Søndag er Vor Herres dag. Sådan står der i nr 405 i salmebogen.  Det er på denne ugedag de kristne samles til gudstjeneste overalt på kloden for at fejre Jesu opstandelse fra de døde. Jesus opstod på den 1. dag i ugen. - Derfor er søndag vores fridag, for at vi kan gå til gudstjeneste og høre det, Gud vil sige til os. Fredag er alle menneskers dag. Da Gud skabte verden på 7 dage blev mennesket skabt som kronen på værket, og det skete på den 6. dag. Og derfor samles muslimer til fredagsbøn i moskeer jorden rundt for at høre, hvad Gud vil sige til dem. Lørdag er Guds hviledag.  Da Gud havde skabt verden på 6 dage, hvilede han på den 7. dag. Det skal mennesker også gøre, siger jøderne. Den dag kan man gå i synagogen og høre Guds ord, som det er skrevet i bibelens historiske og profetiske skrifter.  

Det er utrolig godt at kunne holde fri en gang om ugen. En dag, hvor man kan give slip på det, man skal til hverdag - arbejde og pligter. Så bliver der plads til noget af det, man ikke når til daglig: Man kan lade tankerne løbe frit, og se sit liv i en større sammenhæng. Man kan få samlet op på sit liv og huske det eller dem, man måske glemte i farten. Der bliver tid til at være sammen med hinanden, venner, kæreste, børn og forældre. Alt dette kan kombineres med tur i skoven eller til stranden, til sport, til kunst, hygge, krop og bevægelse. Helligdagen giver os nogle fantastiske muligheder for at opleve livet foldet ud i al sin storhed og pragt.  Og det gælder sådan set både for muslimer, jøder og kristne, som også bruger helligdagen til at lytte sig ind til det, Gud vil mig. Hvad enten man er troende eller ateist kan den ugentlige fridag blive den dag, hvor man ser sit liv i en større sammenhæng og får kræfter til at klare hverdagens pligter og udfordringer.  

Men det er ikke alle, der holder fri på den måde. Når man om søndagen går fra dør til dør og samler penge ind til nødhjælp af en eller anden art, ser man, at nogen bruger dagen til at gøre hovedrent og ordne bil. Mange tager på storindkøb i Citycenteret eller supermarkedet og fylder derved ikke alene hjemmet med ugens materielle tilbud men også deres hjerne og hjerte.  Det kan være godt nok at få lavet lektier, gemme sig bag computeren og få ordnet alt det, man også gør alle andre dage. Men så er der så bare noget, man ikke når.  Og det når man heller ikke, hvis man ser fjernesyn eller sover rusen ud. Man har før set folk møde op på tankstationen ved 16 - 17 tiden i noget der ligner nattøj for at købe morgenbrød. - Hvad så med familien, kroppen, kunsten, naturen,  friheden, visionerne,  Gud og de store tanker om mål, mening og muligheder for mit liv.???.... Naturligvis kan man også beskæftige sig med det på ugens andre dage. - men får det lov til at være der, hvis man ikke giver det plads?  

Jesus var jøde. Han gik som alle andre i synagogen om lørdagen. Det gjorde han efter sin sædvane, som der står et sted. Det hørte altså med i Jesu ugeprogram. Det gjorde han også den dag, som Lukas fortæller om i dag. Efter mødet i synagogen blev han som så ofte før inviteret til komsammen hos en ledende farisæer. Pludselig står der en syg mand foran ham. Han havde vattersot. Dvs. vand i kroppen. Jesus rørte ved ham, helbredte ham og lod ham gå. Det er en mærkelig fortælling. Helbredelsen i sig selv bliver der ikke fortalt mere om. Hele opmærksomheden er samlet om dette, at Jesus gør på en sabbat. Det opleves åbenbart som en stor fejl, som et brud på de 10 bud, som en krænkelse af Guds bud og det Gud står for. Men det er Jesus ikke enig med dem i. Han ved godt, hvad de tænker. De tænker, at han bryder loven ved at helbrede den syge. Og derfor spørger Jesus straks tilbage. - Hvad med jer selv? Hvis en af jer har en okse og den falder i brønden på en sabbat? - Ville I lade den drukne for ikke at bryde loven eller ville I trække den op og redde den? - En okse uundværlig i det daglige arbejde og derfor mange penge værd. Det ville være en økonomisk katastrofe, hvis den pludselig døde. Og hvis det var jeres barn der faldt i brønden.  Jeres søn. Det er jo ikke bare det, at det er jeres kære barn. Det er jo også pensionen. - Han skal overtage bedriften og sørge for jer, når I bliver gamle.  

