Lukas fortæller os i dag en god historie fra Jesu tid og en dårlig. Den gode historie er en lignelse om et figentræ, som ikke har båret frugt i 3 år. - Det har stået der i vingården til ingen verdens nytte i 3 år.  Nu skal det hugges om og fjernes, siger vingårdens ejer til sin gartner. Men denne svarer:  lad det nu stå. Jeg graver om det, laver jordforbedring og giver det lidt gødning. Måske bærer det frugt til næste år, hvis vi nurser lidt om det.
Det er den gode historie.  For træet får en chance mere.  

Den anden historie handler om nogle mennesker, som gik på hovedgaden i Jerusalem, da tårnet i Siloam pludselig styrtede sammen og dræbte 18 mennesker. - De anede det ikke, at det ville komme til at ske. - For så ville de valgt at gå på det modsatte for torv. Eller de ville måske være gået hjemmefra en time tidligere eller en time senere. - Men fordi de tilfældigvis gik på den side af vejen på det ganske bestemte klokkeslæt blev de ramt af tårnet, som pludselig styrtede sammen.  Det er da en dårlig historie om det, der pludselig kan ske, helt tilfældigt. Det har jo ikke retfærdigt. De har ikke syndet mere end alle andre. - Hvis der er nogen, der er syndere, så er det ejeren, som ikke har vedligeholdt sit tårn eller også brandvæsnet, som ikke har afspærret vejen, fordi tårnet ville styrte sammen. - Men ofrene anede ikke, at det ville ske. - Det ligner mest af alt en ulykkelig tilfældighed.  

Sådan noget sker hele tiden. Tilfældigheder. Nogen gange er det godt, andre gange er det skidt.  Nu vil jeg fortælle om en lykkelig tilfældighed, fra sidste uge.  

Der var en lille dreng på måske 5 år som i forrige uge fik problemer med sit ene øje.  Lægen gav moderen nogle øjendråber, som barnets øje skulle dryppes med hver dag mod betændelsen. Men det hjalp ikke og nu begyndte drengen at få rigtig ondt. Til det sagde vagtlægen, at hun skulle give barnet noget smertestillende, panodil måske. Det virkede ikke særlig godt og moderen blev ikke beroliget. Så hun tog på sygehuset med sit barn, som kom i behandling hos en øjenlæge, som undersøgte drengens øje. Så sker der følgende. I journalen havde lægen set, at drengen havde familie i Norge. Det fik lægen til at komme i tanke om en artikel han havde læst for 20 år siden måske, om et insekt fra rensdyr, som kunne sætte sig i håret på mennesker og derfra trænge ind i hjernen og danne orm. Og se, det var lige præcis det, der var sket. - Drengen havde under et besøg i Norge fået en orm i øjet. Og drengen blev opereret med det samme for det var timer om at gøre.  - Det er da en fantastisk hændelse - en tilfældighed!!! Der er mange dygtige øjenlæger. Men de kan ikke vide alting. Tænk sig, at drengen netop kommer i behandling hos den øjenlæge, der læst den gamle artikel.  

Det er i dag 25 år siden, at muren faldt. Nogle af os husker dagene, andre må nøjes med at høre om det. Muren var blevet bygget midt igennem Berlin og delte byen i to. Ikke alene byen. Hele Europa var blevet delt i to dele. - Ja faktisk hele verden. Enten holdt man med vesten og USA eller også med østblokken og Sovjetunionen. Sådan havde det været i hele min levetid indtil 1989. - Vi kunne slet ikke forestille os det anderledes. Naturligvis havde man opfattet de ændrede signaler i tiden. De gamle ledere i Kreml var blevet udskiftet med Gorbatjov og hans peristroika. Vi havde hørt om Solidaritet i Polen og om de åbne grænser fra Ungarn til Østrig. Men i DDR blev 40 året for statens oprettelse fejret med militærisk pomp og pragt.

Ingen havde rigtig set det komme. Ganske vist var den almindelige befolkning meget utilfredse med regeringen og man samledes til protest overalt især i kirkerne i protest. I løbet af oktober var situationen blevet tilspidset. Folk vovede sig i stadig større tal ud på gader og stræder med deres protest.  Ved en pressekonference havde en regeringstalsmand ved en fejltagelse læst op af et papir, som var udkast til en lovændring engang i fremtiden. Men han havde ikke fået læst det ordentligt. Han kom til at fortælle, at der fra nu af ville blive friere adgang mellem Øst og Vestberlin. - Og han kom til at sige, at det vist gjaldt fra nu af. - Det blev vel nærmest som en zunami af mennesker, som nu nærmede sig muren og Brandenburger Tor. De væbnede styrker var til stede og havde fingeren på aftrækkeren, og var som tidligere klar til at skyde løs.  Men ingen gav ordren. - Og så gik folk igennem ved grænseovergangene og klarede op på muren og rev den ned.  

