Søndag den 14. november 2010 - ved Johs. Kühle

 

Min Far arbejder stadig, siger Jesus. Og jeg arbejder også. Det er en god sætning at tage med sig hjem i dag. Min far, det er Gud. Han arbejder stadig. Han som skabte jorden fra begyndelsen. Han skaber stadigvæk. Hver eneste dag. Det gør Jesus også. Også han skaber.   For at forstå, hvad han mener, vil jeg fortælle historien, der går forud for disse forklaringer.  

En mand går rundt i templet i Jerusalem. Det er et stort område med et mylder af mennesker. Manden bærer en seng under armen. Vi skal ikke forstille os en seng af vores slags. Der er snarere tale om en lille rullemadras som vejede næsten ingenting. Men selvom det ikke var ret meget, så var det for meget i følge reglerne. For det var sabbat den dag. Og sabbatten var hviledag i følge den jødiske tradition. Det var på den 7. dag i ugen, hvor Gud hvilede ud efter skabelsen på de første 6 dage. Så manden blev stoppet og fik at vide, at det ikke var tilladt at gå rundt med sin seng.   Manden undskylder og forklarer, at han har fået besked på at gøre det.  Han som havde helbredt ham havde sagt: Rejs dig, tag din seng og gå. Nu kunne de have ønsket ham tillykke med helbredelsen og spurgt ham om sygdommen. Men det er der ikke noget med. De er kun interesseret i at få at vide, hvem der havde gjort ham rask. Noget er tydeligvis helt galt. For man skal holde de 10 bud. Helligdagen skal helliges. Sabbatten står over alt andet.  

Tidligere på dagen var Jesus kommet til Bethesda Dam, en institution for al slags dårligdom. Her holdt de til, alle mulige slags handicappede, udviklingshæmmede osv. Og her finder Jesus en mand og kommer i snak med ham. Han har været syg i 38 år og Jesus spørger ham: Vil du være rask? Han bliver åbenbart helt overrasket. For i stedet for at sige ja til at blive rask, begynder han på en lang fortælling om, hvorfor han er syg. Jo,  ( for midt i institutionen er der en gårdhave med en dam. Og når vandet kommer i oprør, så gælder det om at være den første, der kommer i ). Men der er altid andre der kommer først, for han har ikke nogen til at hjælpe sig. Uanset man nu tror på den historie, så er det jo synd for manden, kan man sige. Men Jesus hører vist noget helt andet. Jesus spurgte: - Vil du være rask. Og manden svarer ved at forklare, hvorfor han er syg. Han har været der så længe, så han tænker som en syg. Vil du være rask, lød spørgsmålet om manden svarer, at jeg er syg, fordi jeg er syg. Han tænker som en syg. Hans tankegang er syg. Og så kommer det fra Jesus: Rejs dig, tag din seng og gå. Jesus taler til ham, som til en rask. Det forandrer al ting.

Vi får ikke at vide, hvad der faktisk sker. Om hans muskler pludselig bliver stærke, eller om han blot rejser sig, langsomt, rystende og usikkert. Der fortælles ikke noget om det kunstneriske indtryk. Men det er et under, der sker.  For han begynder at tænke og gøre som en rask. Om det er et fysisk eller psykisk under er ikke til at sige. Om hans knogler og muskler pludselig blev forandret på et øjeblik eller han blot begyndte at agere som en rask. Det er ikke væsentligt. Det væsentlige er, at manden er begyndt at leve.  Alting er blevet nyt. Dagen i dag er åben på en helt ny måde. Det er ikke en gentagelse af i går. Han er ikke fanget af sin fortid, sin sygdom og sin skæbne. Livet ligger åbent foran ham. Men han skal finde ud af det. Det er ham der skal gå. Og hvorhen. Alt er nyt, forjættende og men også skræmmende. For nu er der meget, han skal. Han skal træne. Ligesom barnet, der skal kravle før det kan gå. Ligesom den unge med de brækkede ben, som skal genoptrænes. Og den voksne med hjerneblødningen, som skal træne som aldrig før. Manden fra Bethesda dam har været syg i 38 år. Og nu går han rundt i templet, fordi Jesus har sagt han skulle rejse sig og gå. Han træner, sin krop og sine tanker. Han har brug for al mulig støtte.  

