12. søndag efter Trinitatis 2016

Ord har magt

Det er ikke ligegyldigt, hvad der bliver sagt, hverken i en prædiken, i en fredagsbøn eller i en amerikansk valgkamp. ( Jeg tænker især på det som bliv sagt om D Trump )
Ord kan få magt, når tilhørerne tror på det, der bliver sagt og gør ordene til handling.
Ord kan også have magt, når ordene i sig selv skaber hvad de nævner.
Sådan er Guds ord. Det skaber, hvad det siger. Sådan blev verden til. Gud talte ordet og se, verden blev til. – Og som kronen på værket skabte Gud mennesket i sit billede, idet han gav det ord at tale med.
Dette ord, hvormed alting er blevet til, blev selv menneske og taler nu evangeliets ord til os. Sådan beskriver evangelisten Johannes den forkyndelse, hvormed Jesus talte til mennesker. – Det er med den kraft og styrke, vi skal hører ham. Når han taler, hører vi Guds ord til os.
I dag hører vi ham sige, at ”al synd og bespottelse skal tilgives menneskene”.
Jesus taler ikke blot ”om” tilgivelsen. Det sker i det øjeblik, han siger det.
Til den lamme siger han: Dine synder forlades dig, Rejs dig, tag din seng og gå.
Til den blinde siger han: Gå bort, din tro har frelst dig.
Til den besatte siger han: Ti stille og far ud af ham.
Til synderinden: heller ikke jeg fordømmer dig, Gå, og synd fra nu af ikke mere.

Det er ikke bare ord, som man siger, snak som kommer ud af munden.
Det er godt nok med small talk. Det er en måde at komme i kontakt med hinanden på. Ikke et ondt ord om vejr og vind og hvad man nu ellers kan finde på som indledning til en samtale. For den kan føre videre til noget, der betyder noget. Til den egentlige samtale, hvis ypperste mål er tilgivelsens og kærlighedens ord.
Når det sker, er det ikke længere noget, man taler om. Kan man sige sætningen  ”jeg elsker dig” af hele sit hjerte, er man helt til stede i de ord, man siger. – I det øjeblik sker det, som bliver sagt. Så skaber ordet hvad det nævner. –  Så er det Guds ord.

Jesus talte tilgivelsens og kærlighedens ord:
”Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene”.
Det er sådan det er. Evangeliet. Det er Gud, der taler ordet. Og ordet er Jesus. Han er Guds ord. Han er til stede i dette ord fuldstændigt. – I det øjeblik han siger det, er det virkelighed.

Han siger det også i dag: ”Al synd og spot skal tilgives menneskene” 
Al synd og spot. - Den er svær at sluge, tror jeg.
Hvis han havde nøjedes med at sige, at noget skal tilgives. Men alt?
Den støder mange af os på.
Der er børn, som har svært ved at tilgive deres far eller deres mor. Fordi de slog eller var uretfærdige, fordi de hånede og svigtede deres børn, eller var ligeglade og glemte dem.
Der er forældre, som ikke kan tilgive deres børn, fordi de er utaknemmelige, stædige, selvretfærdige og egoistiske, som kun vil sig selv og deres egen fremtid.
Der er søskende som har vendt hinanden ryggen pga af forældrenes forskelsbehandling, misundelse eller foragt af hinandens forskellighed.
Der er gamle kærester og forhenværende ægtefæller, som ikke tåler synet af hinanden og som i bedste fald kun holder våbenhvile en tid, indtil de kan få hævn.
osv osv. osv 
Uden tilgivelse fanges vi af kræfter, som binder os til os selv og fortiden. – Som forhindrer os i at åbne os for den fremtid, som vi skal leve resten af vort liv i. .
I stadig selvkredsen bliver vi kroget ind i os selv. Livet og glæden bliver reduceret og kan til sidst helt forsvinde.  Det er Fandens værk. – Og hvor han råder er der ingen tilgivelse. Der er kun foragt for tilgivelsen og forsagelse af Helligåndens kraft.
Helvede er der, hvor Guds ånd ikke får mulighed for at udfolde tilgivelse.  

