Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.... Jesus blev ikke sparet for noget. Han blev menneske for at leve som menneske, fuldt ud. Og som menneske bliver man fristet. Man bliver fristet til at forfejle sit mål og sin bestemmelse, fristet til selv at finde ud af, hvad der er godt og ondt; fristet til at lave om på det billede, vi er skabt i.  

Man kunne vel undre sig over, at det er Ånden, der fører ham i armene på Djævelen. Men Jesus er åbenbart ikke kommet til verden for at undgå det onde men for at tage kampen op med det. Det er ikke berøringsangst, der præger ham.  

- Der ikke noget forkert i at blive fristet. Måske skulle man bruge nogle andre ord for det. Hvad med at sige, at han blev udfordret af Djævelen. - testet af ham. Djævelen udfordrede ham til at vurdere sin situation og til at overveje sine muligheder. - kritisk og klogt: 
- Hvis du er Guds søn,
- kunne du bruge din magt til at løse sultens problem en gang for alle...... 
- kunne du bruge din magt til at overbevise verden om din guddommelighed..... Som Guds søn har du alle muligheder for at sætte din vilje igennem. Du behøver ikke at skulle spørge nogen.  

Der er ikke noget forkert i at blive fristet, i at blive udfordret. Det bliver vi alle sammen. - Vi har opgaver, der skal løses. Vi har ansvar, der skal leves op til. Gud har skabt os som sine medarbejdere: Bliv frugtbare og mangfoldige, opfyld jorden og hersk over naturen, i havet, i luften og på land. Den opgave stiller mennesket overfor en række muligheder, som man er nødt til at gennemtænke, klogt, kritisk. Det er ikke ansvarligt blot at følge med strømmen og gøre det, man plejer at gøre og gøre det, de andre gør. - Man er nødt til selv at finde ud af, hvad der er det rigtige. - Hvad der er op og ned, - hvad der er godt og ondt.  

Eva og Adam blev fristet til at spise frugten af kundskabens træ om godt og ondt. Jeg ved ikke, hvordan I har det med den fortælling. Jeg har alle dage haft svært ved at forlige mig med den. - Hvorfor må de ikke spise kundskabens frugt? Det er jo det, vi har gjort. - som menneskehed. - Det er i kraft af videnskab og dygtighed, at vi i dag har høj levealder og gode materielle kår. Vi har lært at beherske ilden, opfundet hjulet og udnyttet viden om naturens love. At dette skulle være udtryk for et syndefald, synes mig uforståeligt. - Og det modsiges da også fuldstændigt at den første skabelsesberetning, hvor Gud indsætter mennesket som sin medarbejder til at herske over naturen.

Måske skal vi læse historien om syndefaldet på en anden måde. Fristelsen kommer som en slange. - Og slangen er i nabolandene symbol på både frugtbarhed og helbredelse. - ( Undskyld, hvis det nu bliver for teknisk ). Vi kom sidste år på vores rejse gennem det vestlige Tyrkiet forbi Pergamon, hvor der i oldtiden var et kursted, hvor man kunne blive behandlet for alle sine dårligdomme, fysisk som psykisk. - Og helbredelse blev symboliseret med slangen, som er i stand til at skifte skind, kaste det gamle af sig og få et nyt. Og som sådan er slangen er blevet lægernes og apotekernes symbol også i dag. Vi kender slangen fra den Lilleasiatiske Mithras dyrkelse, hvor slangen, som det dyr der er nærmest jorden, er udtryk for frugtbarhed. Måske er slangen ligefrem et udtryk for religiøs og hellig seksualitet, som blev dyrket af babylonere og kananæere for frugtbarhedens skyld.  

Jøderne sad ved Babylons floder og græd.  I 70 år var de fanger i Babylon. - For ikke at blive opslugt i den fremmede kultur, for ikke at blive integreret i det fremmede land advarede de hinanden mod Babylonernes guder.  Det bliver til fortællingen om syndefaldet: - Hold Jer fra slangens kultur og religion. Det er Satan selv. - Det er hans skyld, vi er blevet smidt ud af paradis!!!!  

