9.søndag e. Trinitatis 2015

Alle mennesker har en historie.  Det var temaet i DR 1 søndag aften  i TV avisen for nogle år siden.
Man udvalgte et sted i Danmark ved at kaste en pil mod et Danmarkskort.
Så kørte man hen til det sted, pilen havde ramt og fik fat i en telefonbog.
Igen lod man tilfældigheden råde og slog ned på et navn og et nummer blandt de mange mulige i området.
Så ringede man på, og sagde vel God aften. Vi kommer fra DR 1. Må vi have lov til at besøge dig og høre dig fortælle om dit liv.
Det blev til mange forskellige livshistorier, som afslørede, at vore liv falder meget forskelligt ud. - Den der med, at vi er normale, - helt almindelige, vi tror og tænker ligesom alle andre, holder ikke en meter.
   Jeg har ofte tænkt på det, når jeg som præst prøver at få folk til at fortælle om sig selv og måske en pårørende, som er død. Først skal vi gennem den fase, hvor folk ikke rigtig fortæller noget, under dække af at være almindelige. - Hvordan var hans liv, - der var ikke noget at komme efter. Hvordan var hans temperament. - Ja, der var ikke noget. - Det er næsten ligesom med patienten, som havde ondt i hovedet og derfor blev scannet på sygehuset for så bagefter at få at vide:  Der var ikke noget. - jeg ved ikke, om det er rart at få at vide om sine hjerne, at der ikke er noget.
Jo, der er noget. Alle mennesker har en historie og det er en skam, at vi gemmer os så meget for hinanden, at vi vil gøre os usynlige.
For Gud har ikke skabt os til at være normale og almindelige som alle andre i en grå masse, hvor man dårligt kan skelne den ene fra den anden. Han har skabt os til at være forskellige så vi kan berige hinanden med det vi hver især er og kan. Det skal vi ikke skamme os over men snarere være stolte af.
   Når vi læser bøger og blade, eller ser film, er det vel menneske-skildringerne, vi er optaget af? Vi følger personerne og deres måde at leve på og bliver optaget af det, som sker. Selvom forskellen kan være meget stor, kan vi på en eller anden måde se os selv og vore egne historie i det, der sker. Ellers ville det ikke sige os noget.
Pointen er, at vi selv har en historie ligesom personerne i filmene og romanerne.

Alle mennesker har en historie. Det har Gud også. Det fik han, dengang han blev far. - Og vi kender historierne om Gud fra fortællingerne om Jesus. De er ikke skrevet om et almindeligt menneske med en almindelig skæbne.  Tværtimod. De er skrevet for at fortælle om ham, som overraskede med sin ord og sine handlinger. Som fik skelsættende betydning for alle, han mødte. Mennesker som kom til ham for at få hjælp og støtte. Eller mennesker, som han kom til og overraskede på en måde, de blev nødt til at fortælle om sidenhen.

Jeg tror, det er vigtigt at fastholde dette med overraskelsen.
Man kan høre en historie så ofte, at man bliver døv over for det, den fortæller.
Heldigvis har vi historier, som den om den utro godsforvalter i dagens evangelium.
Den er så grov, at den kan få de fleste til at vågne.
En rig mand havde ansat en forretningsfører til at køre firmaet.
Men det gik slet ikke. Den rige mand får nys om, at forvalteren ødslede hans ejendom bort, så derfor skal forvalteren aflægge regnskab for sin forvaltning.
Fyresedlen er på det nærmeste skrevet under og forvalteren ved det og gør lynhurtigt sin situation op. - Grave kan jeg ikke og tigge skammer jeg mig ved.
Og så er det, at han kalder de forskellige småskyldnere til sig og benytter de sidste timer i sin ansættelse til at reducere den gæld, folk har. Ham med de hundrede anker olie skal i stedet skrive 50 og ham med de 100 tønder hvede skal ændre det til 80.
Forvalteren tænker åbenbart, at han på den måde kan redde sig nogle venner.
Det er bedrageri og svindel, så det vil noget.
Men Jesus fortæller historien og slutter den af med at rose svindleren, for at have handlet klogt. Og det kloge er, at han skaffer sig venner med den uærlige mammon, som ikke er meget bevendt, når vi skal mødes hos Gud.

