Hvad er lettest at sige:
1) dine synder forlades dig eller 2) Rejs dig, tag din seng og gå? Umiddelbart er det ved lettere at sige nogle ord end at få manden til at gå. Hvis det er sværest at få ham til at gøre det, så har vi her noget nær et bevis på, at Jesus er Guds søn. Sådan blev det set af de mange, der var kommet sammen i det hus, hvor Jesus opholdt sig. Og de priste Gud og sagde: Aldrig har vi set noget lignende.  

Noget overbevisende tegn var det ikke. For nogle af dem mente, at det kun er Gud, der kan tilgive syndere. - Og det var vel dem som tænkte lidt dybere over tingene. Ved at tale sådan gør Jesus sig selv til Gud. Det er blasfemi! Så den selv samme begivenhed gav anledning til både kritik og modstand. Det kommer jeg tilbage til om lidt.  

Men lad mig først dvæle lidt ved Broen. Broen er navnet på det nye TV drama, som DR1 viser afsnit 3 af i aften. Broen er en rigtig god titel, som lægger op til tanker både på det menneskelige og det religiøse plan. Danmark er et land med broer, som knytter mange øer sammen. Nu kan man køre fra Jylland over Fyn og Sjælland til Amager og videre til Skåne. På samme måde som broer kan forbinde øer, kan relationer forbinde mennesker. Sådan som det blev beskrevet i sangen ved Storebæltsbroens indvielse. (godmorgen lille land.   Broen i TV serien har den faste forbindelse mellem Malmø og København som sin forudsætning og fortæller historien om den svenske Saga og den danske Martin, som begge er ansat ved kriminalpolitiet i henholdsvis Malmø og København. De to er meget forskellige. Hun er kvinde, han er mand. Hun er ung, smuk og skarp. Han er midaldrende, kluntet og hyggelig. Det er hun ikke. Hun er kold og kontant grænsende til det asociale. Hun forstår sig ikke på opmuntringer og komplimenter. Hun mangler sociale kompetencer. Det har Martin. Han ser mennesker, er rar og venlig, impulsiv og uhøjtidelig. Det gør på mange måder livet lettere for ham. Men ikke altid. For Martin har et voldsomt temperament, som han har svært ved at styre. Engang var han kollega og bedste ven med Jens. En dag døde Jens´ kone og store søn. Ved en trafikulykke på Broen. Sagen blev henlagt og ikke undersøgt til bunds. En dag fandt Jens ud af, at Martin, hans bedste ven, var blandet ind i sagen. Jens og konen havde nemlig ægteskabelige problemer og hun havde været på vej af ægteskabet. I sin kval havde hun søgt trøst hos Martin og deres forhold var blevet varmt og kærligt; bag ryggen på Jens. Og det opdagede Jens. Martin hans bedste ven havde bedraget ham bag ryggen på ham og det var blevet konens og sønnens død. Fra da af var Jens alene ude på at få hævn. Den historie forfølger nu Martin mange år efter. Dårlig samvittighed får ham hele tiden til at se Jens for sig. - Det er næsten som om han forfølger ham. - Det er lammende. Han ligger i svømmebassinet - flydende med armene ud til siden - i korsstilling. Og her lader han sig synke til bunds, som druknet, død, korsfæstet. Og der på bunden uden livsmuligheder ser han op gennem bandet Jens stående på bassinkanten, som sin dommer, han nu skal møde. Men da han kommer op til overfladen, er der ingen Jens.  

En lam mand lå på en båre. - hvad han havde gjort, ved vi ikke. - Men han havde 4 venner, som syntes, at noget var helt forkert: Du skal videre med dit liv. Du kan ikke ligge der. Kom nu. Men han kom ikke. I stedet for at lade ham ligge og lade ham passe sig selv, - de var nemlig nogle rigtige kammerater, som ikke lod sig slå ud af hans ligegyldighed og afvisning. - tog de fat i hans båre, tæppe eller hvad det nu var han lå på, og bar ham hen til den rabbi, Jesus, som alle talte så meget om. De kom jo sidst og stod bagerst i køen. Det kunne de ikke leve med, så de greb til utraditionelle midler, fik den lamme op på taget, lavede et hul i loftet og firede ham ned foran Jesus inde i det overfyldte hus.     

