Prædiken v/ Helligtrekonger v/ sognepræst Johs Kühle

 

Vi er ikke alene

Med dette tema har vi fejret jul – fra 1. søndag i advent og til i dag.
”Vi” er et dejligt ord. Et stærkt ord. Det står for fællesskab. Jeg er ikke alene. Vi er flere, sammen. I familien, i klassen, i klubben, firmaet, foreningen, byen, Danmark.
Sammen på denne jord er vi mere end 7.000.000.000.
Vi er forskellige, mænd og kvinder, unge og gamle, rige og fattige, syge og raske, sorte, hvide, brune, gule røde.
Julens budskab har adresse til os alle. Ikke til mig alene. Til alle:  Vi er ikke alene.
Gud er her også. Han er her gennem sin søn Jesus, som blev født engang for mere end 2000 år side. Det bliver fejret med fest overalt på denne klode. I stor kontrast til den 1. jul, hvor han kom bag på alt og alle.
Sådan er det med Gud. Han kommer bag på os.
Jeg gik engang i en skov om natten. Det var mørkt.
Vi var på efterårslejr og de store børn var på natløb og havde deres lygter med.
Jeg var alene og stod post. Jeg skulle ikke ses. Derfor havde jeg slukket lygten.
Når man går i skoven og natten skærpes sanserne. Man hører alle mulige lyde, og kan forstille sig hvad som helst i mørket, hvor man kun ser konturerne af grene og træer.
Pludselig var der et stærkt lys lige bag ved mig. Jeg blev totalt forskrækket. Hjertet røg op i halsen og jeg drejede rundt. Men lyset fulgte med. Det var stadig bag mig.
Måske gik der bare et par sekunder. Men jeg husker stadig chokket nu næsten 50 år efter. Så gik det op for mig, hvad der var sket. Jeg havde sat min stavlygte i baglommen. Og så havde lygten tændt sig selv. Lyset kom bag på mig. Ryggen kan man ikke se. – Det der er der, er ikke indenfor vores synsfelt.
Sådan tror det er med Gud. – Han kan komme bag på os. – Fordi vi har en blind vinkel. – Eller fordi vi ser efter ham det forkerte sted.
(Billede af manden på hånden)
På forsiden af kirkebladet kan man se en kæmpestatue, som står i Millesgården ved Stockholm. Man ser en mand, der med åbne arme har ansigtet vendt op mod himlen.
Måske råber han noget, måske tænker han det bare. - Er der nogen? Gud, er du der?
Giv mig et svar, hvis du overhovedet findes! Men det ser ikke ud, som om han får noget svar. – Er rettere. Han får svar. Men ikke, som han venter det. – For svaret kommer ikke fra himlen, ikke fra stjernerne, ikke fra universet, men fra den hånd, der bærer ham. -  Men det kan han ikke se. Han ser i den forkerte retning. – Hvis denne mand, denne Adam, skal få Gud at se, skal nogen hjælpe ham til at se det rigtige sted hen. – Se ikke efter Gud i himlen, for han er her på jorden, midt i livet, nærmere end man skulle tro. Han er en kraft, der som en hånd bærer dig.
(I ham lever, ånder og er vi, som Paulus sagde det på Areopagos, Ag G. 17)
 
Historien om de hellige 3 konger er en historie fra det fjerne østen med stærke traditioner for filosofi og videnskab. De beskrives som vise mænd med interesse for astrologi og stjerner. For en mulig sammenhæng mellem det himmelske og det jordiske, for det evige og det foranderlige.
Med eet sker så det, som ikke sker. En ny stjerne viser sig. De beslutter sig for at følge stjernen og kommer efter mange dages rejse mod vest til Jerusalem, hvor de opsøger kong Herodes. For med en ny stjerne på himlen må en afgørende begivenhed være indtruffet. Men Herodes ved ikke noget om nogen nyfødt kongesøn. Derfor fortsætter de vise mænd deres søgen og kommer da til Betlehem, hvor de finder en nyfødt dreng i en stald.
Summa summarum: De 3 astrologer føres fra de himmelske observationer til et barn i en krybbe, som opholder sig blandt de fattige, de oversete og de marginaliserede.
Med historien får Mathæus fortalt det fuldstændigt overraskende, at Himlens Gud er blevet menneske, præcis som en af os. - Det må komme bag på os.
 