Det er ikke kundskab i sig selv, som er den forbudne frugt. Men det er det, at vi selv vil bestemme, hvad der er godt og ondt. Og det er jo det, man gør, når man overvejer, hvilken religion man skal vælge.    

Den 1. syndefaldsberetning  i 1. Mos 3 advarer os mod at vende os bort fra Gud. Den advarer os mod at tro, at vi selv skulle være bedre til at bestemme, hvad der er godt og hvad der er ondt. Umiddelbart efter i 1. Mos 4 fortælles der om brodermordet.  Kain dræber sin bror. Her ser man hvad der sker, når man tager retten i egne hænder. Når vi selv bestemmer over liv og død. Temaet tilsyneladende altid aktuelt. Måske erobrer vi nogle fly og tilintetgør dem mod World Trade Centre. Måske sender vi droner mod de terrorister, der planlagde den 11. september. - Vi skyder unge socialister på Utøya og dræber skolebørn i Newtown i USA.  

Hvor er din bror, spørger Gud Kain. Og Kain svarer vredt tilbage: Skal jeg vogte min bror. Ja, du skal! Din brors blod råber til mig fra jorden...... Kain kan ikke enerådigt bestemme, hvad der er godt og ondt. Og så flygter han. Bort fra sin bror og bort fra sin Gud.

Som  Kain har vi alle vendt os bort fra Gud og fra det der er hans vilje. - Der kan ikke forhandles om godt og ondt. - Det er absolutte værdier, som hænger sammen med skabelsen. - Fra det, som Gud skabte, og som han så, at det var godt.  

År efter år har vi været på skitur det samme sted i Norge. Lige nu er det Kristian og en række andre fra Nordjylland, som bor i den fjeldkirke, som samtidig er en lejrbygning som har plads til op mod 50 deltagere. - Kirken ligger på trægrænsen. Nedenfor ligger dalen med de store skove. Opad de uendelige Hadanger Vidder, hvor alt er hvidt under den blå himmel. For at komme fra dalen til fjeldet skal man følge elven gennem en snæver slugt, hvor der hvert år må trædes nye spor. - Det er ud og ind, op og ned, rundt om sten, langs elven og mellem træer. - Når først sporet er trådt er det utrolig morsomt at køre nedad. Det går stærkt. Der er især et sted, hvor det først går stejlt ned, hvorefter der bart gå op igen. - Ingen kommer forbi her, uden styrt. - Næsten alle må ned i den dybe sne. Nu er det en lejr, hvor der holdes morgenandagter. Det er sikkert derfor, at dette sted har fået navnet, "syndefaldet". - Det er det sted, hvor alle kommer ned med nakken.  

Jesus blev af ånden ført ud i ørkenen for at blive fristet af Djævelen, udfordret og testet. - Han undgik det ikke. - Det hører med at være menneske. Han blev fristet til at forfejle sit mål. Til selv at bestemme, hvad der er godt og ondt. Men Jesus afviste fristelsen. - Det kan godt være, at der står både det ene og det andet i bibelen. - Men det kan ikke bruges til at ændre det, der er godt for Gud. For Jesus er det Gud og alene Gud, der har kundskaben om godt og ondt. Stillet overfor denne tro på Gud må Djævelen vige. Fristelsen til at sætte sig selv i centrum  er som fordampet. Jesus behøver ikke vende sig bort og skjule sig for Gud. Som Guds sande billede er han klar til at gå ud til verden og kalde på mennesket. Adam og Eva skjulte sig for Gud. - Kain flygtede bort fra sin brors blod. De vendte sig bort i skam og forfulgt af dårlig samvittighed. Men Gud vender sig ikke bort. - Han længes, han søger, han kalder. Han vil have kontakt med os. Vende os om. Han vil følges med os og medmennesket til den fremtid, han vil, at vi skal leve i. Han sendte Moses. Han sendte profeterne. Og nu er han kommet selv. Som menneske. Han kalder på os: Kom.  - Vi skal ikke være alene, fremmedgjorte og fortabte. Han kalder på os, for at få os til at vende os mod ham og ligne ham. Det er ham som blev fristet af Djævelen uden at vende sig bort fra Gud. Han kalder nu på os og siger: KOM

Og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, Fader søn og Helligånde, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.