Jesus ser manden, spotter situationen, ser det egentlige problem og siger: Dine synder forlades dig. - Det kan alle sige. Men det er kun Gud der kan sige det, så det gælder. Der er begivenheder, der ikke kan gøres om. Der er liv, som tabes på gulvet Og det kan være min skyld. Ham eller hende, jeg har forbrudt mig mod, er her ikke mere. Den, der skulle tilgive mig, er borte. Men Gud kan tilgive mig. Han er der stadig for mig. Han vil stadig have med mig at gøre. Jeg ved godt, hvad du har gjort. Det er mig, der har givet dig livet. Det har jeg givet dig for, at du skal leve det. Det skal du også nu. Det har du min velsignelse til. Og du skal. Det er en ordre. - Rejs dig, Tag din seng og gå. Du skal leve, du skal elske, du skal gøre godt mod andre, i tro mig.  Derfor: Tag nu den seng. Gå! Nu!  

Som Martin fra bunden af bassinet så Jens gennem vandet stå der på kanten, må den lamme have set Jesus foran sig. Måske så han ham som sin dommer. Men han hører ingen fordømmelse. Han hører tilgivelsens ord og tror. - Han bliver nødt til at gøre, som Jesus siger. - Det er jo livslinen, der er kastet ud til ham. - Han rejser sig og går.  

Sådan er det ikke for Martin. Da han kommer op til overfladen, er der ingen Jens. Hans fantasi spiller ham et puds. Den dårlige samvittighed skaber sine egne billeder. Jens er kun inde i Martins hoved. Jens er i fængsel. Han har ikke tilgivet noget. Jens vil have hævn. Koste hvad det koste vil. Jens har viet sit liv til at ramme Martin præcist lige så hårdt, som han selv er blevet ramt. Det har kostet mange menneskers liv. Også Martins søn. Det fortælles der om i Broen I.  

Da det går op for Martin, at det er hans gamle ven, der står bag mord på uskyldige mennesker og på hans egen søn; - da det går op for ham, at Jens alene har haft det som mål at ramme ham, Martin, fordi han, som bedste ven forførte Jens´  kone,  beslutter Martin at søge forsoning på en eller anden måde. Han beslutter sig for at møde Jens i fængslet ansigt til ansigt. - Han har vel hørt om de gode resultater, som man har opnået ved at lade offer og gerningsmand møde hinanden. Men projektet mislykkes. Martin kan ikke alligevel. På vej til mødet ser han Jens gennem fængselsdøren og må vende om. - For det han ser, er et iskoldt let smilende  ansigt, som kun udtrykker had og hævn. Det ser ud som om, at Jens trods sit fængsel er i stand til med et enkelt blik at smadre Martin fuldstændigt. - Det ligner ondskabens fuldbyrdede triumf. Det er det ansigt Martin ser fra bunden af sit svømmebassin. Martin ser Jens som sin dommer stå på bassinkanten, klar til at fuldbyrde den endelig straf.  

Den lamme mand lå på sin båre foran Jesus. Han lå der som en druknet med sit livs nederlag. Han ser Jesus utydeligt for sig, som gennem vand. Men det er ikke Jens han ser. Det er ikke dommeren. Det er ikke den onde selv. Det er Jesus han ser. Og Jesus siger: Dine synder forlades dig. Rejs dig, tag dit tøj på og gå ud og lev dit liv, som det er meningen med det. - Gå med Guds velsignelse.  

Hvad er lettest at sige: Dine synder forlades dig eller, tag din seng og gå? Det er afgjort lettest at sige nogle ord, hvis de ellers ikke betyder noget. Men hvis de skal gælde for pålydende er det lige modsat. Vi har ingen ret til at tilgive nogen på vegne af andre mennesker, og da slet ikke hvis de er døde. - Vi kan ikke befri Martin for sin skyld overfor Jens. Eller Jens for sin skyld overfor Martin.  

Men det kan Gud. For Gud er alle ting mulige. For han har opstandelsen og livet i sin magt. I kraft af ham er der en vej frem, både for den dræbte kvinde og hendes søn, og for Martin og Jens. - I stedet for vej skulle man måske i stedet sige bro. Der er en bro mellem Gud og mennesker. Der er også en bro mellem mennesker. Gud har vist, at broen er der.  Den er farbar.  Brug den. Kom nu.  Tag din seng og gå. og for de ord siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var, er og kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.        

Jeg er nødt til at tilføje, at denne prædikens synsvinkel er den lamme / Martin. Når det gælder Jens, som ikke er lammet men tilsyneladende har forskrevet sit liv til hævn og død, kræver det en helt ny prædiken. Men den skal holdes en anden søndag. Livet er for stort og kompliceret til at vi kan ordne det hele på en gang.   

Nu skal vi synge salmen,  Nu fryde sig hver kristen mand. Den også skrevet af Martin. Martin Luther. Men deres historie ligner hinanden. Begge var de handlingsmennesker. Prøver at gøre alting godt.  

Men friheden og glæden finder Luther først, da han opdager at friheden i Kristus. - derfor kan han sige nu fryde sig hver kristenmand.