Joh 1, 35-51

Salmer : 729, 747, 674v1-2,28 - 334, 335, De sidste frugter

I Faderens, sønnens og helligåndens navn. Amen.    

Kom og se !

Kom og og se ! sådan siger vi til hinanden hvis vi har opdaget noget helt særligt. Noget som kalder på en forundring, som absolut må deles med en anden.  Noget som er sådan, at det er bedre lige at lade den anden se, end at begynde  at fortælle om det.   Forleden havde jeg juniorkonfirmander. På vej hen til kirken havde de opdaget et pindsvin og da vi skulle ud at lege, var det første de sagde :  kom lige og se, og så måtte vi en stund sammen beundre pindsvinet.

Kom og se! , det siger vi måske også når vi, mens det stadig er vinter, opdager de første spirer fra løgplanterne sætte deres små grønne hoveder op af jorden.Kom og se !, siger barnet til den voksne, når han har lavet en flot avanceret Lego konstruktion, som skal vurderes.

For både et pindsvin, en forårsspire og et vellykket Lego-byggeprojekt er noget stort, som åbner verdens forunderlighed og muligheder for os. Og det er næsten altid skønt, når nogen siger " kom og se" til os. Skønt, når nogen vil vise os noget, som åbner livet for os.

Kom og se, her er der noget stort - det er også baggrunden for, at der findes   særlige helligsteder. Mange religioner har helligsteder, hvor man valfarter til for at og mærke det guddommelige, og måske skimte noget af det, man gerne vil skimte. Kristne havde for eksempel gennem mange århundreder Santiago de Compostela i Nordspanien, man valfartede til. Og det er mange begyndt at gøre igen i de senere år i den nye pilgrimsbølge.   

Nogen mennesker, som har en særlig sensitiv religiøsitet, hævder at der findes steder, hvor himlen er lidt tyndere og der derfor er lidt større mulighed for at erfare  det guddommeliges tilstedeværen. Også det er baggrunden for tanker om og brug af helligsteder.     

Jøderne i Gammeltestamentlig tid havde Betel som et stort helligsted - i tiden inden det blev Jerusalem, som blev det største helligsted. Til Betel valfartede man. Det var et helligsted, for de havde hørt historien om Jakob på flugt - der lagde sig til hvile på det sted, og her oplevede himlen åben og så Guds engel stige op og stige ned over sig og oplevede at Gud selv talte til ham og lovede ham at i hans slægt og afkom skulle alle jordens slægter velsignes.  

Efter den forunderlige nat rejste Jakob den sten op som han have hvilet hovedet på som en støtte og gjorde det til et helligsted. Det er himlens port. Sagde han. Og det tog israelitterne til efterretning og kom der for om muligt at få store ting at se, søge de erfaringer og den gudsnærhed, som kun kan være ved himlens port.  

Op gennem tiden voksede der i jødernes tro forventningen og håbet om Messias  Guds salvede. Når Guds salvede égen søn blev udsendt til jorden, ville de få store ting at se som langt overgik Jakobs oplevelse i Betel. Når Messias kom, ville Guds virkelighed brede sig ind over det jordiske med stor gennemslags kraft. Og mens de ventede og håbede gjorde de sig spekulationer om, hvor Messias kunne komme fra eller vise sig. Og de hellige steder var områder hvor de særligt holdt øje om der mon kunne dukke en messias skikkelse op.  

Evangeliet, vi har hørt i dag er fortalt af Johannes. Og stykket er fra det første kapitel i hans evangelium. Vi hører om, hvordan der bliver samlet nogle disciple omkring Jesus. Men det er også her evangelisten først rigtigt præsentere Jesus som person. Ja i virkeligheden er netop dette evangeliestykke som en slags forfilm, hvor ikke filmens men evangeliets hoved og bipersoner bliver præsenteret. Forud har han fortalt om Johannes døber, der prædikede i ørkenen og døbte, og som greb mange i hjertet med sine ord - så de spurgte ham: Er du Messias er du Kristus, er du Guds salvede?Nej svarede han det er jeg ikke, der kommer en anden.

Og næste dag, fortæller evangelisten, stod Johannes døber med et par af sine disciple og ser Jesus komme gående  og til dem sige han  Se der . dér er Guds lam.

Det er vigtigt for evangelisten Johannes allerede fra begyndelsen af sit evangelium at præsentere Jesus som Messias den salvede Kristus.  Hos ham er det ikke noget der udvikles efterhånden gennem evangeliet. Det bliver slået fast helt fra starten, og det er som Kristus, at Jesus bliver set af Johannes døberen og disse nye disciple, som begynder at følge ham.  Gennem det lille stykke i Johannes evangeliet, som handler om kaldelsen af de første disciple,  får vi præsenteret en hel række titler på Jesus, titler, som beskriver ham som Messias, men også som lærer, og menneske fra en almindelig familie :  Guds lam,  Rabbi,  Messias, Kristus,  Ham som Moses har skrevet om og profeterne, Guds søn og Israels konge. Og så :Jesus Josefs søn fra Nazaret. Evangelisten Johannes kaster det hele på bordet for os med det samme.    Kom og se siger Johannes i det første kapitel i sit evangelium Kom se: det er Kristus, jeg vil fortælle om Kristus, som på en gang er Gud og menneske.  Og det er helt tydeligt at de disciple som begynder at følge ham, gør det fordi de ser ham som messias, som Kristus. Og det begynder med at en siger "se der" til dem  Se der, siger Johannes døberen til sine disciple om Jesus Det er guds lam. 

