15.søndag e. Trinitatis 2014

Luk. 10, 38-42

Salmer: 751, Lu.137, Sov du, 20, 331, 680, 494

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Martha og Maria  - vi kender dem så godt. Disse to typer.

Martha:
Martha er mennesket, der organiserer livet- hun får livet til at fungere. Hun har overblik over alt, hvad der skal gøres i hjemmet eller på den arbejdsplads, hvor hun er, eller i forhold til venner og familie. Hun multitasker, hun sætter hver ting i gang til rette tid. Hendes liv har struktur, hun står op, går i seng og spiser til faste tider.  Hun er en slider. Og hun er dygtig med både hænder og hoved. Der er både orden omkring hende og vækst omkring hende.  Martha er fuldstændig uundværlig, men der hører hun sjældent nogen ting om, for hun er ikke den, der laver et personligt brand ud af det, hun gør.  Martha yder den stille vedholdende arbejdskraft - og hun gør det omtrent utrætteligt.

Maria:
Når Maria lever sit liv er der ikke så meget system i tingene. Maria er i det hele taget ikke så praktisk orienteret.  Måske nærmere lidt fummelfingret. Når hun går i gang med en arbejdsopgave, så bliver det ikke til så meget- hun har ikke ihærdigheden eller stædigheden, når tingene driller.  Maria er lidt af en dagdrømmer, hun har svært ved at holde fokus på en bestemt arbejdsopgave, og hun har da slet ikke noget overblik. Til gengæld har hun blik for det, som er fuldstændig forunderligt, lige når det dukker op. Det forunderlige kan være udsigten udenfor køkkenvinduet, når sollyset falder på en bestemt måde, eller det kan være småbørnenes leg på legepladsen.  Maria har evnen til at give sig fuldstændig hen til noget, hun bliver optaget af, og glemme alt omkring sig. Maria kan tage imod det, der på sådanne måder gives hende og tage det til sig, så det lever i hende. På den måde er Maria blevet et menneske, der lyser. Alle glæder sig over Maria, fordi det store, som hun modtager i sådanne opmærksomme øjeblikke lyser ud af hende.   

Jo, vi kender både Martha og Maria rigtig godt - fra mennesker, vi møder.  Og fra os selv.  Fra Martha og Maria i os selv.

Martha og Maria er søstre.
De har det samme ophav og er nært knyttet til hinanden. De lever tæt sammen og kan ikke undvære hinanden. Både Martha og Maria er med til at gøre hjemmet til et godt hjem. 

Men overalt, hvor mennesker færdes med hinanden sker det, at én tager billedet og styringen fra en anden.

Vi kan spørge: hvem har egentlig overtaget i det hus, hvor vi bor eller i vores tilværelse ? Er det Martha eller Maria?

Jeg tror vi lever i en tid, hvor Martha- livsform er i fokus både i det offentlige liv og i det private liv.

Effektivitet bliver hyldet og søgt dyrket overalt. Af nødvendighed p.g.a økonomisk krise, kan vi sige ja. -  men vel også fordi det indgår i et herskende ideal: At vi alle er i gang, er aktive alle døgnets minutter, agerende, produktive.

De unge i vores samfund skal helst gå i gang med en egentlig uddannelse straks efter ungdomsuddannelsen, og gennemføre den effektiv på normeret tid.Vi vil som samfund ud af ungdommen fremdrive en generation af Marthaer, som er dygtige og kan få noget fra hånden -men måske kommer de til at mangle den gnist, som fordybelsen og hengivelsen til vigtige opdagelser kunne have givet?

Lærerne i vore børns skoler skal nu gøre den danske skole til en af de bedste blandt dem, vi gerne vil sammenligne os med - det skal de ved hjælp af endnu kortere forberedelsestid og bundne og anderledes forberedelsesvilkår.  Vi kan måske sige at lærerenes forberedelse er reduceret til ren "Martha-tid" og ingen mulighed for "Maria-tid".  Men gad vist om der ikke også ville vokse megen god undervisning frem af noget "Maria- tid".

Sygeplejersker og omsorgspersonale skal tage sig af stadig flere patienter og borgere ad gangen og dertil journalføre og tidssætte enhver ting, de måtte foretage sig omkring dem.   Spørgsmålet er, om ikke de syge og svage ville finde mere helbredelse og lindring, hvis der blev givet tidsmulighed for ikke kun at modtage den  grundige Martha- pleje men også bare lidt af  den årvågne Maria-opmærksomhed ?       

Det er ikke kun i uddannelse og arbejdsliv at Martha livsformen dyrkes.  Også i fritiden.  Løsenet er aktivitet.