Og så er det første han møder, kritik. Fordi han går rundt med sin seng under armen. Han får skæld ud på grund af nogle religiøse regler. Det ufatteligt kortsynet og umenneskeligt. Også selvom det sker med henvisning til skabelsesberetningen, hvor Gud hvilede på den 7 dag.  

Kritikken gælder også Jesus. Han burde ikke have helbredt på en sabbat. Men Jesus tager til genmæle.  Min far arbejder. Og far er i denne sammenhæng Gud. Skaberen. Han arbejder stadigvæk. Skabelsen er ikke noget, der skete en gang. Og så færdig. Verden er ikke et maskineri som kører af sig selv. Verden bliver til hver dag, hele tiden. Hvert eneste sekund skabes der ny tid. Nye øjeblikke. - For tiden går og svinder. Når dagen er omme er den borte for altid. Men heldigvis vis er der hele tiden nye øjeblikke på vej, som vi kan leve i. Fordi Gud skaber tiden til os. Gud er den Gud som holder solen og stjerner på plads.  Hen er den opretholdende kraft i alle ting. Helt ned i det mindste atom findes disse kræfter.   Også Jesus skaber siger han. Og når han kalder Gud for sin far, så er han selv søn. Som Gud skaber rammerne om vort liv, så er Jesus den side af Gud, som er i verden. Som er kommet til os for at give os livet. - Han er ikke kommet for at dømme os men for at kalde os til livet.  Det sker i dag for den syge ved Bethesda Dam. Om han bliver god til at gå, ved vi ikke. Men fra den dag er han færdig med at tænke som en syg.  I stedet for at tænke på alt det der ikke kan lade sig gøre, tænker han nu på det, som er muligt.    

Og nu er det, at vi skal høre, at historien er fortalt til os. Det er vores liv, der er på spil. Jeg tror vi kender alle typerne i historien. Der er dem, for hvem reglerne er det vigtigste. Regler er til for at holdes, siger de. Og det hvadenten de giver mening eller ej. Sådan er det virkeligheden ikke altid. Vi har gode regler og dårlige regler. Derfor er regler altid til debat i et demokratisk samfund. Gode regler fremmer livet mellem os. De støtter de svageste og de fattigste i blandt os. - Dårlige regler gør forskel på os, så livet bliver fra vanskeligt til umuligt for de svageste i samfundet. For Jesus var den syges helbredelse vigtigere end overholdelse af et sabbats bud.  

Så er der dem, som ligner manden fra Betheda Dam. Som er gået i stå og ikke kan se vejen fremad. Som bruger sine tanker til at undskylde sig selv. Som accepterer rollen som taber. Og som i virkeligheden ikke tør se fremad med forventning og glæde. Hans liv er gået død uanset hvor mange år han har at leve endnu.  

Og så er der også den 3. type. Det er manden, som rejste sig fra Betheda Dam og begyndte på en helt ny vandring.  Det er ganske vist den samme mand som var syg. Men han er som forvandlet. Et nyt liv er begyndt. Det skete, fordi han blev kaldet ud af sit fængsel. - Vil du være rask, blev han spurgt. Og han som spurgte havde en kraft og kærlighed i sig, som åbnede for noget helt nyt. Livet.  Som åbnede livet på en helt ny måde.  Fra at se bagud til at se fremad.  

Denne 3. type kunne være dig og mig.  For han kalder. Også i dag. Som han selv siger:  Min far arbejder stadig og jeg arbejder også.  Og det arbejde får ingen ende før livet har sejret helt og fuldt.  Faderen og Sønnen har den samme vilje til liv.  De arbejder med den samme ånd. Kærlighedens.  Med den samme vilje til liv. Frygt ikke fremtiden. Den er i Guds hænder. Og den fremtid åbnes for os lige nu og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud. Fader,. Søn og Helligånd. Du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed,  Amen.