Prædiken

Indledningsbøn:

Herre og Gud – vi beder om, at du ved din Helligånd – ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter og vores sind, og gøre det under, at vi se dig, mærke og høre dig.

Amen.

Frederikshavn er kendt for mange ting. Palmestranden – Krudttårnet – Tordenskjoldsdagene – Ishockey – Martin – og Vindmøllerne ved havnen.

Det er rigtigt – der er vindmøller andre steder end Frederikshavn – men vindmøllerne ved havnene er på en måde et at Frederikshavns vartegn. Jeg tænker – der må være flere end mig, der – når man kører eller cykler til skole eller arbejde – ud af den søvnige øjenkrog ser de store vinger svinge elegant og smukt rundt i horisonten med solen bag sig. Fantastisk syn! Og alt imens jeg har ligget og sovet og samlet energi – og måske været vågen fordi det blæste udenfor – ja – så har møllevingerne drejet rundt – igen og igen - igen og igen – vedvarende – hele natten – og lavet en fantastisk masse energi! - vedvarende energi. Og midt i en tid – hvor de fossile energiressourcer bliver mindre og mindre… - ja – så glæder jeg mig rigtig meget over at bo i en by – med store havvindmøller som et af byens vartegn.  Det er godt og livsbekræftende med vedvarende energi.

 

Gud er som en vindmølle – for Gud er også vedvarende!

Hos Gud er der vedvarende energi at få – vedvarende kærlighed – og det er netop det Jesus historien om den fortabte søn handler om.

 

Genfortæl ……. Frit
Arv – ønske død – oversætte til i dag - KBH – fede hurtige liv – penge, fester og venner – ender som pose mand – og her tænker han tilbage på sin far.

 

Det er for mig at se indiskutabelt at den yngste søn tog nogle valg som var rådne – som var dårlige – som var mod sin fars vilje – i hvert fald førte de til noget skidt og råddenskab – og han endte som posemand – eller som Jesus sagde – han endte ude mellem svinene – som svinehyrde. Og hvad det at ende ude blandt svin i en svinesti så er et billede på – ja – det kan I selv få lov til at tænke videre over.

Men den store pointe i dag – det er, at den yngste søn han erkendte – at - ”Det jeg har gang i – det er noget skidt.” – og da han sad ude i svinestien – eller hvad du nu forbinder med det billede – da må den yngste søn billedligtalt have tænkt: Jeg har brændt alle mine broer nu!! – usmart !! – men et faktum!

Jeg kommer selv - når jeg tænker på broer – til at tænke på en 3 ugers vandre tur jeg engang havde sammen med min bror i Nepals bjerge – her gik vi over meget lange – og primitive hængebroer – som strakte sig over både brede og dybe kløfter.  – hvis de brød sammen – efter vi var gået over – ja – så var der ingen vej tilbage. Sådan tror jeg den yngste søn havde det – da han sad og tænkte over sit live ude blandt svinene. Men – og det her  - det er vigtigt -  han erkendte sine fejlvalg – tog ansvaret på sig – og gik hjem til sin far – og sagde UNDSKYLD - i håb om at få lov til at få en lille seng at sove i, lidt mad og bare være en almindelig tjener.

– MEN - han fik i overflod – for hans far havde ventet på ham.

– og det er netop denne pointe i fortællingen - som jeg synes er helt fantastisk.

Og skal det lykkes mig at formidle dette videre – så er I nød til at spille med – for det her er ikke en tanketing – nej – vi skal have fat på vores indre følelser, vores indre øje og vores empati.

 

For vi skal prøve at se faderen foran os – faderen til den yngste søn, som var rejst bort fra ham – den Far – han gik hver dag ud til sit udsigtspunkt på gården og spejdede efter sin søn – sådan havde han gjort i alle de år sønnen havde været borte.

Han gav aldrig op – og trofast og tålmodigt spejdede han hver dag efter sin søn – fordi han elskede ham – fordi han VEDVARENDE havde kærlighed til ham

Ikke bare engang imellem – nej – vedvarende!!

