Den kristne tro er en tro på kærligheden og den magt, som kærligheden er. For Gud er kærlighed. Men også penge har magt. Stor magt. Den motiverer os til at arbejde og lokker os til at investere, satse og spille. Sygdom har magt. Influenza, cancer - ebola - kan lægge os sengen i nogle dage eller for resten af livet. Misundelse og jalousi har magt til erobre os og fordreje sund fornuft til vanvid. Og så er der frygten for, at noget ondt pludselig kan ske. Og frygt kan blive til en angst, som kan sætte sig i vort sind og kvæle både livsmod og livsglæde. Men kærligheden er stærkere end alt det. For Gud er kærlighed. Og den fuldendte kærlighed driver frygten ud Dette med kærligheden, der driver frygten ud, har vi valgt som tema for vores julefejring i år. Og det bliver illustreret ved en rose, som for mange er tegnet på kærlighed. Jesus er denne rose, sådan som vi synger om det i mange julesalmer.  

At kærligheden driver frygten ud, er en tro. Det er ikke noget man kan sige sig selv. Frygten lurer overalt. Frygten for ikke at kunne slå til på jobbet ... frygten for at blive fyret, eller sat af holdet. Frygten for at blive moppet eller for at blive alene. Frygten for de andre og dem, som er anderledes. Frygten får os til at lukke grænser og sende kampfly i krig. Frygten får nogen gange folk til at gøre de mærkeligste ting. I USA frygter man tilsyneladende hinanden. Især dem med en anden hudfarve og etnisk baggrund. Mange går med skydevåben med det resultat, at der skydes og dræbes mange flere i USA end i Canada eller Europa. I den forløbne uge eksploderede frustrationerne så fuldstændigt både i Fergusson i staten St. Louis og ud over hele USA, da en politimand blev frikendt fra videre tiltale, selvom han havde skudt en ung ubevæbnet sort mand, som han åbenbart havde følt sig truet af. - Det ville bare ikke kunne finde sted i Europa, for her tror vi ikke på, at flere våben i omløb er vejen til bekæmpelse af frygt.  

Da Jesus nærmede sig Jerusalem frygtede de ledende jøder for, hvad der ville komme til at ske. Flere af dem havde allerede besluttet, at Jesus skulle dø. De følte sig krænket og truet af hans letsindige omgang med Moseloven og den buds. Jesus respekterede ikke sabbatten og førte sig frem, som var han den forventede Messias. Det kunne være meget godt, men ikke, når han samtidig omgav sig med toldere og syndere, som havde forbrudt sig mod Guds vilje. Da Jesus nærmede sig Jerusalem frygtede de for det, der ville kunne ske. Både i forhold til Gud, som jo før havde vist, hvordan han kunne straffe folket for dets ulydighed. Og mere konkret frygtede de vel også en folkelig opstand, som ville kunne få romerne til at anvende sin militære magt for at få ro og orden i byen.  

Jesus kendte utvivlsomt deres modvilje og frygt. Han var jo ikke dum. Han kendte deres tankegang og havde ofte taget diskussionen med dem, uden at de af den grund kom hinanden nærmere. Der er ingen grund til at tro, at Jesus undervurderede deres magt og indflydelse. Alligevel kom han. Alligevel lod han det lille æsel bringe og brugte det som sit ridedyr. Alligevel lod han sig hylde af de store folkeskarer, som tog imod ham som deres frelser og befrier. Velsignet være den som kommer i Herrens navn. Hosianna,  David søn.  

Jeg tror nu også, at Jesus frygtede Jerusalem. En gang spurgte Jesus og Peter og disciplene, - hvem tror I, at jeg er.
-  Du er Messias, den levende Guds søn, svarede Peter Det er stort. - Det troede de ikke fra begyndelsen. Men efter have fulgt ham, og set tegnene, at blinde ser og døve høre og evangeliet forkyndes for fattige... Efter at have oplevet den magt, Jesus havde, den gode skabende, livgivende opmuntrende magt, er de kommet frem til, at Jesus er den frelser, folket ventede så længselsfuldt.  

