Jeg vil gerne begynde med at fortælle om mit livstræ. Det stod bag huset i vores store baghave. Vi havde 7 mega store lindetræer på stribe. Og så var der et træ for sig selv. Det var endnu større end de andre. - Og hvis man var stor nok, kunne man nå op til det sted, stammen delte sig i flere retninger og trække sig op. Herfra kunne man kravle ud på en stamme, der gik mere vandret end lodret. - Det var så stort, at man kunne sidde det i fred og ro og gnave på de friske rugbrødskorper, vi lige havde købt hos bageren for 10 øre. Man kunne også kravle den anden vej. - Der var flere veje op i træet.  Men den bedste og den farligste, som vi kaldte hovedvej 1, førte helt op i toppen. Herfra var der udsigt over hele sognet, ligesom oppe fra kirketårnet. Det var bare stort at lege i lindetræets krone.  - Herfra så man de blå horisonter og himmelhvælvingens port.  

Det med et livstræ er et billede fra skabelsesberetningen i 1. Mosebog. Dengang Gud skabte jorden, plantede han et en paradisets have med mange træer. - I midten stod livets træ og det måtte man gerne spise af, til forskel fra det berømt kundskabens træ. Træet dukker op igen i det sidste kapitel i det nye testamente, hvor der fortælles om den fremtid, som venter verden forude, når ondskab, død og djævelskab er gået til grunde. - Når Gud bosætter sig hos menneskene og gør alting nyt. Der står også livets træ, som bærer masser af frugt og hvis blade giver lægedom til alle folk, dvs alle folkeslag. - Der er åbenbart ikke nogen, som skal holdes udenfor efter Guds mening!!!  

Forestillingen om livets træ er et yndet motiv for kunst i mange kirker. Træet er med sine store rødder plantet jorden, hvor der får vand fra livets floder. Og så rækker grene, kviste og blade ud i alle retninger. Ofte er stammen malet som det kors, hvorpå Jesus hænger. Fra korset vokser grene ud i en stor krone, som bærer masser af liv. Fra at være et træ som slår ihjel er det blevet et træ som skaber liv. Et livstræ, hvori vi alle kan lege, leve og ånde frit og i fællesskab med hinanden.  

Sangen om legen i livstræets krone, er en sang, skrevet til Silkeborg højskole. Den er et poetisk udtryk for alt det, som man kan opleve på en højskole sammen. Ved det sidste elevstævne blev den sunget helt spontant under middagen, hvor nye og gamle elever stemte i og sang af fuld hals, rejste sig, stod op på bordene og gav den gas. Noget af det samme har vi også oplevet i år blandt nogle af konfirmanderne, bla. fordi sangen er blevet slagsang på flere skoler bl.a. Nordstjerneskolen.  

Jeg tror sangen kan bruges til at illustrere dagens evangelietekst. For Jesus var der 2 livstræer. Det ene stod i Nazareth, det andet i Jerusalem.  

Vi ved utrolig lidt om Jesu barndom. Han har sikkert været en god dreng, som har levet sit liv ligesom alle andre børn i byen. Han har hjulpet sin mor med at hente vand og passe de små søskende, som efterhånden kom til. Han har hjulpet Josef på værkstedet og kunne sikkert være blevet en god tømrer ligesom sin far.  Når han havde fri har han drønet rundt i byen ligesom alle andre drenge. Han har gravet huler, klatret i træer og spillet bold ligesom alle andre. - Byen har været ramme om det, der var hans livstræ.  

Da han nåede konfirmationsalderen skulle han for første gang med til påskefest i Jerusalem. Her kom han til at opleve det andet livstræ, som havde rødder i den store historie. For ved påsken genoplevede man befrielsen fra slaveriet i Ægypten mange hundrede år tidligere. - Fra trældom og umenneskelighed blev man af Moses ført ud på en vandring sammen med Gud. - Gennem ørkenen i 40 år nåede man frem til det forjættede land. Som tak byggede man templet til Guds ære, hvor folket kunne bringe takofre til ham og møde ham med både bøn og lovsang.   Templet blev den himmelske Guds bolig og folkets livstræ   

Da festen var slut skulle folk hjem igen. Josef og Maria ledte efter Jesus blandt alle dem der skulle nordpå. Der var mange. For alle voksne, der kunne gøre sig fri fra pligterne hjemme, deltog i rejsen til og fra Jerusalem for at tilbede og takke Gud. De leder forgæves en hel dag før de vender om og kommer tilbage til Jerusalem. Her finder de ham blandt de skriftlærde og præsterne og de bebrejder de ham, at han bare er blevet tilbage der i templet. Men så svarer Jesus:  Vidste I ikke, at jeg bør være hos min far?  