Historien er næppe fortalt af moralske grunde men for at overraske.
Ser vi os omkring i Lukasevangeliet opdager vi flere ligeså overraskende beretninger.
Tænk bare på lignelsen om en far med to sønner, som ikke kunne finde ud af det.
Da den ældste skulle arve gården bad den yngste om at få sin arveandel udbetalt.
Men i stedet for at etablere sig i sit eget liv og få polstret sin økonomi, soldede han det hel bort og havde intet at gøre godt med, da krisen kom. Han prøvede at overleve som et svin men blev nødt til at indrømme sit nederlag og tage hjem til sin far og tage sin velfortjente straf i håb om dog at måtte kunne få lov at få et job om de andre arbejdere. - Og så bliver han modtaget med åbne arme, kærlighed og fest.
Det er da overraskende. Også for hans storebror. Han bliver så vred at han slet ikke vil komme hjem. - men så går faderen ud til ham og prøver efter bedste evne om at møde ham med nogle gode argumenter, at lillebror var døden nær men nu er blevet levende igen….
Det er da overraskende… Nu har vi hørt historien så tit.
Men hvad ville vi egentlig have tænkt, hvis vi ikke kendte til den kristne kærlighedstanke. - Så ville vi vel have forventet en konsekvens. - Så lad ham da få lov til at gå som en af de lavstlønnede i et par år. - Så kan han lære det!!!!
På samme måde havde den ældste måske godt af at blive afvist. - Gå ind på dit værelse og skam dig, indtil du er blevet god igen….

Det er da også overraskende, at den hyrde, der har 100 får og kommer hjem til aften med hele 99, - at han ikke holder fri. - Der vil da altid være en vis spildprocent.
Hvorfor spille sin dyrebare fritid på nr 100, som sikkert selv er skyld i sin ulykke?
Og det er da også alt for meget med den kone med de 10 mønter, som mangler den ene. -  Det er da ærgerligt. Men derfra og så til at indlede en eftersøgning i hele huset med rengøring og det hele…. Bare for at finde den sidste mønt, som jo nok dukker op på et eller andet tidspunkt alligevel.
 Og endelig er der historien om den mand, der forberedte en fest for sine venner, men så fik afbud fra dem alle sammen. - I stedet for at give op går han i gang med at invitere alle mulige og umulige andre, selv dem ude fra de yderste overdrev.
For fest skal der altså være. - Det skal nej-sigerne ikke forhindre.

Det er den ene overraskende historie efter den anden. Et eller andet sted kan vi godt forstå det, de fortæller. Men det er bare ikke normalt at gøre, som de personer gør? Måske er det historier, som Jesus selv digter. Historien om den utro godsforvalter kan godt være en af tidens vandrehistorier.
Jesus bruger historien om den storsvindlende forvalter til at nå sine tilhørere med en overraskende pointe. - Læg engang mærke til det, han ikke gør.
Han kunne have kaldt sine småskyldnere til sig og sagt til dem:  Du skylder 100 ankre olien. - Det er forkert. Du skylder 120.   Og ham med de 100 ankre hvede har fået besked om at, at gælden nu er blevet skrevet op til 150.
Den historie har man hørt så ofte.  Historien om dem, der sparker nedad, når de selv får problemer, - Som forsøger de at redde sig ved at skubbe skylden over på andre.

Men sådan gør han ikke. - Han giver ikke skylden videre. Han tager den på sig.
Han ved, at den er gal. Og han render ikke fra det. Og det er da overraskende.

Alle mennesker har en historie. - Du har din og jeg har min. Vi har hver sin særlige historie, som fortæller om det, som blev mit liv og min skæbne. 
Gud har også en historie. Det fik han dengang han blev far til Jesus.
Gennem Jesus har Gud fået en historie, som overrasker med en kærlighed, som ikke er begrænset af ret og rimelighed. - Vi ser det hos Jesus.
Han fik øje på folk. Han talte med dem. Han fortalte dem om fremtiden i Guds rige. - Han talte livet op. I er salige… Ja, I er særlige
For Guds rige er Jeres. - Gud vil at I skal leve. Gud er for jer. Hvem kan da være imod Jer. - Nej ingen kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus.
Hverken skyld eller skam, hverken svig eller svigt. Hverken sygdom eller død.  ’Med til Guds historie hører påskeevangeliet om Jesu opstandelse fra de døde. Han var den første. Efter ham kommer alle vi andre. For den overraskelse siger vi   lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader søn og Helligånd, du som var er og kommer som én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.