Som svar til Peter fortæller Jesus nu, at han er på vej til lidelse og død i Jerusalem. Det vil Peter overhovedet ikke høre tale om. - En Messias skal da ikke dø.... Jesus reagerer voldsomt og direkte: Vig bag mig, Satan, siger han til Peter. Det er vel fordi, det lige præcis er det, der frister Jesus: - at undgå lidelse og død. Men Jesus ikke i kommet for at sikre sig selv. Security er djævelens værk, Ikke Guds.  

Frygten skal ikke få lov at bestemme. Jesus er ikke kommet for at beskytte sig selv. Han er kommet med kærlighed. - Det var hans mission:   For således elskede Gud verden, at han sendte sin søn. Guds kærlighed skal ikke lade sig begrænse af frygt. For kærligheden er stærkere end alle andre magter.  Den fordriver frygten.  

Jesus kendte frygten, også den frygt som kunne drive en ud i panik og angst. Men frygten fik ikke lov til at styre og bestemme over Jesus. - han drog ind i Jerusalem som Messias til gavn og glæde for mennesker i denne ny. Der er nævnt mindst 2, for hvem det blev aldeles afgørende, at Jesus var der.  

Den ene var den unge kvinde, som var blevet grebet i sexuel omgang med en mand uden for ægteskabet. - Hun blev ført til Jesus og brugt som det menneske, ved hvem Jesus skulle bringes til fald. - Skal hun stenes, som loven kræver det. - Eller skal hun tilgives, som du Jesus tilsyneladende mener.

Det var et umuligt valg. Hvis loven skulle holdes, ville hun blive stenet og Jesus ville forråde sit budskab om tilgivelse og kærlighed. Hvis han derimod ville sætte hende fri, havde han gjort sig selv til lovbryder. Men Jesus spiller bolden tilbage og beder den, der selv er ren i sin tanke om liderlighed og sexualitet, - lad ham kaste den første sten. Det ville ingen af dem. Det kunne de ikke. De går bort, afsløret, slukøret, tror jeg. Og pigen kan gå bort som et frit menneske med opfordring til at leve uden synd.  

Den anden er forbryderen på korset ved siden af Jesus. Som ikke kunne se nogen retfærdighed i det, som skete Jesus. I sin sidste stund beder han Jesus om at blive husket i sit rige. - Det får Jesus til at love ham en plads i paradis fra denne dag.  

Havde Jesus ikke være der, I fordømmelsens vold og fortabelsens smerte, så var disse to mennesker gået til grunde uden at møde kærlighedens magt.  

Ja, vel ikke blot disse to.  Havde Jesus ikke været der, var vi alle bukket under for syndens og dødens magt uden at have mødt evangeliet om Guds kærlighed. Fortællingen om Jesu indtog i Jerusalem er fortællingen om Guds kærlighed i mødet med verdens magt, pengenes, jalousiens, frygtens, hadets, voldens magt.  

Jamen, er det ikke de magter vi alle bukker under for. Er der noget alternativ. Hvad gør vi, når vi møder det frygtelige. Skal vi bare bøje os, eller hvad. Skal ondt ikke med ondt fordrives? Det er vi nok tilbøjelige til. Det lader vi os fristes til. Det er eneste udvej, synes vi,  

Men der er altså et alternativ. Og det blev vist af Jesus den dag han red ind i Jerusalem. Det var Guds kærlighed, der drev ham. Og kærligheden fordriver frygten. - Med opstandelsen fra de døde har Gud understreget styrken og kraften i sin magt, i kærlighedens magt. - Ikke at han har fået knust ondskab og død. - men han har åbnet et alternativ til synd og død. Han åbnet en vej til livet fremad. Og ad den vej kommer Jesus til os. Sådan kom han til os dengang. -  det var advent 1. gang. Og sådan vil han komme til os igen, når han kommer for at dømme levende og døde. Så bliver det advent 2. anden gang. Og derfor er der håb. Et håb der kan drive frygten ud.  

Og for det håb sider vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud Fader Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.