Jesus har altså en dobbelt oprindelse. Han har en far i Nazareth. Og så har han en far i templet. Han har et dobbelt udgangspunkt. Han er søn af Josef og af Gud. Han er menneske af kød og blod og han er søn af sin Far i himmelen. Som Josefsøn hører han til i Nazareth. Som Guds søn er han en del af en større historie, som handler om befrielse fra slaveri og undertrykkelse. Vores liv har på samme måde en dobbelt bestemmelse. Vi lever som børn af vores forældre i vores by og i vores tid. Men vi er samtidig en del af den helt store historie, som begyndte med skabelsen og som via befrielse fra ondskab og død, vil føre os frem til at få del i fuldendelsen i Guds rige.  

Jesus fulgte med Josef og Maria hjem til Nazareth. Men Gud fulgte også med. For Jesus er hans søn. Hvor Jesus er, er også Gud. Og det var nyt for den tids skriftkloge. Gud kan ikke længere begrænses til Jerusalem og templet. - Gud er nu fulgt med sin søn ud i verden. - den store sammenhæng med befrielsen fra Ægypten hører ikke kun til i et helligt tempel blandt hellige mænd. Den store historie omfatter os alle.  

Da Jesus trådte offentligt frem, var noget af det første hans møde med sine bysbørn i Nazareth.  - Her læste han op fra bibelen og sagde, at nu er tiden kommet, hvor der skal bringes godt budskab til fattige, udråbes frihed for fanger, syn for blinde og et nådeår for Herren. Det er nu det sker. For Herrens ånd er over mig. Det store historie om befrielsen fra Ægypten fortsætter nu lige her, midt i blandt os!!!  

Men den gik ikke. - De ville ikke have den store historie. - Er du ikke Josef søn. Vi kender hinanden.  Vi kender dine søskende. Vi har da leget sammen. - med hvilken ret stiller du dig op og taler om dig selv som ham med den store historie. Med ét bliver barndommens oplevelser i livstræet til et fængsel, som ikke tillader hverken udvikling eller fremtid. Jesus passede ikke længere ind i deres snævre forestillingsverden.  

Det, vi skal høre i dag, er, tror jeg, at vi både har en far i Nazareth og i himlen. Vort Nazareth er vores familie, barndom, kultur og etniske oprindelse. Men samtidig har vi en far i himlen. Og det har vi på grund af Jesus. Han er vor bror. Når han har Gud som far, har vi det også. Men ikke nok med det.
Gud har noget for med verden.  Der er en begyndelse, der er en historie, og den forsætter. - Befrielsen fra Ægypten førte til bosættelsen i Israel. Jesus og hans historie førte videre fra Israel og ud i hele verden. Nu er Gud over alt. Og historien vil forsætte, indtil vi alle bliver alt i alle, som var vi samlet i et stort fællesskab i livstræets krone. 
Det betyder, at begivenheder i 2014 og nu i 2015 på en eller anden måde hører med i denne historie. - Vi har ganske svært ved at se, hvordan det hænger sammen. Der er hele tiden kamp til stregen mellem godt og ondt. Ja ofte synes vi, at det onde går over stregen. Og vi ved næppe, hvordan vi skal forsvare os mod det.
Men en ting er sikkert. Vi skal gøre det vi kan. Kærligt og retfærdigt.
For der er så meget der kan trykke, gøre dagen trist og grå.
Der sker så meget uden varme uden ånd og uden liv.
Der er så mange uden venner uden kærlighed og kys
Der er så hård en kamp om magten og mange som er slaver lænket fast til job og tid.
Vi skal forsage alt det som får livstræet til at visne. Det gjorde Jesus med livet som indsats og åbnede derved vejen frem til den store befrielse for alle folk.  Det er den store historie, som Gud har planlagt og nu selv deltager i sammen med os....

Og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.