Jesu pointe er, at Love og regler er til for menneskers skyld. Det er ikke mennesker der er til for reglernes og lovens skyld. Det var vigtigt dengang og det er vigtigt i dag.  

Det er rigtigt, at Gud velsignede og helligede den 7 dag. Men han hvilede ikke. Gud hviler aldrig. Solen skinner altid. Det er ikke sikkert, vi kan se den. Men den skinner nu alligevel. Tyngdekraften virker altid. - Der er ingen undtagelser. Magnetfelter virker konstant og gør ingen undtagelser på den 7. dag. Vi lever vores liv i det 3 dimensionale rum og det falder aldrig sammen. Tiden går og kommer. Den går ikke i stå men giver os hele tiden nye sekunder, som vi får lov at gå ind i. Ny og ubrugt tid bliver hele tiden givet os. Gud er den skabende og opretholdende Gud alle ugens dage uden undtagelse. Gud holder aldrig fri. Han giver os kraften til at være til uden pause. -  I ham lever og ånder vi, som Paulus siger det til grækerne på Areopagos i Athen.  

Mærk selv efter. Hjertet slår hele tiden, så længe vi lever. Blodet strømmer rundt i kroppen så længe hjertet slår. Og blodet iltes, fordi vi hele tiden trækker vejret med vore lunger. Så vi holder heller aldrig fri. - Ikke så længe vi lever.  Hverken søndag eller hverdag. Nu står der en syg mand foran Jesus. Og Jesus kan ved Guds hjælp helbrede ham og give ham hans liv tilbage. Det er ligetil. Det handler om livet. Ikke om love og regler. Det må være underligt at være Jesus. Her kommer han med frelsen. Ved Guds hjælp kan han besejre sygdom og død. Gud er på livets side. Gud ønsker at støtte og hjælpe mennesker i det, som er svært. Og Jesus giver dem oven i købet syn for sagen. Det, der sker lige for næsten af dem, er da utroligt livsbekræftende. Det er som skræddersyet til en sabbat. - Her sker der noget, der kan give livet perspektiv, til glæde og håb: - Gud er stærkere end ondskab og død. - Det kan man tage med sig ud i det daglige virke til håb og trøst. Og så er det eneste de tænker på i farisæerhuset, at der sker brud på love og regler. - Og så i øvrigt hvem der skal sidde sammen med hvem. -  For ved den samme frokost er åbenbart konkurrence om de fineste pladser....  

Læst med nutidens øjne er det også en mærkelig historie. Fordi den er så kortfattet. - Der fortælles ikke noget om helbredelsen. Manden bliver helbredt for vand i kroppen. Men vi hører ikke noget om, hvordan han slipper af med al det væske, som er samlet op i hans krop. Måske har han dårligt kredsløb eller dårligt hjerte. - Måske er der andre problemer med de indre organer. - Hvis vi fik nogle vanddrivende medicin ville det nok tage nogle dage og mange toiletbesøg, før vi kunne mærke virkningen. Men det fortælles der ikke noget om i historien. - For tilhørerne dengang var det overraskende ikke, at sygdom kunne helbredes af mennesker med særlige evner. Det overraskende var, at Gud er over loven. Er over sabbatten. - At Gud aldrig hviler men altid er på arbejde. - Min Fader arbejder, siger Jesus er sted. Og det gør han også selv. - For livets skyld.  

Og den tanke kunne være rigtig god at fylde vores gudstjeneste med i dag. Gud har mere for med verden end at få overholdt nogle regler og bud. Han skabte begyndelsen og fyldte den med lys og liv. Han gav rum og tid at være i. Og her er vi. Midt i det hele. Midt i verdenshistorie. Bag os har vi mennesker, som har levet livet og givet det videre. I generation efter generation. Han har skabt mennesket til glæde og kærlighed og han er kommet selv for at dele det med os. Og det er ikke slut med os og vort liv. - Det fortsætter frem mod fuldkommenhed. For han som har begyndt sin gode gerning i os, han vil fortsætte og fuldføre den, så at vi må blive alt i alle. Til liv sammen i fælleskab og glæde, forløste og forsonede.  

Det er mange store ord. Men det er Guds plan, at disse store ord skal fyldes med indhold, sammen med os.  Vi er tænkt med i den store plan. Lad os tage nogle af disse store ord frem i dag og gøre dem til vores. - Sådan kan gudstjenesten på vores helligdag blive det højdepunkt, som giver vores liv perspektiv, som kan fylde os med både trøst og håb - til glæde for vores liv sammen med hinanden... Og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig, vor Gud, fader søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed.  Amen.