Dåbstale 

 

Dette er en bold  ( tak til Alexander – som tog den med – fordi han ramte mig, )

Den kan bruges til høvdingebold.

Først skal man vælge hold. – det er rigtig godt at være på hold sammen –

Det gælder om at ramme de andre. – Hvis det lykkes er man død.

Men hvis der er en som bliver ramt men griber bolden, så er den som kastede død.

Men selv er man blevet befriet.

 

Nu skal vi op til døbefonten

Her får vi 2 ting at vide.

Vi er på hold sammen med Jesus. - Vi tilhører Vor Herre Jesus Kristus.

Det betyder, at vi er på hold med ham.

 

Han er utrolig god at være på hold sammen med.

Ganske vist kan man sagtens blive ramt

Han bliver ofte ramt.

Men så er det ligesom han griber bolden.

Så det bliver en befrier.

Livet her slutter altså ikke med at vi går død

Det slutter med, at det bliver en befrier. Og det hedder i dåbens ord

genfødt til et levende håb med Jesu opstandelse fra de døde.

Hjerteligt tillykke.

 

Prædiken 

 

Kære Menighed

De fleste af os her er kristne. Vi har lært om den kristne tro i skolen og i kirken.

De fleste kendere også hovedpunkterne.

Vi ved, at vi til jul fejrer Jesu fødselsdag. Og til påske mindes vi hans lidelse og død.

På den 3 dag opstod han så fra de døde. Og det betyder at historien fortsætter.

Men så bliver det sværere. Kr Himmelfartsdag, 40 dage efter påske, bliver han optaget i himlen og slutter det liv på jorden, som begyndte i Betlehem.

Man kan sige, at han dengang var nærværende. Men siden har været fraværende.

Og så er det lige modsat.

For nu er han nærværende over alt. Han er ikke bundet til at leve blot på et sted og på et tidspunkt. Han er nærværende her, når vi holder gudstjeneste i Abildgård, Frederikshavn og København, Overalt på en gang.

Derfor kan vi alle være  hold med Jesus. Og vi er på hold med hinanden.

Det er som en kamp med 2 halvlege.

Begivenhederne i første halvleg fortælles der om i evangelierne.

Vi hører om mennesker, som havde det svært. Som havde tunge skæbner at bære på.

Fordi de var handicappede eller mærkelige.

Man kunne finde på at sige om dem, at de var besatte af dæmoner.

Og folk der er mærkelige bliver ofte isoleret og alene.

Ingen har rigtig lyst til at være sammen med dem.

Ligesom i skolen, når der skulle vælges hold til bold.

Der var nogen der altid stod tilbage. De var ikke gode nok.

Værst var det med de spedalske. De måtte ikke være med. De blev udstødt. De blev regnet som døde.

Men så kom Jesus.  Han undgik dem ikke. Tvært imod. Han ville gerne være på hold med dem.  Det gjorde en verden til forskel. Fra at være overset til at være værdsat.

 

Måske kan man illustrere med vindmøllerne.  Uden vind står vingerne stille. Men når det blæser, driver vinden vingerne rundt. Rotationen bliver i en omvendt elektromotor forvandlet til strøm. Til ny energi.

Med Jesus kom der gang i et liv, som eller stivnet og gået i stå.

Han skabte blæst og ny energi blev skabt. Altsammen fordi han træder frem og siger: Jeg er på hold med dig.

Så kommer 2 halvleg. Nu har vi skiftet banehalvdel og vender sætningen. – Vi er på hold med ham. Som han er på hold med os er vi på hold med ham.

 

Og det er stort. For han er ikke hr. Hvem som helst. Han kommer fra Gud. Han har Guds herlighed. - Han har det overskud, som Gud har, som kan få ham til at skabe verden i al sin herlighed. - Og den herlighed har han ikke holdt for sig selv.

Vi ser det. Foråret, knopperne der springer ud, blomsterne med alle deres farver og kærligheden mellem mennesker med alle deres vidunderlige forskelligheder. 

Frugtbar herlighed, som formerer sig og bliver til børn. Det er en herlighed som rimer på kærlighed. Noget vi alle har en fornemmelse af. Vi er på hold med ham, der har denne herlighed og denne kærlighed.

I Johannesevangeliet kan vi følge holdopbygningen hele vejen igennem. Gud er eet med Jesus.  Dvs. det er de jo ikke, for Gud kan man ikke se. Men trods dette er deres fællesskab totalt. ”Den der har set mig, har set Gud, faderen”, siger Jesus.

- Vis os Faderen, Gud, siger een af disciplene, som ikke forstår det. Og Jesus svarer:

Så længe har du været sammen med mig, og har ikke forstået det.

Så får han det en gang til: Den der har set mig har set faderen.

