Har du travlt?  Det har mange, også i tiden op til jul. Når man har travlt vil man helst ikke afbrydes eller forstyrres. Måske siger man endda "Jeg har ikke tid". Men det passer jo ikke. Det er løgn. Heldigvis. For jeg har tid. Og det har du også. Lige nu har vi tid. Det skal nok blive anderledes. Der kommer en dag, hvor vi ikke har mere tid. Den dag er min tid brugt op. Den dag er der ikke flere timer, dage og år til mig. Døren er smækket i. Og det er for sent at gå til købmanden og hente mere tid. Men lige nu, har du tid, fordi du får tid. Den gode Gud giver mig tid lige nu. Brug tiden godt og rigtigt. Det handler lignelsen om de 10 brudejomfruer om, tror jeg. 10 unge piger stiller op med deres oliekander for at kunne gå brudgommen i møde med deres lys og efterfølgende komme med til bryllupsfesten. De har alle sammen tid lige nu. Men de 5 af dem har også planer om andre ting, så de har ikke sat tid nok af i kalenderen. Og så trækker det ud. Alle falder i søvn. Og da brudgommen endelig kommer, har de 5 af pigerne ikke mere olie. Og så er det for sent. - De når det ikke. Det handler om at udvise rettidig omhu.  

Brug dine talenter i tide.  Ligesom de to tjenere i lignelsen og de betroede talenter. Den ene forvaltede sine 5 talenter og fik 10 ud af det. Den anden fik 4 ud af 2. Gør ikke som den tredje tjener, som i skræk for afregningsdagen gravede sit talent ned. - Det er ikke at udvise rettidig omhu.  

Brug din tid og dine muligheder til at tage dig af de mindste små, nemlig dit medmenneske, - den sultne og tørstige, - den fremmede og den nøgne, den syge og den fængslede. - Som Jesus fortæller det i den store lignelse om verdensdommen, hvor menneskesønnen kommer igen for at dømme levende og døde.  

Du skal ikke udsætte det, du er sat til at gøre, til du engang får tid. For du får aldrig mere tid end du har nu.  Du skal gøre, som den gode husholder, som er sat til at passe huset i sin Herres fravær, Du skal gøre din pligt uden ophør indtil han kommer.  

Vi har altså tid lige nu. Fordi vi hvert eneste øjeblik får tid. Det med tiden er ligesom løb på et løbebånd.  Det ligner løb på stedet. Men under os kommer løbebåndet os hvert øjeblik i møde og bærer os skridt for skridt. Sådan kommer det ene øjeblik efter det andet til os og giver os øjeblikke at gå ind i. - Vi har tid, fordi vi får tid. Tid som kommer os i møde og bærer os i nu efter nu.  

Jeg skulle engang med toget til København. Med mig havde jeg gode bøger, madpakke og god musik i ørene. - Jeg havde fri og sat mig for at nyde dagen, hvor jeg ikke skulle andet end have noget godt ud af togturen. Det gik fint indtil Århus. - Med nogle få minutters forsinkelse. Før indkørslen til perronen standsede toget og holdt stille. Længe tror jeg. En mindre forsinkelse blev til en større forsinkelse i forhold til køreplanen.  Og bedre blev det ikke hen over Fyn. Da vi kom til Sjælland kom det til at gå stærkt, og togføreren meddelte over højtaleren, at vi ville forsøge at indhente den tabte tid.  

- Det med at indhente den tabte tid. Det er et håbløst projekt. Det vil aldrig lykkes. Den tid, som er gået er for bestandig blevet fortid og kan ikke hentes tilbage igen. - Uanset hvor stærkt man kører. Det er noget sludder. Jeg ved jo godt, hvad man mener. - den tabte tid skal forstås i forhold til køreplanens tid.  Forsinkelsen kan reduceres ved at køre stærkt. For at undgå spildtid.  

Men for mig var ventetiden før Århus ikke spildtid. Jeg havde det godt med mine bøger og min madpakke. Det var tid med fylde og indhold. Både når toget kørte, og når det holdt stille. Jeg havde ikke tabt nogen tid ved at komme 20 minutter senere til København. Det var kvalitetstid, som varede 20 minutter mere end planlagt.  

De samme 20 minutter kan af 2 mennesker opleves helt forskelligt, med kvalitet eller som spildtid. Kvalitetstiden må gerne fortsætte, spildtiden skal overstås eller måske endda slås ihjel. Fordi den opleves meningsløs og tom. Men det er jo absurd, at man vil slå den tid ihjel, som vi faktisk får. Og det er paradoksalt, at den tid, som man i sin ungdom bruger penge på at slå ihjel, at den tid vil man, når man bliver gammel, købe tilbage koste hvad det koste vil. Men det er ikke rettidig omhu!!! - Det er dumt. Dørene indtil festen være smækket i.  

Det handler om at bruge sin tid, mens tid er. - At fylde sin tid med noget godt. At lade sig fylde af noget, som giver mening.  

