Profeten Jonas' tegn v/Johs. Kühle

12. søndag efter trinitatis. Matt. 12, 31-42.

I Faderens, Sønnens og helligåndens navn, amen.

Det særlige ved kristendommen og den kristne tro er tilgivelsen. Guds tilgivelse af mig og min tilgivelse af min næste, mit medmenneske. Begge dele. Det hænger sammen. Det er det med kærligheden. Gud tilgiver mig fordi han elsker mig. Den kærlighed er som en kraft, der fylder mig med godhed og glæde. Den er smitsomt på en måde, så jeg ikke kan lade være med at give det videre. Det ved alle, tror jeg, som har oplevet kærlighed. Som Jesus siger det: Et godt træ bærer god frugt. Guds kærligheds gode frugt er menneskets godhed, mildhed, kærlighed og tilgivelse. En lampe der lyser i stuen får strøm fra elværket. Trækker man ledningen ud af kontakten går lyset ud. En bilmotor der kører, får tilført brændstof fra benzintanken. Slukker man får benzintilførslen vil motoren gå i stå. Guds kærlighed til mennesket er som strøm til lampen, og benzin til motoren.  

Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene, siger Jesus. Men bespottelse mod Helligånden kan ikke tilgives. Det er hårde ord, som skurer i ørene. - Er der så alligevel grænser for tilgivelsen. Nej, der er kun den grænse, at man med bespottelsen unddrager sig tilgivelsen. Helligånden er den del af Gud som forbinder den usynlige skaber med vores synlige verden. Helligånden er forbindelsen mellem Gud og Jesus, mellem faderen og sønnen. Mellem Gud og verden. Hvis man pure afviser Guds indflydelse i verden afviser man også hans kærlighed og tilgivelse. Så har man afvist Helligånden, bespottet dens tilgivende kraft . Det er som at save den gren over, som man sidder på. Det er som at slukke benzintilførslen til motoren og trække ledningen ud af stikket. Tilgivelsen er det særlige ved kristendommen. Uden tilgivelse er det svært at blive tilgivet. Så er der kun retfærdighed, gengældelse og hævn tilbage. – Det kan ødelægge ethvert fællesskab. Så bliver det et helvede at være sammen. – Det er ren fortabelse.  

- Kan man være både buddhist og kristen, blev jeg spurgt i den forløbne uge. Hvad skal man svare på sådan et spørgsmål.  Og kan man overhovedet svare? Hvadenten jeg svarer ja eller nej, har jeg afgjort noget, som jeg ingen ret har til at bestemme. Man er næsten nødt til at spørge tilbage: Hvad synes du selv. Synes du, at Guds kærlighed og tilgivelse, som Jesus forkynder er forenelig med din buddhisme? Synes man det, er der gang i både strømforsyningen og energitilførsel. Så må frugterne vel blive til i forhold dertil.  

Spørgsmålet er aktuelt overalt. Vi lever også i dag i en multikulturel og mange-religiøs virkelighed. Evangeliet er til både jøder og grækere, danskere og kinesere,  buddhister, muslimer og forfædredyrkere. Jesus kom til verden for at nå os alle. Så må budskabet tage form af den kultur og det sprog, som mennesker nu engang har. Kan en jøde være kristen? Ja, det kan han godt, hvis han tror på Jesus som Kristus. Det, at være jøde er mange ting, både kulturelt, politisk og religiøst. Kan man være muslim og kristen på en gang. Ja, det kan man vel nok, hvis man tror på Jesus Kristus som verdens frelser. For islam handler om alt i livet, både kulturelt, politisk og religiøst. Kan man være både afrikaner og kristen. Ja, det kan man vel nok, hvis man tror på Jesus Kristus som verdens frelser. – For det at være afrikaner er mange ting, både kulturelt, etnisk og religiøst.  

