6. søndag efter Trinitatis 2016

Når man løber panden mod en mur og der lyder en hul lyd, behøver det ikke være muren, der er noget galt med.
Denne gamle talemåde vil jeg lade være introduktion til dagens evangelium.
En rig ung mand kommer til Jesus for at få råd og vejledning.
Han vil gerne arve evigt liv og er villig til at gøre en indsats for det.
Jesus lytter til ham, går i dialog med ham og opfordrer ham til at holde budene.
Det er de 10 bud om det, man ikke må. Du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke bedrive hor, du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod din næste osv.
Det svar bekommer den unge mand vel, for det har han overholdt alt sammen.
Men så tilføjer Jesus 2 udfordringer, som skal til for at kunne blive fuldkommen.
Han kan sælge alt det han ejer og give pengene til de fattige.
Og han kan slutte sig til Jesus og følge ham.

Når man omsætter sine værdier til penge og giver dem til de fattige, gør man noget til fordel for sine medmennesker. – Måske kan de få mad på bordet og tøj på kroppen. De kan få tag over hovedet og råd til lægebesøg. Børnene kan komme i skole og forældrene få råd til at etablere en lille virksomhed eller butik.
For penge vil en fattig familie kunne bryde fattigdommens onde cirkel, klare sig selv og skabe fundamentet for en sikker fremtid.
Omvendt vil den forhenværende rige unge mand kunne gå en usikker fremtid i møde.

Til gengæld vil hans liv kunne få retning og mening. Han kan slutte sig til Jesus og følge med ham ligesom de øvrige disciple. – Det vil give ham en rigdom på en helt anden måde. – Som det at have en skat i himlen. – Det er ikke hans egen rigdom.  Men Guds. Det er godhed. Det er kærlighed. – For der er sådan, Gud er.
”Søg først Guds rige og hans kærlighed, så skal alt det andet gives dig i tilgift”.

Det, Jesus foreslår den rige unge mand, udtrykkes i det dobbelt kærlighedsbud:
Jesus er Guds søn. Når jeg følger ham og stoler på ham og det han står for, stoler jeg på Gud. Så bliver hans kærlighed basis og indhold i mit liv.
Det svarer til buddet om at elske Herren sin Gud af hele sit hjerte.
Så behøver man ikke at sikre sig selv men kan få overskud til at sætte næsten øverst på sin gøre-liste. Det er buddet om at elske sin næste som sig selv.  

Det dobbelte bud om kærlighed til Gud og næsten er betydeligt mere vidtrækkende end de 10 bud, som handler om det, man skal holde sig fra. – Du må ikke…..
Hver for sig er disse regler gode og nødvendige. Det er vigtigt, at vi ikke slår ihjel, ikke stjæler, hverken ejendom, ægtefæller eller hinandens gode ry og rygte.

Men reglerne virker ikke uden trusler om gengældelse og straf.
Man bliver nødt til at ramme dem med ondt, som selv har udøvet ondt.
For at forhindre det onde, truer vi med det onde. Det er ikke særlig godt! Og dog er det truslen om sanktioner og gengældelse, som får os til at holde os fra det onde.

Og så har love og regler en underlig virkning på os.
Hastighedsbegrænsninger får os til at køre hurtigere, når vi ikke bliver kontrolleret.
Skattelovgivning får os til at tænke kreativt, så vi kan slippe for at betale vores andel til den fælles velfærd med sygehusvæsen, socialforsorg, skolevæsen osv.
Der er højtuddannede jurister og økonomer, som er ansat til at finde huller i systemet. Skattely, hvidvaskning af sorte penge, uretmæssig refusion af skattebetalinger for milliarder af kroner har vi hørt meget om i den sidste tid. 
Det er mærkeligt med de regler. De er lavet af hensyn til det fælles bedste.
Men det er som om, de næsten provokere os til at snyde for egen vindings skyld.

Når man løber panden mod en mur og det lyder hult, behøver det ikke være muren, der er noget galt med.
Muren i denne historie er Jesus, som ikke lader manden tro, at lovoverholdelse i sig selv gør et menneske god. -  Det er ikke nok at holde sig fra det, man ikke må.
Der skal mere til. Noget der kan fylde livet med indhold og værdi. –
Der skal kærlighed til. – Guds kærlighed og næstekærlighed.

