Mark 10, 13-16

Salmer: 478 Vi kommer til kirke Gud, 402,2  Den signede stund. 70 Du kom til vor runde jord,  318  Stiftet Guds søn  / prædiken  487 B Nu fryde sig hver kristen mand. 402, 4 Thi takke vi Gud vor god.    

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, amen. Overliggeren kan sættes højt eller tærsklen kan være lav. Hverdagssproget er fyldt med billeder, som udtrykker meninger. Når overliggeren sættes højt som i højdespring, skal vi gøre vort ypperste for at komme over. Nør tærsklen skal være lav er det for at undgå forhindringer, som kan gøre det vanskeligt for folk at komme med ind et i hus eller til et arrangement.  Den højt placerede overligger får os til at gøre forskel og tænke eksklusivt. Den lave tærskel vil gøre adgang let for alle og er inklusiv i sin tankegang.  

Jesus kaldte disciple til at følge sig.  Vi hører mest om de 12, men i virkeligheden var der mange flere, som lyttede til ham og var sammen med ham, når hensyn til arbejde og familie tillod det. Disciplene tænkte vist om sig selv, at de var noget særligt. - De var det nye Guds folk og repræsenterede Israels 12 stammer. De tænkte i storhed og målte sig med hinanden: - Hvem er den største, og hvem skal sidde nærmest tronstolen, sammen med Jesus i det kommende Guds rige? De kan let være blevet bekræftet i deres opfattelse, når de oplevede, hvordan Jesus afviste en rig og from mand, der også gerne arve Guds rige og evigt liv. - Hold loven og alle dens bud, sagde Jesus og satte derved overliggeren ret højt. Da det ikke afskrækkede den rige mand opfordrede Jesus ham til at give sin rigdom til de fattige for derefter at komme og følge Jesus.  

En dag kom nogle forældre med deres børn, for at Jesus skulle røre ved dem. Det forsøgte disciplene at forhindre.  Børn. De kan ingenting. De kan hverken læse eller skrive. Dem skal Jesus ikke spilde sin tid med. De kan komme igen, når de har fået en uddannelse, er blevet voksne og har fået et arbejde med magt og indflydelse. Når de er klar til at løfte arven efter Jesus og disciplene.  

Men Jesus mener noget andet. - Lad de små børn komme til mig. For Guds rige er deres. Og så bliver disciplene belært om, at de skal vende om og blive som børn, hvis de skal gøre sig håb og komme ind i Guds rige. Så for børn er tærsklen lav.  Men af de voksne kræves det, at de skal vende om og bliver som børn. - Det er omvendt højdespring, hvor man skal bukke sig for at komme under.  

Problemet for os er, at vi måler os med hinanden. Vi sammenligner os på alle mulige måder. Udseendet, karaktererne, titlerne, hus og bil, omgangskreds. Der er gået X factor i al ting. Og deri er der intet nyt.  Det gælder om at blive bedre end de andre. For vi tror og bilder os ind, at vi høster ære og anerkendelse i forhold til vores indsats og vore evner.   Det kan ødelægge livet på i hvert fald 2 måder.

1. Det kan få mig til at tro, at jeg skal være god dygtig for at blive lykkelig. Bedre og dygtige end alle andre.  Tror jeg det, og går jeg den vej, vil mit liv fyldes med en stræben, hvor det gælder om at blive perfekt.  Måske forestiller jeg mig, at beundring og kærlighed er ligefrem proportional med min indsats.  Tror, at det er sådan jeg vinder kærlighed fra dem, jeg gerne vil elskes af.  - Det er jo løgn. Ingen bliver elsket på grund på af al sin stræben.  Og hvis jeg tror det, får jeg aldrig fred. Der vil altid være noget mere, jeg kan gøre. - Manglende kærlighed vil altid kunne forklares som min egen skyld.     

