt liv.
Vær med hver af os når vi skal forlade denne jord. Giv os at kunne leve og dø i tro og håb på, at du vil møde os og evigt tale livet frem.                   Amen