 

Fokuser engang på faderens ansigt – se engang faderens ansigt for dit indre øje - og forestil dig hans varme smil, hans glædes rynker og spontane jubelråb, da han langt ude i horisonten får øje på sin søn.

 

Ser du ansigtet? – du må gerne lukke øjnene – så ser du måske bedre!

Hvis du ser faderens ansigt – så har du set Gud!

 

GUD venter altid på os – vedvarende - også selvom vi føler at vi har brændt alle broer.

For GUDS KÆRLIGHED – Guds vedvarende kærlighed – den byder ham at holde FEST – når vi kommer til ham – hos Gud er der ALTID plads til en ny start – for her er der kærlighed og tilgivelse af en sådan karat – af en sådan ægthed – at den - hvis vi fatter bare lidt af det -  gang på gang må overraske os!

---

 

Ved slutningen af gudstjenesten i dag – får vi tilsagt Guds velsignelse – det sker – når alle i kirken rejser sig og præsten siger:

”Herren velsigne dig og bevare dig

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred:”

 

Læg mærke til ordene - ja – men OGSÅ præstens arme - Spredte arme

- ikke korset

- men Guds åbne faderarme

-  For mig minder præstens arme ved velsignelsen - om Jesu fortælling om den fortabte søns far – som jo tog imod sin søn med sin åben kærlige faderfavn.

- For Gud er en kilde af vedvarende kærlighed – Gud er kærlighedens vedvarende kilde – og han sår altid med åbne faderarme – han tager altid imod sine børn, ligesom faderen i historien om den fortabte søn tog imod sin fortabte søn med sin åben kærlige faderfavn.

 

Det store ved velsignelsen – det fede ved velsignelsen – det er netop – at vi på denne måde sendes ud fra en hver gudstjeneste ud i hverdagen – med visheden i hjertet om Guds vedvarende kærlighed til os.

- Og så er det vores opgave – at bringe kærligheden videre til andre. 

Lad os bede:

Kære Barmhjertige Gud og Far

Tak for din vedvarende kærlighed til os. Tak at du er kærlighedens kilde.

Skab troen i os – giv os mod til at have tillid til din vedvarende kærlighed. Tilgive os vores fejl og forkerte valg og handlinger – og sæt os fri til at leve det liv du har givet os.

Lad os nedtage vores parader og forsvarsværker, som hindrer din kærlighed I at bryde igennem. Lad os altid huske, at når vi ser den fortabte søns fars ansigt for vores indre øje, da ser vi dig – da ser vi kilden med vedvarende kærlighed. Giv os Gud af din kærlighedsenergi til at kunne leve livet.

Amen!

 

---

 

Kære Konfirmander

Nu sidder i midt i det – midt i målet i har gået efter – om lidt skal i konfirmeres. I har måttet udholde mange timer sammen med mig – det er en udfordring i sig selv!!!

Vi har været på mange tankeeksperimenter sammen – vi har været på identitets ekspedition – Vi har sammen været i et rum, hvor vi har skabt muligheden for at tænke over, opleve og erfare - hvad livet er – hvem Gud er – hvad meningen er – og hvem Vi selv er. Tak for turen sammen med jer – tak for vandringen – den har jeg for min del været glad for. Tak for det I har givet mig!

Jeg vil gerne give jer et billede med fra i dag – et billede på jeres nethinde! - Forestil jer, at vejret er rigtigt dragevejr – Martin og Mathias / Nicolai og Jonas - har lige lavet en stor flot drage – og den kommer hurtigt op at flyve – halen flagrer elegant efter den smukke og næsten stillestående dragekrop. Flot syn.

Martin / Nicolai tænker – hvad mon der sker hvis snoren skæres over – måske flyver dragen endnu højere op – og griber straks til en lommekniv og – vupti – så er snoren skåret over - og hvad sker der – jo dragen falder ned – den daler ned og rammer jorden med et brag – knust.