Det kunne være gået helt galt. - Ingen ved jo, hvad der ville være sket, hvis det første skud var blevet løsnet. - Men det skete ikke. - Der var ingen der havde kontrol over noget som helst. - det var tilfældigheder, som gav udslaget. Helt tilfældigt var det naturligvis ikke. - Der var en række forudsætninger til stede. Men det som skete, var alligevel helt åbent. Der var ikke lavet noget program for det.  

Nord for Stockholm er der en lille have / park med mage skulpturer, som alle er skabt af en kunstner med navnet Milles. - Skulpturen på billedet bag mig er meget stor og løftet højt op mod himlen. - Man ser et menneske, som bæres af en meget stor hånd. Men det ser mennesket ikke. Det ser den anden vej. Op mod himlen måske. Armene er strakt ud som i et fortvivlet råb. - Hvorfor? Gud. - Hvor er du, Gud. - Er der nogen deroppe, overhovedet. - Hvorfor skulle dette ske? - Hvad er meningen? Gud. Det er vel sådan, vi har det, når vi rammes. - af det meningsløse, af ondskab, af død. Og svaret.... Hvad bliver der svaret? - Sådan som billedet viser, er svaret vel nærmest Blowing in the wind!  

Men kunstneren har vist os et andet svar. Det skal søges i en helt anden retning. - Det kommer ikke ud af den blå luft. Det kommer nedefra. - Der er en kraft, som bærer dig, som giver dig livet, som opretholder dig fra øjeblik til øjeblik. Du føler dig fri. Ja, og du er fri. - Du lever i en verden, hvori du kan bevæge dig frit. Du har ansvar for det du gør. Du skal gøre dit til, at livet kan folde sig ud. Du skal gøre din pligt. - Midt i al den tilfældighed, som er indbygget i din verden. Men du er ikke alene. Du bliver båret af hånden, af mig, alle dine dage.  

Vi har det med at se tilbage. - Hvem har skylden. Ansvaret skal placeres. Nogen skal stilles til regnskab. Ellers kan vi ikke komme videre. Men man kan være så fastlåst af det, som er sket, at man slet ikke se fremad. Sådan som vingårdsmanden gør det. Det træ har ikke båret frugt i 3 år. Hug det om. Det er unyttigt. - Virksomheden skal saneres. - Kun de afdelinger, som giver profit lige nu, skal bevares. Unødvendige medarbejdere skal afskediges. Effektivisering.  

Men gartneren ser det anderledes. Han ser fremad. Han ser på mulighederne. - Det kan være, det giver frugt til næste år. - Det skal have en chance mere.  

Tænk, hvis vi kunne se sådan på det i forhold til klimaforandringerne. - Vi har slet ikke gjort det der skulle til. - Men sig nu ikke, at det ikke kan lade sig gøre. - Sig nu ikke, at vi har prøvet i 3 år uden resultat.  Giv klimaet en chance mere.  

Tænk hvis vi handlede sådan i forhold til Afrika. Nu har vi forsøgt at hjælpe ikke kun i 3 år, men i 30 år eller mere.  Vi har sendt både bistand til både katastrofehjælp og udvikling. Og se så, hvad der kommer ud af det. -  Etniske og religiøse oprør med kuroption og borgerkrig overalt. Det nytte ikke noget. - Jo, det nytter noget. Det er et spørgsmål om håb. - Berlinmuren faldt, Afrika kommer. Men giv det nu et år mere.  

Gud er jo med i det. Han er den som opretholder verden dag for dag. Som opretholder hvert eneste lille menneske. Han har givet os frihed til at gøre noget. - Det er op til os, siger han. Lad os nu gøde jorden og lave jordforbedring. Lad os gøre det vi kan, for at noget måske. - Lad os give det en chance mere....  

Gud er håbets Gud. Gud er fremtidens Gud. Selv levede han med håb i håbløshedens virkelighed med had og død. - han havde ikke en chance. Men det fik han i kraft af sin opstandelse fra de døde. Vi har også fået en chance mere. - Vi kan ikke svare på alle spørgsmål om hvorfor. - Gud er ikke Gud for de ubesvarede spørgsmål. - men Gud er den Gud, som giver os chancer. Lad os derfor som gode gartnere gøde jorden og nurse om muligheder og håb overalt, hvor det spirer frem. For det gør det... Og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.