Seksagesima søndag

”Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at vandre den!”

Årets gang har sine årstider. Nogle holder af sommer og kan næsten ikke vente til sommerens sol. Andre efterår, som giver tid til eftertanke.

Jeg husker et efterår, hvor det blæste meget og der var masser af regn. Jeg glædede mig til årets nye tid som skulle komme. Vinter med sne og jul. Jeg kunne ikke vente.
Jeg boede på Mågevej 15 i Vissenbjerg på Fyn og var 6-8 år gammel. Så undskyld hvis der kommer lidt fynsk ind i min fortælling.

Vi havde nogle træer i baghaven. De ruskede i vinden, men de næsten tørre blade hang stadig i. Jeg viste, at før vinteren kom, før sneen kom, så var bladene faldet af træerne og rådnet op.

Visenbjerg er kendt som lille Norge med masser af gode kælkebakker, så jeg kunne ikke vente på vinter og sne uden at gøre noget. Jeg ville hjælpe vinteren på vej. Så jeg plukkede bladene fra træerne. I en spand med vand. Rørte rundt med en pind, så bladene blev ødelagte og godt våde. Det brugte jeg en del tid på. Om det var derfor vinteren blev ekstra hvid og god det år, ved jeg ikke.

Jesus er jøde og gik blandt jøder, og de så frem imod nye tider. At Gud ville åbne op for hans rige. Meget forståeligt - for de var besat af romerne i mange år. De så frem til at Gud vil tage magten og at Guds rige og kongedømme skulle bryde igennem.

”Guds rige” er et kodeord, en hovedpointe i Jesu prædikener. I Markus evangeliet, som dagens tekst er taget fra, siges det klart allerede i første kapitel vers 15 -  Her defineres Jesu evangelium:
”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet.”

Man kan lægge mærke ti,l at Jesus ikke taler om et geografisk Guds rige, men knytter til den jødiske forståelse. Guds Rige er der, hvor Gud bryder ind i vores verden.
Jesus tilføjer som det nye: Gudsriget knyttes til hans ord, til hans gerninger. Dvs. Guds rige er, hvor Jesu ord og handling sker.

Jesus lever i en oprørstid, en forventningstid, hvor en gruppe af jøder, kaldet Zeloter ikke var bange for at tage kampen op mod romerne. De var ikke bange for at lægge baghold, bruge sværd og anden vold for at fremme deres mål, som var at fremtvinge Guds kongedømme over Israel. Mange håbede på at Guds riges komme skulle befri jøderne fra Romernes besættelse.

Men Jesus gør det klart:
Guds rige er ikke dér, hvor mennesker søger at tage Gud ind i deres planer, men dér hvor Gud drager mennesker ind i sine planer.

Vi kan håbe og bede om, at Guds rige kommer, men det kræver, at vi er tålmodige og venter.

Nogle der har set EM i håndbold for Herre i tv?
Jeg er sikker på, at mange har siddet bag tv skærmen de sidste uger og troet, at tiden nu var for vores håndbold mænd til at gøre det helt store. Men i kampen mod Spanien var de hurtigt bagud. Jeg troede, den er tabt. Men de blev ved, troede på det og i anden halvleg spillede de nærmest himmelsk. Vandt overbevisende.
Vandt stort over en af favoritterne. De havde alle chancer for at komme i semifinalen og kun 2 kampe manglede mod svagere modstandere.
Men Sverige og Tyskland blev ved med at tro og kæmpe for deres chance selvom de var bagud. Danmarks herrer tabte en gylden chance. De manglede noget.

Noget som et dansk fodboldhold havde for næsten 25 år siden. Sådan oplevede vi det for mange år siden, da en fynsk træner, med underlige fortællinger og billeder om den fynske bøg og hans mors korset, satte et undervurderet dansk fodboldhold op til den største triumf, da vi vandt EM i fodbold i 1992.
Richard Møller Nielsen gav billeder, som for nogle var pinlige og uden substans, uforståelige. Men for dem, der begyndte at tro, blev det til styrke og sejer.

Jesus har nogle disciple, som ikke helt forstår det med Guds rige. Ikke helt kan tro på Guds rige. Så jesus gav dem og os mange billeder og fortællinger om, hvad Guds rige er. For at give os mod og tro.

Guds rige er, siger Jesus; som en surdej, en skat i marken, en dyrebar perle, et fiskenet, som arbejdere i en vingård, som det store gæstebud, som brudejomfruerne,  der venter.