Nu kunne manden være blevet glad. Men det bliver han ikke. – For det runger inde i hans hoved.  Der er tomt. Og så giver det genlyd. Det er den hule lyd. Og han går bedrøvet bort.

Også disciplene bliver forfærdede. – For når denne søgende unge mand ikke kan blive frelst, - hvem kan så? Han har for det første længslen efter det evige liv. – Det er der mange, der ikke har. Og så er han for det andet villig til at gøre en indsats for det. Han vil noget med sit liv og får også noget ud af det. – Han er blevet rig og det må vel på en eller anden måde være udtryk for Guds velsignelse.
– Så ja, disciplene er forfærdede. – Den hule lyd runger også i deres hoved.

Grundproblemet er et andet. – Den unge mand tænker ud fra sig selv. 
Han kommer til Jesus og spørger: - Hvad skal jeg gøre.  – For at jeg kan få evigt liv.
Han har ikke sans for alt det fælles, for alt det, som Gud vil med verden, med naturen, kulturen, samfundet og andre mennesker.
Han har jeg, mig og mit som fællesnævner i sit liv.

På det grundlag er manden klar til at handle med Gud. – Jeg vil gerne have evigt liv og vil betale med gode gerninger, -  Hvad som helst, Gud måtte ønske.
Men den vej fører ikke til livet. - Fører ikke til kærligheden. For kærligheden kan ikke handles. Den kan ikke købes og sælges. Og det som købes og sælges er ikke kærlighed.
Manden tænker helt forkert om Gud det evige liv.
Det gør disciplene også. – gad vide, om vi er meget bedre dem?
Det er godt nok at tænke i det, vi kan gøre for hinanden, vores kæreste, vore børn, vore forældre, vore venner, osv. 
Vi skal bare ikke bilde os ind, at vi på den måde kan score kærligheden.
Alt det gode, vi skal gøre, skal vi gøre for vor næstes skyld.
Uden bagtanker. Uden krav på, at vores godhed bliver gengældt med godhed.

En kamel kommer lettere gennem et nåleøje, end en rig kommer ind i Guds rige.
Et nåleøje er noget af det mindste og en kamel noget af det største.
Og selvom vi forestiller os et meget stort nåleøje og en meget lille kamel, så er projektet umuligt. Man kan umuligt få en kamel gennem et nåleøje.

Samme umulighed spærrer vejen til det evige liv for den rige mand.
Rigdommen er i denne sammenhæng både det jeg ejer og har, og min evne til at kunne købe og tilegne mig alt ved min egen handlekraft.
– Der er simpelthen noget, som er umuligt for mennesker.
Uanset hvor meget man anstrenger sig, kan man ikke gøre sig selv god.
Det er den hårde lektie, som vi er nødt til at lære, hvis vi skal være realistiske.

Kun een er god. Og det er Gud.  Det er han så til gengæld ubegrænset.
Og hans godhed er, at han skaber og opretholder verden og giver os det ene øjeblik efter det andet at leve i. Ikke alene mig, men alting, planter og dyr, jorden og solen universet og kosmos.
Gud elsker verden og har sendt Jesus til verden med sin kærlighed.
Det er det særlige og unikke ved ham. Jesus møder mennesker med betingelsesløs kærlighed. Han gør ikke forskel.  Guds kærlighed gælder alle.

Og derfor behøver den rige unge mand ikke at gå bedrøvet bort. – Det er ikke Jesus, der afviser ham. – han afviser ganske vist hans tankegang. Men han afviser ikke manden selv. For Gud er manden ikke fortabt i forhold til det evige liv. Det bliver sagt klart og tydeligt som det glædelige budskab:  For Gud er alle ting mulige.

Det er her evangeliet klinger igennem.  Den gode Gud elskede verden så meget, at han sendte sin søn til os for at vi ikke skal fortabes men have evigt liv. Og den mission vil lykkes, Thi for Gud er alle ting mulige.

Hvad skal jeg så gøre for at arve evigt liv, lød spørgsmålet.
Og svaret er. Ikke noget. For alt i verden, ikke noget! For du kan ikke frelse dig selv.
Lad være med at bruge kræfter på det. – For du er allerede Guds elskede barn, arving til det evige liv, genfødt til et levende håb ved Jesu opstandelse fra de døde.
Brug i stedet kræfterne på næsten og den verden, vi skal give videre til vore børn. 

Og for det vilkår siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.