I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Det er for lyset og for livet, vi siger Gud tak. For lyset, som kommer fra solen med sin stråling. For livet, som bliver til, når solens stråler når jorden og forvandler den til et frugtbart spisekammer for både dyr og mennesker. Det er på grund af solen, at vi kan leve livet hver eneste dag af jordens rigelige gaver.  

Det er ikke vores skyld, at der er en sol, der skinner. Det er ikke vores skyld, at der er en jord. Det er ikke vores skyld, at jorden bliver fastholdt i et kredsløb om solen, så den ikke bare flyver bort fra lyset og varmen. Det er ikke vores skyld, at der er frø, der kan spire og bære frugt. Det er ikke vores skyld, at der findes dyr og mennesker. Vi kom først til som menneskehed på et meget sent tidspunkt, som dem der frit kan forarbejde alt det naturen frembringer.  

Hvis vi boede på landet, ville det være let at se. Vi kunne se kornet, der gror og modnes på marken og se de dyr, som får lov til at være ude, på friland. Det er sværere, når man bor i byen.  Jeg har været i Rema 1000 og købt forskelligt, Her er en rugbrød i skiver, fra rugbrødsfabrikken. Her er mælk fra mejeriet. Her er bøf fra slagteriet. Men brødet kommer faktisk fra kornet på marken. Og mælken kommer fra en ko. Og det gør bøffen også.  Men alting er forarbejdet og transporteret. Og det tager tid.   

Når man køber ind skal man huske på datomærkningen: Hvornår den er produceret og sidste salgsdag.  Der kan også stå "mindst holdbar til" Eller sidste anvendelsesdag. Så kan man måske købe varen stærkt nedsat.  

Alting har sin tid. - Det gælder både organisk og biologisk materiale. Det skal bruges medens det endnu er friskt. - Hvis det bliver for gammelt er det lige til at smide ud. Så mister det sin værdi. Så køber vi noget friskt i stedet.  

Jeg har prøvet at google noget om madspil. I Danmark smider vi op til 125 kg mad ud pr person om året. Det er lige så meget, som alle i København og Randers kommune, ( eller 600.000 ) spiser på et år.   Er det ikke underligt. Samtidig med, at vi klager over de stigende priser på fødevarer, holder vi os ikke tilbage for at lade ubrugte madvarer gå lige i skrællespanden.  

En forklaring kan være, at man ikke skelner mellem sidste salgsdag og sidste anvendelsesdag. En anden, at vi mere lader os lokke af det vi ser på butikkernes hylder end af det, vi mangler i køleskabet og som står på indkøbslisten. Og så er det vel også fordi vi har glemt, at maden har en værdi i sig selv. På verdensplan bliver en 1/3 af alle fødevarer spildt. Så medens nogle mangler mad, har andre rigeligt. Så meget, at man bare kasserer friske fødevarer. Der er mad nok til os alle på denne jord. Vi kan bare ikke finde ud af at få den fordelt. For det koster. Og dem, der mangler, har ingen penge til at købe maden for. Sultproblemet er et fattigdomsproblem. Men det er et livsstilsproblem for os som har rigeligt med mad. Der skal vilje til at få maden fordelt på en mere retfærdig måde. Man skal vove at tro på livet før døden.  Sådan som vi har hørt det fra Folkekirkens Nødhjælps motto. Det er denne tro, vi møder hos Jesus. Troen på livet før døden  

Lazarus, Martha og Maria hed de 3 søskende, som kendte Jesus og var hans venner. Så blev Lazarus syg, meget syg, og de to søstre sendte bud efter Jesus. Men han kom ikke. Ikke med det samme.  Og så døde Lazarus. Han blev begravet, sikkert samme døgn efter stedets skik. Da Jesus kom 4 dage efter, var det for sent. - Havde du været her var han ikke død, siger Martha Det samme siger Maria, som møder ham lidt senere. Begge tror de, at Jesus kan helbrede syge mennesker. Begge er de sikre på, at Jesus ville kunne have helbredt Lazarus, hvis han var kommet før sidste salgsdag, - anvendelsesdag. - Men nu er tiden udløbet. Chancen er forspildt. Nu er det for sent.  

Om Jesus fortælles det nu, at han blev stærkt opbragt og kom i oprør. Han vil se stedet, hvor Lazarus er blevet begravet. - De skal fjerne stenen. Og de gør det. Men siger samtidigt, at han stinker. - De ved alle, at når man har været død i 4 dage, er forrådnelsen fremskreden. De ved, at det er for sent. Og når det er for sent, så er et menneske ikke til andet end at smide ud.  

Men Jesus råber ind til Lazarus: Kom herud.
Den dag blev der flyttet nogle grænser. Den Jesus, som kunne helbrede de syge, mætte de sultne, havde også magten til at genoplive de døde. Selv 4 dage efter. Jeg bruger med vilje ordet genoplive. Vi kender det. Genoplivning kan bringe mennesker tilbage til livet, selvom de faktisk har været døde. - Men helst ikke for længe. - I 4 dage ligner ikke noget, vi kender. Nu kunne denne prædiken fortsætte med at fortælle om Jesu underfulde kræfter, som viser at Gud virker i ham. Han er opstandelsen og livet. Som han selv er opstået fra de døde, kan han også oprejse os fra de døde. Og det er en god og vigtig prædiken. Men i dag kunne jeg tænke mig at sige det på en lidt anden måde. Jesus kommer til en grav. Han kender afdøde. Og han kender søstrene. Han kan se deres sorg og ved, hvor meget de holdt af ham. Og han kan mærke det på sig selv, for han holdt også meget af Lazarus. Det er hans ven. Han ønsker af hele sit hjerte, at Lazarus må komme tilbage til livet.  

Han kunne da have tænkt helt anderledes. Det er sørgeligt, at livet slutter. Men Lazarus har allerede levet et langt liv. Han har allerede fået meget ud af det.  Der var alligevel ikke så længe til deadline. Lad os hellere bruge vores tid og vores kræfter på de unge. De har fremtiden for sig.  

Men sådan tænker Jesus ikke. - Døden er for ham ikke kun noget naturligt. I dette tilfælde er døden kommet på tværs. Et levende varmt kærlighedsforhold mellem nogle mennesker er blevet slået i stykker. - Det er ikke til at bære. Martha og Maria har en tro på opstandelsen fra de døde. Det har Jesus også. Han siger endda, at "jeg er opstandelsen og livet".  Det er tydeligt ord som gælder troen på livet efter døden.  

Men Jesus har mere på hjerte end livet efter døden.. Han kalder Lazarus tilbage til livet her og nu. - Til livet før døden. - Det er livet om at gøre. Livet her er ikke blot en ventesal før afrejse til det evige liv. Vi er her ikke kun som fugle på træk. Vi er her, fordi Gud har villet det. Han har givet os livets gave, for at vi skal leve det. Og livets gave, Det er føden og klæderne, det hus og hjem, det er mennesker at dele livet med i tro, håb og kærlighed.
Det er Guds gaver til os.
Han giver os lyset og han giver os livet for at vi skal glæde os med hinanden. Vi har fået det for at bruge det før sidste salgsdag, før sidste anvendelsesdag. Vi skal ikke holde udsalg og smide det væk, som man kaster perler for svin.    Det er i troen på livet før døden, at det får mening at tro efter livet efter døden. Det gjorde han, Jesus fra Nazareth. For ham er livet så kosteligt, at han gav sit liv for at det skulle blive evigt liv og for denne tro siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader Søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.