Og så begynder de to at følge med Jesus.  Hvor bor du, spøger de ham, da han henvender sig til dem.  De søger et sted, det sted han hører til, det er næsten som om de stadig har helligstedssøgningen i sig.  De vil kende det sted, han kommer fra. 

Kom og se, siger han til dem og lader dem komme med sig og være sammen med ham. Så de to første var egentlig disciple af Johannes døberen. Men på hans opfordring går de videre til Jesus.  Og skaren udvides og vi hører om en blandet forsamling af forskellige mennesker, der kommer til at følge med Jesus. Den næste  er broder til en af de første - det er simon og om ham siger Jesu straks han ser ham  :du er Kefas - det betyder klippe - ligesom  navnet Peter han også fik.   Så Simon Peter er et menneske der er klippe stof i, et menneske som har lederskab i sig. Den næste, Filip, er kun lige blevet kaldet af Jesus til at følge ham, før han begynder at  hverve nye medlemmer, Så Filip er en type, der er god til at sige budskabet videre og  få flere folk med.   Ja, han er endog så lærenem, at han bruger den samme metode som Jesus gjorde overfor de første to :  Kom og se, siger  han. Endelig er der Natanael. Om ham hører vi, at Jesus har set ham mens han sad under figentræet. Sidde under figentræet, det gjorde dem, der studerede skriften. Så Filip har nok været en studeret fyr, og oven i det var han ifølge Jesus "uden svig" altså én, der er til at stole på.  Så det er en blanding af forskelige personligheder og talenter der samles omkring Jesus, som det bliver berettet for os her.  Men fælles for dem er, at de alle slutter sig til, fordi Jesus præsenteres som Kristus for dem, og det tror de. 

Natanael, den studerede, der kender skrifterne er ganske vist lidt skeptisk, da han hører, hvor Jesus kommer fra:  fra den lille ubetydelige flække i Galilæa,  Nazaret : kan noget godt komme fra Nazaret ? udbryder han.  Det passer overhovedet ikke overens med forventninger om, at det vil blive på særlige hellige steder, at Gud ville åbne himlen og åbenbare sin salvede Messias. Det havde hos ham faldet mere naturligt, hvis det var i Betel eller Jerusalem eller et andet sted ladet med historie og hellighed, at Kristus ville vise sig. Men kom han fra en lille ubetydelig landsby derude hvor kragerne vender. Det var næsten ubegribeligt. Men Filip tager Natanael med til Jesus og han bliver dybt imponeret over, at Jesus ved meget om ham. De, der slutter sig til Jesus som disciple, gør det fordi nogen andre overfor dem har peget på Jesus, eller fordi han har kaldet dem selv. Det gør indtryk på dem, at Jesus kan se meget om dem, før han kender dem.     Men overfor det, udbryder Jesus: Du skal få større ting at se, end det.  I skal se Guds himmel åben og se Guds engle stige op og stige ned over menneskesønnen.

Så når Jesus har sagt: "Kom og se", eller "følg mig" til disciplene og til os der også hører det,  så er det ikke for at fodre dem og os  med små mirakler, det er for intet mindre end at åbne himlen for os, og for at lade os se mere end vi nogensinde kunne have forventet eller turdet drømme om.

Patriarken Jakob så himlen åben i et kortvarigt syn, der gjorde et udsletteligt indtryk på ham og han rejste en sten på stedet.Men her er det ikke en sten eller et særligt sted, som markerer det hellige og Gud- transparente. Det er ikke en sten og et minde, som udgør himlens port.

Det er et menneske af kød og blod, Josefs søn fra Nazaret, som samtidig er Guds lam og Guds salvede. 

Han er himlens port, i ham og alt, hvad vi hører om ham, hans ord og handlinger åbner himlens port sig for os, så Guds engle kan stige op til himlen for os med alt, hvad vort liv rummer og så Guds engle kan stige ned med Guds lys til os.    

Og denne åbning af himlens borgeled er ikke en glimtvis begivenhed, den bliver ved.  Som Jesus stod op af graven og lod det lys, han spredte omkring sig blive ved, sådan bliver himlens åbning i ham ved.

Kom og se, I skal få større ting at se. det siger Jesus til os, en broget skare med mange forskellige evner muligheder og viljer, men med den fælles tro og det fælles håb, at han er Kristus Guds søn, og verdens frelser.

Kom og se. Det må vi blive ved med at sige til hinanden, hver gang vi får øje på noget nyt, som kan vise os hvor stort og forunderligt livet er.

Og den dag vi ikke kan det mere, kan vi lukke mund og øjne i tro på, at også dér, bag ved den grænse, vi ikke nu kan se om bag vil Jesus stå og kalde og sige : Kom og se,  du skal få større ting at se. Følg mig.      

For det siger vi lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.