I fritiden, som vi i princippet har en del af her i Danmark, bliver der virket aktivt.  Vore boliger, som for manges vedkommende er af en størrelse og en beskaffenhed, så de egentlig kræver en voksen persons halvtidsarbejde at vedligeholde, de skal i fritiden opryddes, rengøres, vedligeholdes, udbygges og ombygges.    Og så kommer træningen til. Der bliver trænet og motioneret som aldrig før, for det hører sig til. Rigtig mange af os er i aktivitet næsten altid. Og løsenet er, at det skal vi være.

Selv når vi bliver gamle fylder aktiviteterne stærkt i vores hverdag.   Aktiviteterne giver mange glæder, og det er godt.Men det kan også blive et helt mantra: at livet ikke er godt, hvis det ikke er fyldt ud med aktivitet. Findes der overhovedet nogle tidspunkter i en almindelig hverdag eller i et  livsforløb, hvor vi giver os selv og hinanden ro og lov til at se og lytte efter, hvad livet har lært os eller kan lære os og lade det  finde form i os ? Blive til liv i os?  Findes der overhovedet mere nogen sans for og  respekt for det, vi engang kunne møde hos ikke-aktive ældre  som livsklogskab eller visdom ??

Der er meget Martha og meget lidt Maria i den livsform, som hyldes og i det, som bliver værdsat i vores samfund.

Men selv for de mest ihærdige og dygtige Marthaer m/k kan det begynde at krakelere.  De mange i alle aldre, der får alvorlig stress vidner om det.

Og hvis vi vender os til Lukasevangeliets Martha, så er hendes udbrud til Jesus  også et tegn på,  at hun er ved at drukne i det, der er hendes  vilkår.

"Herre er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig.  Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig."Det er som om Martha her røber, at hun midt i sin arbejdsomhed har en drøm om, at noget kunne blive anderledes.  Hun er ved at miste overblikket. Og nu skal Maria komme og deltage på Marthas vilkår og   derved lade Martha genvidne overblikket.  

Men det afviser Jesus at gøre, I stedet anviser han hende en anden mulighed  nemlig den gode del, den som Maria har valgt.    

"Martha, Martha du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del og den skal ikke tages fra hende. "

Men hvad er det Maria har valgt?

Maria har valgt at sætte sig ved Herrens fødder og lytte til hans ord.   

Det med at "sætte sig ved nogens fødder" kan være en generel betegnelse for det at holde sig nær til en og vel at mærke en, som man er underdanig, en som man lytter til og henter sin livsbestemmelse fra, en som man anser som sin vejleder i tilværelsen.  Det er ikke kun et billede der kalder på positive forestillinger. 

Vi kan finde nok af eksempler på at nogen har sat sig ved nogens fødder, som viser sig at være politiske despoter eller religiøse sektledere, som hjernevasker sine medlemmer. Det at sætte sige ved nogens fødder overlader ens liv i dennes hænder. Det kan være noget trygt at gøre, noget vi kan længes efter, men det kan også være farligt, hvis det er en, som ikke er en god vejleder.

Men for Maria er det den gode del. Hun har sat sig ved Jesu fødder og lytter til hans ord. Og Jesu ord bærer liv med sig.  De bliver til noget vigtigt, der vokser i Maria, og som skal føre hende gennem den tid, der ligger foran hende.   

Jesu opfordrer også Martha til for en stund at lægge bekymringerne fra sig.

Det hører med til livet, at vi må bekymre os og anstrenge os for at få det til at fungere og hænge sammen.  For vi lever ikke i paradisets have, men i en verden, hvor vi skal høste vores føde i vort ansigts sved og føde vore børn med smerte.   Men Jesus fortæller Martha i Lukas evangeliet og os alle, at vi engang imellem for en stund må lægge det fra os : al planlægning, organisering, produktivitet og effektivitet, og konkret bekymring for dagen og vejen - det må vi engang imellem lægge fra os, for at finde hen i Jesu nærhed og være stille, mens vi lader det liv som Jesus  med sin ånd og sit ord udgyder over os finde ind til os. 

En gang imellem må vi koncentrere os om ikke at yde, men at modtage alle de gaver, som livet giver os helt uden om vores egen beskæftigelse og aktivitet.   

Evangeliet i dag om Martha og Maria er en slags livline til alle os, der lever som om det kun er Martha, der hører til i vores hjem.  Maria er der også. Maria er et menneske, der lyser, og hun lærer os at vælge den gode del.

For det siger vi

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.