De første kristne diskuterede spørgsmålet meget. Skal man først blive jøde, som  Jesus  var jøde, før man kunne blive kristen. Og svaret var nej. Man skal ikke først omskæres, før man kan blive kristen. Alle har lige adgang til Gud, hvadenten man er jøde eller hedning. Så skal man altså ikke først blive europæer, før man kan blive kristen. Man behøver ikke at overtage hele den kristne kultur for at kunne modtage den kristne tro. Troen kan iklædes alle mulige kulturer. – Der findes derfor tro i alle tænkelige klædedragter: amerikansk, indiansk, eskimoisk, kinesisk, arabisk, afrikansk og buddhistisk klædedragt.  

Men er der da ingen grænser. – Kan man tro, hvad man vil? Kan man gøre, som det passer en? – Er man bare med uanset hvad? Kan man tænke og tale om Jesus som det nu er mest bekvemt i forhold til sin egen kulturelle, religiøse baggrund, eller ud fra sin politiske og økonomiske. Spørgsmålet er: Kan man være kristen, hvis man gør ukristne ting. I sidste uge viste DR1 TV os en reportage fra et område i Nigeria, hvor kristne levede i en kultur med onde ånder, forfædredyrkelse og dæmonuddrivelser. Børn blev udpeget som hekse og derefter mishandlet, udstødt og slået ihjel. Og det handler mange børn, en hel kultur, som netop i kirkerne har fundet en måde at skaffe sig af med sine uønskede børn. Ligesom vi skaffede os af med heksene hos os. Er der tilgivelse for noget sådant.  

Et helt andet sted, i New York, har muslimer fået tilladelse til at bygge en moske tæt ved Ground Zero, nær World Trade Center . – Det har rejst en storm af protester, fordi det var muslimer, som stod bag den 11. september 2001. Nu har præsidenten så udtalt sig og hævdet amerikanernes grundlovssikrede religionsfrihed med retten til at kunne udøve deres religion. Som kristne og som muslimer.  Mændene bag 11. september handlede som terrorister, ikke som muslimer.  Det er terrorismen som skal bekæmpes. Ikke islam. Det skal ikke kædes sammen.  

Dette kan måske rejse modspørgsmålet: Hvordan kan så mange, som kalder sig kristne, som i det amerikanske samfund, i den grad forholde sig uforsonligt overfor muslimer. Spørgsmålet til dem og os alle må lyde: Kan man være kristen og så være ubarmhjertig, hævngerrig og nådesløs overfor anderledes troende?     

I Cambodja er de fleste Buddhister. Kun ca. 1 % er kristne. Det giver religiøse spændinger. De kristne ønsker udvikling. Af landbrug af sundhed. Det skal ske gennem undervisning af børn og voksne. Problemet er den buddhistiske tradition, som er imod forandringer. Som fastholder mennesker i en angst for dæmoner og det mystiske. Når man bruger alle sine penge til at betale for åndemaneres ritualer mod den onde skæbne, bliver der ikke råd  til udvikling af landbrug og sundhed.  

Så her er også et eksempel på, at det er vanskeligt både at være kristen og Buddhist. Men vanskeligheden skyldes ikke den buddhistiske religion men dens kultur.  

Så uanset om vi er i USA, Nigeria eller Cambodja, så møder vi kristendommen som et dobbelt budskab. På den ene side forkynder den en ubegrænset tilgivelse af ethvert menneske. Uanset hvad. På den anden side udfordrer den os ubegrænset til at gøre tilgivelse til vort livsgrundlag. 100%. Tilgivelse som grundlag for håb om Guds rige.  Det kan ingen af os leve op til.  Det skal vi heller ikke. Ikke ved egen kraft. Men Gud kan. Ved sin kærligheds kraft.  Det er hans projekt for os og for verden. Derfor har han lært os at bede: Komme dit rige og ske din vilje som i himlen således også på jorden. Det er en bøn i Helligånden til Gud om at bliver overvældet af kærlighed og tilgivelse derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, Amen.