Allehelgen 2015

Salige er de som græder, sagde Jesus.
- Det er der mange, der gør.
Men det er ikke altid, man kan se det.
Ofte er det skjult for andre. Sorgen sidder indeni.
Man græder mest, når ingen ser det og man er alene for sig selv.

Undersøgelser fra et par år siden viser ellers, at danskerne er noget nær de lykkeligste i verden. Vi har det tilsyneladende godt og er glade det meste af tiden. Vi mangler ikke noget og er godt tilfredse med livet, som det er.
- Det kan få en til at tro, at det kun er mig, som er ked af det og bærer på sorg.

Det passer ikke. Alle har noget, der er svært og har prøvet at miste. Før eller senere rammer det. - Måske oplever man det først ved tabet af en ven, som svigter eller en kæreste, som slår op med en. Selv var jeg voksen før døden krævede sit første offer i min omgangskreds. Men det sker, før eller senere for os alle. Alle kender vi sorgen og savnet over at have mistet et menneske, som stod os nær og betød meget for os.  Alle kender vi til at græde.

Hvis vi løfter os op i Andreas Mogensen perspektiv. - før ham hed det i helikopter-perspektiv - ser vi ikke kun os selv og vore familier, men andre familier, i andre byer, i andre lande og på andre kontinenter.
 - Hvis man løfter sig op i Guds perspektiv, vil man se mange, som græder.
Der er mange, der sulter og tørster. Der er mange, der mangler helt almindelige fornødenheder, som hus og hjem, arbejde og et sted at høre til. Der er mange, der lever med sorg og savn som deres daglige livshorisont.  - Gud skal lægge øre til meget. - For der er mange som græder, synligt udenpå eller stille indeni.

Sådan var det også for 2000 år siden, da Jesus holdt sin bjergprædiken. Mange var samlede og hørte ham tale:

Salige er de fattige i ånden
Salige er de med det sagte mod,
Salige er de som hungrer og tørster….
Salige er de som sørger.
Når man hører disse ord tænker man måske: hvad særligt er der ved at mangle mad og mod, mål og mening…..
Nogen har forsøgt at oversætte ordet salig med lykkelig. Men det hjælper næppe på forståelsen. - For hvis man sørger, har det jo sin grund. Nemlig at man savner en af sine kære. Den kærlighed, man har levet i med hinanden, er blevet fortid. - Man kan ikke længere elske eller blive elsket. - Det er sørgeligt. Og absolut ikke lykkeligt.

Alligevel siger Jesus: Salige er de, som græder, -  thi de skal trøstes.
Tilføjelsen er vigtig.
Han siger, der er en trøst. - En trøst som venter forude, i fremtiden. Hos Gud. I Guds rige. - Der er med andre ord håb. -  Som det er nu, vil det ikke fortsætte altid. Forude venter en forandring. -  Trøsten hænger sammen med Guds rige.
Det er jo det, vi beder om i Fader Vor: Komme dit rige.

Det står han og siger midt i alt det sørgelige. - Han siger det til mennesker, som er tyngede af noget, som er svært. Mennesker, som er ramt af fattigdom og sygdom, sorg og savn, håbløshed og måske også foragt og forfølgelse. Mennesker som ikke bliver regnet for andet end foragtelige og fortabte mennesker.

I er noget. For I er noget særligt. - Måske skulle man sige: salige er I, for I noget særligt for Gud. - Det står Gud inde for. - Himmeriget er jeres.
Særlige er I som sulter, for I skal mættes.
Særlige er I, som sørger, for I skal trøstes.

Derfor er der håb. Gud har noget til gode til os i sit rige. Alt muligt godt til både krop og ånd, til både legeme og sjæl.
Og det står Jesus og siger til folk midt i deres fattigdom og håbløshed.
De ord kan forvandle situationen. - Så er der håb. Og hvor der er håb er der liv. Det virker som et lys, der tændes i mørket.  Som en vej frem, hvor der ikke var nogen vej. Som et perspektiv, hvor der ikke er noget udsyn. Som farver i en sort hvid verden. 

På en måde er vi bedre stillet end tilhørerne den dag Jesus holdt bjergprædiken. For vi kender historien.  Vi ved, at Jesus selv måtte gå hele vejen gennem det mørke, som kan ramme en. Han mistede sin familie, sine venner, sit liv, og han mistede sin Gud.  Han som havde prist de fattige salige, blev selv den fattigste af alle.  Og mistede alt. Han fik alt tilbage med sin opstandelse fra de døde.
Derfor er der håb. Derfor er der trøst til os alle. For det er ham, der som opstanden fra de døde, som siger til os: Salige er de, som græder, for de skal trøstes.