Og til disciplene siger Jesus: Guds rige er som en tålmodig bondemand, der har sået sit korn i jorden. Han sover og vågner, imens vokser kornet automatisk op. Han kan ikke helt forstå, at det vokser, men tålmodigt lader han dagene gå. Indtil kornet er modnet, så skal det høstes.

Gudsrige er som det mindste korn, men når det lægges i jorden og gror bliver det til den største plante og har plads til, at himlens fugle kan bygge rede i dens grene.

Der er en tidsspænding i Jesu tale om Gudsriget.
Jesus proklamerer, at nu er Guds rige kommet nær, men også at det endnu ikke er helt brudt frem. En spænding mellem Guds riget her og nu, og Guds riget i fremtiden.
Guds riget er nu, hvor Jesus bryder frem i menneskers liv. Guds rige gives af Gud til os mennesker - som en gave. Det gives til de hungrende, tørstende, fattige i ånden. Ja, snydere og ludere skal gå forud for retfærdige ind i Guds rige.

Men vi venter også på en tid, hvor Guds rige endegyldigt  skal slå igennem. Den tid kan vi ikke fremelske, tvinge frem. Så lidt som vi kan tvinge vintertiden frem i efteråret. Vi må vente og have tålmodighed.

Men på den anden side skal vi arbejde og tro på det. Som munkenes slagord: Ora et labora. Bed og arbejd. Sådan gælder det både i menneskelivet, sport og i det kristelige.

Vi kan opleve Guds riget i glimt, når Guds vilje sker. Når Jesu ord og gerninger sker. Det skal vi have blik for og være klar på.

Sangeren Eran DD siger det på en lidt anden måde om kærlighed- i sangen ”Don´t look for love:
”I say open your mind, just pray you won´t be blind
& ”Don´t look for love, for love will look for you”
- Oversat:
Jeg siger, åbn dit sind, bed at du ikke er blind.
Søg ikke efter kærlighed, for kærligheden vil søge efter dig.

Det er med kærligheden som med Guds rige. Det kan man ikke fremtvinge, presse frem. Kærlighed er en gave. Guds rige er en gave. Så vær klar og ikke blind, når den kommer til dig, så du kan tage imod.

Dvs. Vi skal være som den tålmodige bondemand med det automatiske korn. Vente tålmodigt, mens vi arbejder og tror, så kommer det største til os. Kærligheden og Guds rige.
 

Derfor skal vi om lidt synge salmen: Du som gir liv.
En salme om forårets komme, og Guds rigets komme.

Giv os kornets kraft og mod, Giv os liv, lys og gør os glade. I Jesu navn amen.

Amen.

Vi vil vende os til Gud i bøn.

Giv os en bondes tålmodighed, som ubekymret har sået sin mark til. Stole på nattens vækst, slappe af, men være klar til høstens tid.
Vis os din vej, dit rige og gør os til dine med arbejdere.
Hjælp os at blive gode tjenere og ikke skabe os som herrer over dit rige. Tak for de mennesker, du har givet os at leve livet sammen med. Hjælp os at have øje for hinanden og for det medmenneske der har brug for vores hjælp. 
Vær hos den ensomme og syge. Giv os tjenersind overfor hinanden og taknemlighed overfor livet. Lad freden spire hvor mennesker strides. Vi beder dig om visdom til at skabe tryghed og fred, hvor krigen hærger. Vi beder for de danske soldater og andre udsendte, må de arbejde for fred, frihed og liv. Vi beder for de folk der i mange år har været undertrykte. Hjælp dem ind i en fremtid med tryghed og ro. Hjælp os at vise venlighed mod den fremmede og flygtende, som kommer til os.
Vi beder for alle der har ansvar og magt at de må bruge det i tjeneste for de svage og fattige. Velsign og bevar Dronning Margrethe og hele dronningens hus. Velsign og bevar hver familie i Danmark.  I dag beder vi særlig for Asger og hans familie, giv dem liv, lys og glæde i dag og i dagene fremover. Vær med regeringen og folketing.
Vi beder for din kirke over hele jorden. Giv den kraft og styrke ved din Ånd, så den kan tale dit ord så det kan høres og forstås. Tak for at du evig er os trofast og holder fast i os. Det beder vi i Jesu navn.  Amen