Det er adventstidens tema. Advent betyder komme, Herrens komme 1. gang og 2. gang. 1. gang er det vi fejrer ved julefesten, at Gud blev menneske i Jesus fra Nazareth.  Vi kalder denne tid for tidens fylde. Tidens fylde er Jesus. - Med ham brød Guds rige frem. - Han kom til os og fyldte tiden med tro og tillid, med kærlighed og glæde og med håb om en fremtid med indhold og mening.    

De fleste kender vel frygten for, at tiden bliver brugt op, min tid, vores tid, verdens tid. Frygten for at nå til det punkt, hvor vi ikke længere kan nå at gå til købmanden efter løsningen på vores problem. Frygten for den lukkede dør.    

Det er 4 år siden Danmark var vært for det store klimatopmøde, og hvor vi talte meget om den globale opvarmning og de dermed følgende klimaforandringer. Truslen er, at vi når et punkt for no return. - ingen vej tilbage. At vi bliver indhentet ligesom af en lavine. Når den først er sat i gang, er den ikke til at standse. Målet dengang var at forhindre en temperaturstigning på mere end 2 grader. Det lykkedes ikke. Heller ikke ved de senere klimatopmøder. Og siden har den fælles opmærksomhed været koncentreret om andre voldsomme sager, som arabisk forår, krig i Syrien osv. - Alt i medens koncentrationen af CO2 øges, orkaner og tyfonerne tager til i styrke og afsmeltningen af is fortsætter.  

Vi har brug for lignelsen om de 10 brudejomfruer. Vi har brug for et "wake up call" fra højeste sted. Vi skal bruge vore talenter, vi skal tage os af verdens mindste små. Vi skal som tro tjenere være optaget af at forvalte den jord, som Gud har betroet os.    

Det er nu, der kaldes. Ikke først om et stykke tid, når det passer i din kalender, og du selv synes, du har tid. Det er nu, Gud kalder på dig for verdens skyld, for dit medmenneskes skyld. Gud har mere for med verden end blot at frelse sjæle. 

Trods dette, har frelse og fortabelse efter døden fyldt meget i kirkens forkyndelse.   På en kirke i Rom, St Maria in Trastevere kan man på facaden ud mod torvet se en mosaikfrise med de 10 brudejomfruer Der er 10 - Men der er kun to, hvis lys ikke er tændt. Det er tydeligt, at kunstneren har det skidt med fortabelsen. Og derfor er de 5 fortabte blevet reduceret til 2.  Men der er altså stadig 2 som ikke bliver lukket ind til festen. Så der er stadig en fortabelse. Den rammer bare ikke så mange.  

Men hvorfor skulle det være lignelsens budskab? Lignelsen slutter med opfordringen til våge lige nu i. flg. Matthæus. Den vil det samme som de øvrige lignelser i Mat 24 og 25 som kalder os til at udvise  rettidig omhu, lige nu - i forhold til den verden Gud har sat os i. Jesus udfordrer os til at bruge tiden nu, som Gud giver os. - Gud elskede verden. Så meget, at han sendte sin søn for at frelse den, den enkelte, samfundet, naturen, kosmos. Det hele. Og han vil have os til som disciple at arbejde med på denne sag.  

Da Jesus blev menneske, levede han sit liv i tiden og fyldte tiden med mening, med sin kærlighed med sin tro og sit håb.  Han gav tiden fylde, ved at dele denne fylde med mennesker. Tomhed, mismod og meningsløshed giver ingen handlekraft og energi. Men kærlighed kan ændre alt. Med den kommer troen og håbet. Med den kommer motivationen og styrken til at leve og til selv at tage fat, så vores tid fyldes. Gud giver os tiden, både i kvantitet og i kvalitet.
Han er tidens fylde, det var han, det er han, og vil blive ved at være.......  

Og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, Fader Søn og Helligånd, du som var, som er og som kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelsen nu og i al evighed, amen.      

Vor Gud og far. Vi takker dig for, at du har givet os tid at leve i. Hjælp os til modtage din gave og bruge den efter din vilje. Giv os at være opmærksomme og vågne overfor hinanden. Og giv os evne og visdom til at skønne på det til enhver tid vigtigste og evne og styrke til at omsætte det til handling.  

Vi beder dig for mennesker, der har det svært, for unge og ældre, som er trængt og truet af sult og sygdom, af tomhed og mangel på mening, af ensomhed og afmagt, og af sorg og savn over at have mistet en, som de havde kær.  

Velsign vor jord og bevar vort land. Vi beder for vort demokrati, - for den lovgivende, udøvende og dømmende magt, - for at vi alle lokalt, nationalt og internationalt må gøre vores pligt og handle retfærdigt og kærligt overfor alle. Giv os at arbejde for fred og forsoning mellem folkene.  

Velsign kirken udover hele verden og her hos os. Vi beder dig for vore samarbejdspartnere i Cambodja, Tanzania og Letland og for os selv, at vi må lade os fylde af glæden og inspirationen fra Jesus Kristus i den "til os kommende tid", indtil du  kommer og gør alting nyt og samler os alle i dit rige, fra øst og vest, fra syd og nord under den nye himmel og på den nye jord. Amen.