Det var sabbat og Jesus var til selskab hos en farisæer. En mand med vand i kroppen kom til stede og Jesus helbredte manden. Men ikke alene det. Han argumenterede også for det. Hvis en af jer har en okse eller en søn, som falder i brønden, vil han så ikke straks trække den op, selvom det er sabbat, spørger han. - Hvis det er oksen er der mange penge på spil. Og hvis det er sønnen, så er det både arvefølgen og kærligheden som er truet. For livet er vigtigere end loven.   Det må være dagens pointe.  

Som historien er fortalt er det ikke helbredelsen i sig selv, som kritiseres. Der ville ikke være noget problem, hvis helbredelsen skete på en anden dag. Det er her skoen trykker. Gud hvilede på den 7, dag i skabelsen. Det burde mennesket også gøre. Men Jesus argumenterer imod. Livet er ikke til for lovens skyld.  Men loven er til for livets skyld.  

Det var vigtigt dengang og det er det også i dag. Vi har utroligt mange regler. Der er cirkulærer for alt muligt. Det er sikkert udmærket i mange situationer. Men ikke altid. Der vil altid være noget, som ikke var tænkt med, da reglen blev lavet. Regler og principper er altid bagud i forhold til virkeligheden. De bør kunne give for den sunde fornuft og samvittigheden. Det må være den lære, som kan udledes af dagens evangelium, hvor Jesus tillader sig at lade helbredelsen af en syg mand have forrang for overholdelse helligdagsloven.  

Så er det sagt. Men spørgsmålet er, om det ikke er for letkøbt. Det er godt at have gode love. Med lov skal land bygges. Uden love kan det gå helt galt. Tænkt blot Somalia. Israel havde fået 10 bud. Det var et privilegium. De blev det jødiske samfunds bærende konstruktion. Rygraden i den jødiske stat. Nu er det sådan med love og regler, at de skal overholdes. Tænk på færdselsloven. Her i landet skal man køre i højre side. Det er sådan set fidusen. Succesen afhænger af, om alle følger reglerne. Uden undtagelse. Det sker at nogen glemmer det. - Det er livsfarligt. Spøgelsesbilister farlige for alle. Lovene er til for at skulle holdes. - Ikke kun 60 % eller 80 %. Men 100 %. Du må ikke stjæle. - Det gælder ikke kun engang imellem, men altid. Du må ikke slå ihjel. Det gælder altid. Du må ikke lyve om din næste, heller ikke når det kan være til din egen fordel. Og du må ikke bedrive hor, heller ikke når han eller hun er dejlig. Loven er ikke en vejledende adfærdslære men en regel, der skal overholdes. En lov, som ingen overholder, er ingen lov. Den har ingen mening.

Jøderne fik 10 bud, som de skulle leve efter. Ikke kun de sidste 5 om menneskelivet. De første bud var mindst lige så vigtige. Du må ikke have andre guder. Du må ikke lave noget gudebillede og misbruge guds navn. Og altså, du skal holde hviledagen hellig. For det gjorde Gud selv. Da han havde skabt verden på 6 dage, hvilede han på den 7 dag, og han helligede denne dag. Derfor er den beregnet til hvile og glæde over Guds skaberværk i taknemlighed for hans godhed.  

Jesus overholder alle disse bud. han stjæler ikke, slår ikke ihjel, han lyver ikke og bedriver ikke hor. Han har ikke andre guder og misbruger ikke Guds navn. Man kan ikke sige, at Jesus er lovbryder. Og selv siger han, at han er ikke kommet for at nedbryde loven men for at gøre den fuldkommen. Alene sabbats buddet giver problemer. Det hører vi til gengæld om adskillige gange. Så hvad er det lige, der er problemet? Jesus går ligesom alle andre jøder i synagogen. Sikkert hver sabbat. Og han tager også imod invitationer til at være med i fællesskabet efter synagogen.  