Fællesskabet rækker videre fra Jesus til disciplene, som er kommet til tro på Jesus som Guds søn. Nu er de blevet smittet af kærligheden.  De mærker suset, så vingerne snurrer. Nu er de blevet inddraget i fællesskabet. Nu er de også på hold med Gud.

Og sådan går det videre. Til alle dem, som er kommet til tro ved disciplenes ord.

– fra de ene til den næste. Fra dengang, gennem historien og frem til nu. – På en måde så det nu er os, der får at vide, Vi er på hold med Gud.

Han er førstevælgeren, som har udvalgt mig. Så derfor er jeg på hans side.     

Det er jeg uanset om jeg er hjemme eller i byen. Om jeg er i Danmark på New Zealand, i Kina eller på Månen. – Jeg er på hold med ham. Og han er ikke fraværende.

Det er her Kr. Himmelfart kan forklares. Da Jesus levede som menneske, kunne han kun være på sted. Det hører med til at være synlig.

Men med Kr Himmelfart er han alle steder på een gang.

Han har ikke forladt os for at bliver borte. – Han er nærværende over alt.  

Det er denne Jesus, vi hører om i dagens tekst. Han beder til Gud og siger:  

 

Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig,  at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.  Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

 

Det er simpelthen sådan, Gud har tænkt sig at frelse verden. Det skal ske gennem os. Ved at mennesker overbevises af den herlighed og kærlighed, som via Jesus gives videre til alle, der er kommet til tro på Jesus. Altså ligesom Jesus har reddet hver enkelt af os ved at slå en befrier, så vi kan være med på hans hold. Sådan skal vi give befrielsen videre til andre, gennem vores herlighed og kærlighed.

 

Lad os lige stoppe op engang. Er det ikke lige præcis her, det bliver træls.

Når folk prøver at stille sig an, som noget de ikke er.

Nu skal vi være gode ved hinanden. Nu skal jeg nok være sød.

Nu skal vi være glade. Og når vi nu som kristne her i dag siger til hinanden, at nu skal vi være glade og elske hinanden, så verden kommer til tro på Gud og Kristus.

 

Er det ikke lige præcis her, man får lyst til at stikke af og forsvinde, fordi  det bliver for lummert, for indeklemt og for hyklerisk.

For hvordan skulle man kunne elske, hvis man ikke gør det.

Hvordan skulle man bære sig ad med at være glad, hvis man ikke er det.

For der er ikke noget værre end folk der stiller sig an som noget de ikke er og kræver det samme af andre. Det er bare falskt, hult og vammelt.

 

Sådan behøver man ikke at forstå det. Lad mig prøve at forklare det med vindmøllen. Den kan ikke selv levere energien. – det er vinden, der gør det.

På samme med herligheden og kærligheden. – Den kommer fra Gud. Det er blæsten udefra. Herlighed og kærligheden fra Jesus Kristus. Den møder vi stadig hos ham.  Han er jo her. – Nærværende over alt. – Det er nu vi er på hold med ham. Historierne fra dengang er aktuelle og rigtige gentagelser nu, Fordi han er her nu.

 

Kære menighed. Kære enkeltmenneske. Dit liv er stort. – Ikke fordi du selv er stor.

Men fordi førstevælgeren har valgt dig til at være med på hans hold. Og spillet spilles nu, her i dit liv, vores liv. Han er med banen.  Det kan godt være han bliver ramt.

Men han griber det, han rammes af. Og overvinder det. Så intet kan skille os fra ham.

 

Men måske synes du slet ikke, det er herligt. – Måske kan du ikke se dit eget liv som herligt. Og måske heller ikke Jesu liv. Og måske krymper det sig i dig, når du ser på ham på korset og han så siger, det er fuldbragt. - Hvordan skulle det være herlighed?

 

Her ser vi det ældste billede af Jesus. En karikatur. En korsfæstet Gud med et æselhoved. – Det er da for dumt.

Og endnu dummere er den  Alexamenos som står og kigger på den dumme korsfæstede Gud. Og han tilbeder sin Gud, står der.

Men Alaxamenos har ikke visket tegningen ud. Selvom han er latterliggjort.

Alexamenos tilbeder sin Gud. –

For det er jo netop rigtigt. – Alexamenos er på hold med Jesus. – Og Jesus har grebet døden og slået en befrier. Og nu griber han også latterliggørelsen, griber den og gør den til sandheden.  For det er netop sandheden, at latterliggørelsen og ydmygelsen er overvundet af den korsfæstede. At kærligheden er stærkere end alt.

På denne måde herliggør Jesus kærligheden i dens mest ekstreme modsætning.

Netop således betyder Jesu død afsløringen af Guds herlighed.

Guds kærlighed er fuldbragt med Jesus.

Og ham er vi på hold med....

og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, Amen.

/ sognepræst Johs Kühle