 

Pointen er - dragen var fri til at flyve så længe den var bundet. Men da snoren blev skåret over, gik det galt. Dragen faldt ned! Dragen havde sin identitet igennem snoren.

Tankeeksperimentet med dragen vil jeg gerne gøre til et billede på jeres konfirmation i dag. I dag siger I ja til jeres dåb – og dermed bekræfter I jeres bundethed til Gud. Dragen var bundet af snoren – og så længe den var det kunne den flyve frit rundt . – Det samme gælder Jer – så længe I er bundet – så længe i har jeres identitet i troen på Gud – så længe er i frie – ligesom dragen.

Hallo – hvad mener han – tænker I måske – jo – det ham præsten tænker på – det er, at jeg vil vove den påstand, at I resten af jeres liv kommer til at gøre mange ting – store eller små – som I gerne ville have gjort anderledes. I kommer alle til at gøre nogle kede af det, gøre skade på andre, kommer til at sige noget, som I ville give meget for ikke at have sagt, venskaber bliver fjendskaber – måske pga. jer! – I kommer alle til at begå fejl, handle ondt – det vi i kirkesprog kalder ”synd” – for ”synd” er når relationer bliver brudt!

 

Her gælder det, at – selvom andre ikke kan tilgive jer og give jer en ny start – så er der altid én der kan – og det er den Gud I i dag bekræfter jeres bundethed til.       

 

For hos Gud er der altid tilgivelse at få og basis for en ny start – også selvom det ikke er første gang vi kommer – men måske 5 gang eller gang nr. 103. Hos Gud er der altid tilgivelse at få og basis for en ny start – og netop det er frihed. Det var det Jesus ville fortælle os med lignelsen om den fortabte søn!

Tillykke med at I i dag af Gud bekræftes og selv bekræfter jeres relation til Gud. For det er her der er basis for et godt og frit liv.

 

Og netop det gode liv, som I håbefulde går ud til efter gudstjenesten i dag – det består I at være lys for andre - og som et synligt symbol på at I skal være LYS i verden – så vil de to forreste konfirmander have lys i hånden - på vegne af alle jer konfirmander når I går ud i procession til sidst.

Tak for vandringen sammen med JER – Go´ vandring!

 

Udsendelse - Et ord om LYS”

Konfirmationsgudstjenesten er nu ved at have nået sin ende – vi mangler kun at gå ud – og det vil vi gøre på en helt bestemt måde. Symboler er godt – og udgangen vil kredse om LYSET som symbol. Ved dåb her i Abildgård Kirke – bliver der umiddelbart efter dåben – tændt et lys i kirkens lysglobe for det nydøbte barn – og det er symbol på – at livets lys ved dåben bliver tændt af Gud – og det lys – livets lys – det skal skinne klart – hele livet – både for barnet selv og for andre.

Dåbens lys – livets lys – det skal nemlig minde os om at vi som døbte er Guds lysestager – hvorfra tilgivelsens – og kærlighedens lys – skal skinne klart.  Om lidt – når konfirmanderne – som engang selv blev døbt, og som i dag selv har bekræftet dåb og samtidig er blevet bekræftet af Gud i deres dåb – når de går ud - sammen med , som går forrest – så vil de to første konfirmander bære disse to livslys – som er tændt oppe ved lysgloben – UD i livet – ud i verden – og det vil de gøre på vegne af alle konfirmanderne.

Og mit håb og min bøn det er, at I konfirmander – at I som LYS vil blive ved med at skinne med tilgivelse og kærlighed – og huske på, at tilgivelsen og kærligheden har sit udgangspunkt i Jesus – Guds søn – i Jeres DÅB – i Guds vedvarende kærlighed til jer.

Vi vil ønske tillykke med jeres konfirmation

– og vi vil ønske  - tillykke med jeres barn – og ønske for  – at I alle må få en rigtig god dag derhjemme ved festbordene.