Jeg tror, Lukas har givet os forklaringen, for umiddelbart efter taler Jesus til de tilstedeværende om den måde, hvorpå de sætter ved bordet.  Han siger: Når du kommer til bryllup så sæt dig ikke straks op på de fineste pladser. Måske kommer der efter dig en der endnu mere fornem, som skal have din plads. Og så kan du blive nødt til at sætte dig nederst. Det vil være pinligt for dig.  

Se, det mener Jesus ikke. Men han prøver at få dem til at grine af sig selv. Nej, det, Jesus mener, er, at til festen i Guds rige vil alle blive inviteret. Både de rige og fattige. De syge og de raske. Ja selv dem ude fra den 7. kartoffelrække. For Gud er der ikke forskel. Vi er alle lige, skabte i hans billede. Vi er hans elskede skabninger.  Vi er på alle måder forskellige og dog ens i dette, at vi har modtaget vort liv af ham. Han har givet os det i kærlighed. - Og kærlighed er altid 100 %. Derfor har vi ingen ret til at gøre os bedre end andre.  - Der er intet mandat til forskelsbehandling. Mellem de fineste og ikke så fine. At holde sabbat er at glæde sig over Guds skaberværk, både mig og alle andre. Det er oprør mod Gud at gøre sig selv finere end andre.  

Lukas har tidligere i sit evangelium fortalt en lignende historie om en kvinde som opsøger Jesus i et farisæerhus. Jesus tilgiver denne kvinde. - Og forargelsen er stor. Ikke fordi det sker på sabbatten men fordi kvinden er synderinde.  

For Jesus er det i begge tilfælde fællesskabet, som er på spil. Han er inklusiv. Alle kan være med i guds rige. Og ingen skal med loven i hånd kunne gøre forskel på folk. Værst er det, når man prøver at gøre sig selv bedre end andre. Når man viser, hvor from man er. Når man i al offentlighed beder på gadehjørner. Når man lader blæse i trompet for sig for at vise, at man faster og giver tiende, osv.   Det er hykleri. Det er pral. Under dække af at være from, sætter man sig selv i centrum som et betydningsfuldt  og gudsfrygtigt menneske. På samme måde, når man på sabbatten under dække af ydre fromhed søger sammen med de rigtige til sabbatsfrokosten hos ligesindede.  

Dertil siger Jesus Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.  Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld.  

Det er for at kunne glæde sig over Guds enestående rummelige kærlighed, at vi en gang om ugen har lov til at stopper op og tage os tid til både tak, bøn og fællesskab. Sådan som vi gør det, når vi går til gudstjeneste. Måske er det her vi finder svaret på vor inderste længsel og bestemmelsen med vort liv.  

Da jeg var dreng var lektionerne i skolen kortere om lørdag. Så fik vi allerede fri kl. 13.00. Samtidigt lukkede alle butikker, og alle, næsten alle kunne holde fri. Det var herligt. Weekenden var kortere men søndagen mere intens. I dag får man allerede fri om fredagen. Til gengæld er butikkerne åbne både lørdag og søndag. Så er der rigtig tid til at gå på indkøb og nyde livet som forbruger. Al helligdagslovgivning er ved at være afskaffet i frihedens navn. Og selvom stadigt flere blive tvunget til at arbejde i weekenden, synes de fleste vist, at det er en fordel at vi om søndagen kan indhente alt det, som vi ikke fik nået ugens første 6 dage.  

Til forsvar vil nogen måske henvise til en historie som den om Jesu helbredelse af en syg på sabbatten: Vi har lært det af mesteren selv. At livet er vigtigere end loven.  

Men er det rigtigt? Er det livet at forbruge. Er det livet at gøre alle dage til hverdage? Han lærte os ikke at lade være at gå ikke kirke og takke Gud. Han lærte os ikke at lade være med at have tid til samvær med hinanden. Det, han lærte os, er, at lade livet folde sig ud i al sin rigdom og ikke spærre ind af forbrug, traditioner, principper og hykleri.  - Han lærte os, at livet i fællesskab og kærlighed, med Gud og mennesker,  uden forskelsbehandling er livets mening og bestemmelse. Og til denne brug er helligdagen en ren foræring. og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader, søn og Helligånd, som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, Amen.