Matt. 25, 1-13

Salmer 78, 448,277 - Du venter, 80, 268

I faderens, sønnens og helligåndens navn. Amen.

I vores liv er der forskellige højdepunkter - særlige begivenheder, som vi ser frem til og forbereder os til.

F. eks  kan et menneske, der er rigtig glad for at løbe beslutte sig til at han vil deltage i et langt løb en halv Marathon eller en rigtig  Marathon. Tænker måske - næste år vil jeg deltage i Berlin Marathon. Og han tilmelder sig og ser med glæde og stor forventning frem til den dag, som for ham vil fremstå som noget rigtig spændende og en helt særlig oplevelse. Men efter beslutning og tilmelding sætter manden sig jo ikke blot ned og venter på at dagen oprinder.  Han går i gang med et trænings program over mange måneder måske, og mens han løber i de mørke vintermåneder, ser han for sit indre blik den dag hvor han skal deltage i det store løb, og det giver ham ekstra energi og ansporing til forberedelsen.

Sådan kunne der nævnes mange andre former for højdepunkter i et liv, som man ser frem til og forbereder aktivt, alt i mens man får glæde og opmærksomhed i ventetiden ud af tanken om det højdepunkt, der ligger foran.Der er en familie i kirke i dag, som skal holde dåbsfest, og det højdepunkt er også forberedt og set frem til på mange forskellige måder.  Og der er i dag unge mennesker i kirke, som skal konfirmeres til foråret, og i disse måneder er i gang med forberedelsen her i kirken for at få en fornemmelse af, hvad velsignelsen på selve konfirmationsdagen rummer.

I evangeliet til i dag, lignelsen fra Mattæus evangeliet om de ti brudepiger, er det tydelige fokus også, at der er noget glædeligt at se fem til. Lignelsen er en billedfortælling om Jesu genkomst i herlighed, hvor han som en brudgom vil komme og tage mennesker med ind til noget ligeså glædeligt som en bryllupsfest. Det er ikke nogen tilfældigt valgt fest, der er brugt i billedfortællingen, nej netop et bryllup, festen for kærlighed, livslang samhørighed, for et fællesskab af helt unik karakter.  Himmeriget, gudsriget ligner en sådan glædesfest, som guds søn vil komme og tage os med ind til. Lignelsen her har Matthæus placeret mod slutningen af sit evangelium kort før beretningerne om Jesu tilfangetagelse og korsfæstelse.  Lignelsen ligger sammen med en gruppe andre lignelser, der alle har "det kommende" som tema. Altså Jesu genkomst, om hvordan det bliver varslet, og om at vi må være årvågne og parate netop i den stund, hvor han kommer, selv om vi ikke kender timen. Umiddelbart inden denne lignelse, tales der om, at vi må være ligesom årvågne tjenere, som ikke giver sig til at slå på medtjenere eller henslæber tiden med at drikke og spise alt op mens husets Herre er borte, nej at herren når han kommer tilbage må finde tjenere, som er beskæftiget med at give sine medtjenere deres mad til rette tid og sørge for dem. Det var før lignelsen om brudepigerne, og lige efter brudepige-lignelsen fortælles lignelsen om de betroede talenter, altså historien om, at vi skal bruge de talenter, vi har, så de vokser og bliver til mere i stedet for at grave dem ned.    

Midt imellem det hører vi så lignelsen om  brudepigerne, der er blevet udvalgt til at våge og lyse  for brudgommen, når han kommer, udvalgt til at følge ham med lys  ind til en himmelsk bryllupsfest. 

Fortællingen lader ingen tvivl om at det er noget helt fantastisk brudepigerne er udvalgt til at tage del i og være end del af.Når Kristus kommer, bliver vi taget med ind til et lys, hvor vi skal se ansigt til ansigt alt det vi længes efter at kunne skelne. Som f.eks meningen med alting. Den længes vi efter. Paulus siger i sit først brev til Korintherne Endnu ser vi i et spejl i en gåde, men da skal vi se fuldt ud.

Vi længes efter at se ansigt til ansigt, se fuldt ud den mening med alting, som vi kun skimter i glimt og som af og til kan forsvinde helt i mørket for os.  Håbet om det rummes i  visionen om den store bryllupsfest.

Lignelsen om brudpigerne tager dog fat på det problem, der heder ventetiden.

Alle brudepiger ved, at deres opgave er at lyse i mørket. For alle bliver ventetiden meget lang, så de falder i søvn. Men halvdelen af dem er beredte, selv i søvne, de har ekstra olie med og er parate med lysene da Brudgommen kommer.  Med den anden halvdel står det ringere til, for dem bliver ventetiden en tom tid, hvor de sovende venter på det, der skal komme.  