For Jesus er tilgivelsen en mærkesag. – han er kommet for at overvinde den afstand og kulde, som skiller mennesker fra hinanden. Han hjælper folk ud af ensomhed, foragt og isolation. Han gør ikke forskel på høj og lav, på rig og fattig, på retfærdige og syndere. – Alle hører med i det fællesskab, hvortil Gud har skabt alle mennesker.
Han kommer alle steder, i by og på land, han holder sig hverken fra de raske eller fra de spedalske, Han omgås både jøder, samaritanere og hedninge. –  Også de lærde og farisæerne kommer han sammen med.
Han er tilgivelsens budbringer men bliver ofte mødt med krav om retfærdighed og gengældelse. Han møder frem med åbent sind men bliver mødt med sammenbidt vrede som til sidst i Jerusalem hidser sig op og løfter sig til et brøl, som kræver hans død på et kors. De håner og spotter ham og tildænger ham med foragtens og hadets ord for at tvære ham ud som nul og niks. Men han bevarer sin integritet og svarer igen med tilgivelse: Den der taler et ord mod menneskesønnen får tilgivelse.
Det bliver hans skæbne og de prisgiver ham kors og død.

Jesu modstandere havde langt tidligere meldt sig på banen med deres indvendinger.
De havde ønsket at få et afgørende tegn på hans ret til at tilgive på Guds vegne.
Men han svarede dem, at de ikke ville få andre end profeten Jonas´ tegn.

Om Jonas fortæller i det gamle Testamente, at Gud kom til ham og ville have ham til at rejse til den store by Nineve for at forkynde Guds dom over byen. Han skulle sige til dem, at byens snart ville blive ødelagt på grund at sit syndige liv.
Det var Jonas ikke meget for. Han stak af og stod til søs.
Det kom han ikke godt fra. For hans skib løb ind i en rasende storm, som splittede skibet så det snart ville forlise. – Da besluttede sømændene at bringe havguderne et menneskeoffer. – De trak lod og loddet faldt på Jonas, som så blev smidt over bord.
Skibet blev reddet og Jonas overladt til druknedøden.
Men så let skulle Jonas ikke slippe. En hval slugte Jonas og sejlede ham til kysten nær Ninive. – Så måtte Jonas bøje sig for Gud ord og gik ind i byen og truede dem med den kommende ødelæggelse, som snart ville ramme byen..
Mod al forventning blev han hørt. Kongen og folket troede ham på hans ord. Og de omvendte sig. Og Gud besluttede sig for at tilgive byen og annullerede straffen.

Det vidste Jonas ikke noget om, Han sad uden for byen og ventede den kommende ødelæggelse. – Da det ikke skete, blev Jonas sur, forbitret og vred. – Hvorfor skulle han rejste til Nineve med dom, når Gud nu alligevel var både nådig og barmhjertig.

Profeten Jonas´ tegn er i første række dette, at de 3 dage i hvaldyrets bug svarer til Jesu 3 dage i dødsriget.  –  Og som Jonas blev sat i land  blev Jesus på den 3. dag  opvakt fra de døde.

Jonas tegnet er også tegn på tilgivelse. – Jonas blev sendt for at forkynde Guds ord. – Og se, ordet fik virkning. Det skabte den forandring som fik Nineve til at omvende sig fra synd og død til liv med nåde og tilgivelse.
Og sådan mødte Jesus sine disciple i påsken med tilgivelsen og sendte dem ud i verden med evangeliet om forsoning og frelse.

Men derved er alle problemer ikke løst. For Jonas blev sur og forbitret. – Han ville have retfærdighed.  Når byen vitterligt fortjente at blive udslettet, så er det urimeligt, at den bliver sparet, bare fordi de omvendte sig. Det er ligesom for let.
Den samme surhed møder vi hos den ældste søn, som nægter at deltage i festen for sin lillebror, der vendte hjem til sin fars gård efter at have soldet sin arv væk.
Der må være et regnskab, der skal gøres op.
Der må være nogen, der skal stå til ansvar for deres gerninger, når alt er gået galt.
Sandheden må frem, retfærdigheden skal ske fyldest.
- Har nogen gjort noget forkert, skal det have konsekvens. – er det ikke rigtigt?

Men Jesus er ikke kommet for at gøre retfærdighedens regnskab op. – Han er ikke kommet for at fordømme nogen til fortabelse og helvede. Han er kommet for befri os fra det helvede, hvor der ikke findes tilgivelse og forsoning. Det gør han ved at møde vor ondskab med sin godhed. - Kom nu med ind til festen. For din bror som var død er blevet levende igen. Han var fortabt men er blevet fundet igen. – Kom nu!
Og for det budskab siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var er og kommer, som en sand tyreenig Gud højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, Amen.