Kender I  historien  om de to små mus
som  en mørk og kold aften  faldt ned i en spand mælk.
De skreg, men ingen kom til hjælp.
Så derfor  måtte de svømme  rundt i mælken, 
så godt de kunne  og blev trætte:
Så  ville  den ene  drukne sig, 
men makkeren sagde, nej,
for håbet  sejrer kun måske så læng´
vi leder efter det
-  bliv ved at lede efter det!
Så svømmed de,  som aldrig før, 
og mælken blev til sidst til smør,
så kravlede de op mod land. 
Sådan blev de frelst og kunne knuge hin´an.

To små mus er faldet ned i en mælkespand.
De ser helt forskelligt på livet.
Den ene er en taber og ser sort på sine fremtidsmuligheder.
Den anden er en vinder og bliver ved med at søge efter muligheder.

Den ene er et offer. For uheldige omstændigheder. Offer for den uundgåelige skæbne. Og vil derfor give op.
Den anden er en overlever. Som er havnet i en umulig situation, hvor det kan gå gruelig galt. - Men det er ikke sket endnu. Og derfor samler den sin energi til at blive ved og holde ud.

Disse to måder at se sit liv på mødte, jeg engang på en rejse i Sydafrika, 10 år efter de sortes opgør med Apartheid. Det havde været en forfærdelig tid med vold og mord, med meningsløse lidelser, som havde ramt hensynsløst og tilfældigt. Der var ingen, som var gået ramt forbi. Alle kendte nogen, venner, kollegaer, familiemedlemmer…. Alle var blevet ramt.
Nilson Mandela, lederen af ANC sad i fangelejr på Robben Island i 27 år. Vi kender historien. - Det skiftede fuldstændigt først i 1990 erne.  Han blev landets første sorte præsident og har om nogen været symbolet på, at det kan vende.

Man behøver ikke at se sig selv som offer, selvom om man er det.  Og  i Sydafrika er antallet af ofre enormt. Ikke kun de døde. Men alle dem, som har overlevet de døde og nu lever med sorgen, savnet og smerten. Men det er svært at komme videre, hvis man ser på sig selv som offer. - I stedet har man opmuntret hinanden til at se sig selv, som overlever. Altså ikke som victim, offer, men som survivor, som overlever.  Vi er her endnu…. Vi lever stadig. Hold ud. For der er håb.

Og det er præcis det, som Jesus opfordrer os til i sin bjergprædikenen.
Salige er I som græder, for I skal trøstes. Det står han inde for med hele sin kraft og styrke, han som er Guds søn, og har overvundet mørket og dødens magt
Og derfor vil jeg afslutte denne prædiken men med at sige:   lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud Fader Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud Højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.


Kirkebøn:
Vor Gud og far. Tak for livet, du har givet os - hver eneste dag vi har lov at leve.  Hjælp os at modtage livet af din hånd, så udfordringerne ikke bliver til problemer, men at problemerne bliver til udfordringer.  Hjælp os at se dagen i dag som en velsignelse og ikke forbandelse. Du kender os bedre end vi kender os selv. Hør os i det vi beder om når der nu bliver stille:

Giv os et varmt hjerte. Lær os at le og synge når vi er glade og lad os ikke tage glæden fra nogen. Giv os evner og fantasi til at hjælpe vor næste, når der er brug for det. Vær os nær i sygdom og smerter; når vi skuffes og fortvivler; når livet gør ondt. Lad den gamle og den unge, den lidende og den døende i hver en alder mærke din nærhed. Trøst og giv kræfter til den der har mistet, og savner én som stod dem nær, et barn, en kæreste, en god ven, en ægtefælle, en mor, en far eller et andet kært familiemedlem.  Hjælp os til at leve i håbet om, at du vil samle os alle i dit rige til et live i fred, glæde og kærlighed alle dage.

Velsign vort land og bevar vort folk med regering, Folketing og øvrighed.
Giv os at værne om og arbejde for demokrati lokalt, nationalt og internationalt.
Hjælp os til at tage ansvar, hvor det kræves og gøre det retfærdigt og kærligt.

Velsign kirken ud over hele jorden, i Tanzania og Letland og i vort egen by, at den må være et lys i mørket  Et håb i fortvivlelsen og et fællesskab som kan vokse sig stærkt i mellem os. Send din Helligånd til os, at vi kan mødes i åbenhed og tillid uden frygt og angst. – Fyld os med din kærlighed. Amen