Der er altså nogen der bare venter på at brudgommen skal komme, mens andre bruger ventetiden til at forberede sig på at brudgommen kommer.

For nogen er ventetiden en tom tid, men for andre er det en tid som er fyldt på grund af det, som kommer, det kommende kaster fylde og virke ind i den tid der er nu, ventetiden.

Vi venter på Guds rige, på at det skal blive som vi hørte det beskrevet hos profeten Esajas, at ulven kan bo sammen med lammet, at løven æder strå som oksen, at spædbarnet kan lege ved slangens hule, vi venter på at der ikke er nogen eller noget, der volder ondt eller ødelæggelse.

Det er vor dybe længsel og det håb vi klynger os til når det er mørkt omkring os.  

Det er også det, som forkyndes os i evangeliet om Jesus Kristus : at Guds rige er på vej i ham.

Men det går ikke, hvis ventetiden bliver til tom tid for os, hvor vi blot slår os til ro og sover dybt i forvisning om, at brylluppet nok skal komme. Det går ikke, hvis vi ikke lader den glæde og det lys, som gudsriget rummer kaste sit skin tilbage på os, så vi fyldes af en uro, der får os til at være vågne og virksomme.   

Med Jesus fødsel på jorden har Guds rige taget sin begyndelse og det vokser som et frø i jorden til en plante,  som et foster i livmoderen til et levende barn.   Og vi er med i det. Vi har som brudepiger fået den opgave at holde olie i lamperne og lysene tændt.

Herre når din time kommer,
åbenbarer du dit rige,
og i klarhed skal vi skue,
alt det skabte frigjort fuldendt,
vi skal se dig som du er.     

Sådan lød det i Svein Ellingsens salme. Men i den time der er nu, kan vi syne at det, vi står ansigt til ansigt med, er ondskab og ødelæggelser. I disse dage og uger får vi oprullet først den ene og så den anden forfærdelige historie fra vores landsdel om, at børn bliver mishandlet og misbrugt på det grusomste igen og igen. Og mens vores hjerte krymper sig, over at værgeløse børn kan blive behandlet med sådan hårdhjertethed, da er vores umiddelbare spørgsmål: hvorfor er der ikke nogen der har grebet ind og stoppet det.

Sådan er der megen ondt og ødelæggelse og hensynsløshed mod mennesker eller natur, der må gribes ind overfor.Og for hver eneste af os er der stunder og tilfælde, hvor det er mig, som må gribe ind  og være den, der stopper den ødelæggelse jeg har fået øje på. Også selv om det kan gå hen og blive ubehageligt for mig selv. 

Når Guds rige lyser foran os med kærlighed og glæde og fred, da kan det aldrig få os til blot at slå os til ro og spise og drikke og være glade. Gudsrigets lys foran må fylde os med en uro nu, der får os til at tænde lys og bestandig skaffe nyt brændsel til lamperne.      

Lignelsen om brudepigerne forkynder noget skønt i vente, men samtidig foruroliger den os.   Og de flest af os bliver umiddelbart stærkt anfægtet af det, at de brudepiger, der har olie ikke blot deler med dem, der ikke har. Der er rigtig meget i vores liv som vi kan dele med hinanden. Men der er også rigtig meget vi ikke kan dele med hinanden, der er ting som vi må gøre selv. Der er ting som ikke kan gøres på anden hånd.  Vi må selv elske dem, vi skel elske. Vi må selv fødes.  Vi må selv dø. Vi må selv tage ansvaret for den retning og det fokus vores liv tager.  Vi må selv gribe chancerne, når de viser sig. Vi må selv tage skridtet til at gribe ind, når der skal gribes ind. De ting, som det handler om i denne lignelsen er nogen af dem, vi selv må tage os af, som ingen kan gøre for os.  Og den kalder hver af os til at være vågne kærlige og virksomme.

Mens vi venter på at se ansigt til ansigt , mens vi venter på at skimte en mening i det virvar, et liv kan være, må vi leve livet og forberede os til Herrens komme. Som marathonløberen, der under en krævende fortræning er fyldt med glæde og forventning til den dag, hvor løbet finder sted. Som brudepiger, der ved sig  udvalgt til at lyse og følge med og holder sig beredt til netop det.

Og lige nu venter vi på jul, på fødslen af ham, i hvis ansigt vi møder Gud og i hvis handlinger gudsriget tog sin begyndelse her hos os.  Vi kan leve nu i den glade forventning, og for det siger vi siger vi  Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, fader, søn og helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.