Det kom bag på Maria, at hun var med barn. Det var pinligt og skamfuldt både for hende og hendes forældre. – Men Gud fik hende overbevist om, at hun ikke var en tøjte men udvalgt af Gud selv.
Som forlovet med Maria følte Josef sig både ydmyget og svigtet. – Men i stedet for at lade sig skille fra hende, fik Gud overbevist ham om, at hun ikke havde været utro.
Som tilrejsende i Betlehem følte Josef og Maria sig afvist og overset. Men dog fandt de et sted at overnatte. – Ikke som de kunne have ønsket sig, - men dog et sted.
Og på det sted blev frelseren født. Ham med hvem fred kom til jord.
Det havde hyrderne ikke lige set komme.  For dem var det nat på marken ved Betlehem. De var ladt alene med sig selv og deres dyr i mørket, da lyset, englene og ordene brød deres ensomhed og forkyndte evangeliet om frelserens fødsel.
Stort må det have været for Josef og Maria at blive opsøgt af nogle hyrder, som gerne ville se det barn, englene havde fortalt dem om.
Gud kom bag på dem alle. Han kom ikke, som de havde tænkt, men frydefuldt på sin egen måde.  Det var uventet og overraskende, - at Gud er blevet menneske; -At den usynlige har gjort sig synlig.
Men betydningen er formidabel: Gud har åbenbaret sig i sin søn. Og denne søn, Jesus fra Nazareth, fortæller os om Gud. Han fortæller, at Gud har skabt os alle. Alle er vi hans børn. Vi er skabt i kærlighed, til fællesskab, hver eneste af os, uden undtagelse, er skabt til at leve i fællesskab med ham og med hinanden:  Vi er altså ikke alene.
Han er her også, gennem Jesus. Når vi ser ham, ser vi Gud.
Han er vejen, sandheden og livet. Han er vejen fra Gud, Han er sandheden om Gud og han er livet sammen med Gud, i al evighed. 
Her er billedet af Jesus. Billede på græsk hedder ikon. Billedet, ikonen viser os Guds søn, med et ansigt som et menneske. – Vi kan se Jesus.  Og han kan se os. Vi ser hinanden, ansigt til ansigt. – Men på nogle ikoner opdager man et slør i Jesu blik. Med det ene øje ser han på mig. Med det andet øje ser han ligesom forbi mig. Det er ligesom han ser på en, som står bag mig. Det er jo Gud han ser. – Gud står bag mig. Jeg kan ikke se ham, men han er der.
Gud er der altså både foran mig synlig, som Jesus og bag mig, som den usynlige Gud, der som skaber er min far, og Jesu far.
Jeg er således omsluttet af Gud og hans nærvær. Jeg er ikke alene. Han er med os alle dage indtil verdens ende. Bagfra og forfra indeslutter han os. (Ps 139)
Det gælder også de vise mænd, som kom fra Persien eller Indien.
 De kom fra et land langt borte. De var ikke jøder, grækere eller romere. De er sådan set slet ikke nødvendige i julens evangelium. Alligevel fortæller Mathæus om dem.  
– På den måde er historien er en anerkendelse af mennesker med en helt anden tro og kultur.  De hører med.  Vi har som kristne den fordel, at vi kender Jesus. – Men det betyder ikke, at vi har monopol på frelsen. Og ganske vist siger Jesus om sig selv, at han er vejen sandheden og livet.  Det er han for os. Men vi har ingen ret til at tage patent på vejen til frelse.  Vi kan ikke bestemme over Guds vej til mennesker, til at nå mennesker.
Bliver enhver så salig i sin tro, kunne man spørge. Det er der nogen, der siger.
 - Jeg har min egen tro. Jeg behøver ikke at gå i kirke. Jeg finder selv ud af det.
Med en sådan tankegang bliver man næppe overrasket. Der er næppe nogen eller noget der kommer bag på én. For man har selv bestemt, hvad man vil se, og hvad man vil høre og forstå. – Og så har man taget patent på troen: Jeg har min tro.
Og den har jeg for mig selv. Så kan man næppe høre evangeliet, som er:  Vi er ikke alene. Gud er her også. Han bærer et hvert menneske, som hånden bærer den nøgne
Adam, der rådvild og spørgende har vendt sit blik mod himlen.
Vi har noget at tale med hinanden om. Vi bæres af den samme hånd. – Og det gør vi, hvadenten vi er japanere og kinesere, indianere og amerikanere, afrikanere og arabere. Det er vi, uanset om vi kommer fra syd og fra nord, øst eller vest.
Nogen bor i huse eller telte. Andre måske på asylcentre eller flygtningelejre.
Men vi har vi noget at tale med hinanden om. Andre har noget at fortælle os.
Og vi har noget at fortælle dem. Noget helt særligt. Nemlig evangeliet.
Vi bør dele det med hinanden og ikke holde det for os selv.  Det er en ren gave til ethvert menneske. – Og gaven er en tro på og viden om at vort liv ikke vil ende,  hverken  i ensomhed eller ingensomhed. Livet slutter ikke. 
Gud har givet sig til kende. Ikke fra himlen men gennem Jesus. Han er på en gang Guds søn og menneske. Han er altid på vej for at nå mennesker. Altid på vej med budskabet om den barmhjertige Gud. Han ønsker at nå os og inddrage os i det fællesskab, som ophæver enhver ensomhed. Jesus er vejen, sandheden og livet.
Ikke som vores vej til Gud.  Men som Guds vej til mennesker. Han er sandheden om livet, som Gud vil give os nu og i al evighed. – Vi er ikke alene….
og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.