2. Hvis jeg ikke kan blive stor nok ved egen kraft, så kan jeg prøve at gøre en anden mindre. Virkningen er den samme.  Jeg kan se strålende ud på baggrund af den anden, som jeg har nedgjort. Det en infamt. For det bygger på, at nogen går sammen med mig om projektet. Det virker bedst, når man kan få alle med, så det bliver alle mod en. Det kaldes mobning. Og det er der sat fokus på i disse uger i TV Det er utroligt mange børn og voksne, som prøvet at blive offer. Og der er ingen mening i galskaben.    Det er voldsomt stærkt at høre kendte mennesker fortæller om  de uhyrligheder, de har været udsat for, som børn. Det er i sig selv fantastisk, at de har været i stand til at komme igen. Man kan ikke lade være med at tænke på, at det måske ikke er alle, som kom over det og videre i deres liv, efter mobningen.  

Skam ske os for det helvede, vi skabte for andre, for selv at kunne overleve og være med i flokken. Det var jo vores skyld, det skete.  - Vi satte overliggeren så højt for andre, at nogen måtte komme til at rive ned. - Så kunne ingen se, at vi heller ikke selv ville kunne have klaret springet.  

Jesus gør tærsklen lav. For børn og voksne, for syge og syndere. For næsten alle. Men der var nogen, for hvem overliggeren blev sat så højt, at det blev umuligt at komme over. Det var dem med målebåndet. De skulle aflevere det ved indgangen til Guds rige: Hvis I ikke vender om og bliver som børn kommer i ikke ind......  

En søndag sidste år kom en mand hen til mig før gudstjenesten. Meget skulle ordnes og aftales med folk i våbenhuset. Pludselig stod han der, én som smilte, gav hånd og sagde: Lad dig døbe af Helligånden. - Den hilsen havde jeg ikke hørt før, så jeg var helt uforberedt og fik ikke svaret.  

Gad vide, hvad han mente. - Måske var det et citat fra Johannesevangeliet, hvor Johannes Døberen døbte med vand. Men hvor han selv sagde, at efter mig kommer der én, hvis skorem jeg ikke er værdig at løse. Han døber med Helligånd. Og med de ord pegede han hen på Jesus.   -

Du skal lade dig døbe af Helligånden, sagde manden. - Måske var det ment som et godt råd. - Noget, han vidste noget om. Mere end mig. Måske var han selv blevet døbt af Helligånden. Måske tænkte han, at Helligånden er den ekstra kraft, som Gud kan udruste nogle med - Noget som andre ikke har. Evne til at kunne tale i tunger, helbrede ved håndspålæggelse, prædike, tage på slanger osv.  

Da jeg havde fået tænkt mig om og var klar med svaret, var han væk. Mit svar er, at jeg er allerede døbt ved Helligånden. Det blev jeg, dengang jeg blev døbt. - Jeg var ikke mere end 1 mdr. Alligevel blev jeg døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.  Og det Gud har gjort én gang, det har han gjort godt. Jeg blev ikke døbt med Johannes´ dåb til syndernes forladelse. Jeg er døbt i den treenige Guds navn.  Jeg blev døbt til at være med i den treenige Guds fællesskab.  

Helligånden er den kraft, som knytter Gud og Jesus sammen. Det er derfor, de kan nå hinanden, følge hinanden og være ét - trods forskelligheden.  Gud er som Skaberen af alting helt usynlig. Jesus er som menneske helt synlig. Helligånden er forbindelsen mellem dem, mellem den usynlige og den synlige, som gør, at Gud og Jesus kan nå hinanden og er sammen. Derfor kan Jesus kalde Gud for Far. Og Gud kalder Jesus for sin søn, den elskede.  

Samtidig er Jesus også menneske, ligesom os.  Som brødre og søstre er vi én familie. Så er Gud vor Far og skaber.  Han har givet os lov til at kalde sig Far. Tegnet herpå er dåben. - Vi har allerede modtaget Helligånden. Vi har allerede kontakt med Gud gennem Helligånden i kraft af Jesus.  

Og når Helligånden råder, forsvinder alle målebånd. Ingen behøver at mobbe andre for selv at blive noget. Ingen behøver at gøre sig stor på andres bekostning. Vi bliver befriet fra selvkredsende godhed. Fri til at være sammen som dem vi er med alt det, vi kan og skal. Frie i kraft af hans nåde. Det, at vi som børn hører til i Guds rige; det, at vi som børn kan modtage Guds rige, og derfor siger vi lov og tal og evigt ære være dig Vor Gud, fader Søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.