Joh. 2, 1-11. Bryllup i Kana.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, amen. Nu skal I bare høre: Jeg kan lave vin om til vand. Det ingen kunst. Man tager f.eks et enkelt glas vin og hælder det op i en stor skål, som man derefter fylder med vand. Så bliver vinen fortyndet. Og hvis der bare er vand nok, så forsvinder fornemmelsen af vin til sidst fuldstændigt.  

Der var engang et brudepar der skulle holde bryllup.  Penge havde de ikke mange af.  Alligevel ville de gerne holde en fest. En stor fest med mange mennesker.  De ville gerne dele deres glæde med andre. Delt glæde er dobbelt glæde, tænkte de.   De bad deres gæster om hver at medbringe en flaske vin.  Der ville ved indgangen til festsalen stå et stort fad, som de kunne hælde deres vin i; og således skulle alle drikke af hinandens gave og alle være lystige og glade med hinanden.. Da festen begyndte løb tjenerne til det store fad og øste op. Glasset blev løftet og der blev sagt skål. Og så smagte de på vinen og opdagede, at det var vand.   De stod alle som forstenede, da det gik op for dem, at alle andre havde tænkt som dem selv:: Den ene flaske vand, jeg kommer med, vil ingen kunne  smage. Men i eet nu vidste de, at de alle havde tænkt sig at  holde fest på de andres bekostning, - på nas. Da fløjtespillet forstummede ved midnatstid gik alle tavse hjem, og enhver vidste, at den fest ikke havde fundet sted.       

Vi kan lave vin om til vand. Men Vor Herre kan lave vand om til vin. Han var med til et bryllup i Kana. Midt i festen slap vinen op. Så bad Jesus tjenerne om at fylde karrene op med vand. Da skafferen senere smagte på vandet var han fuld af forundring. For det var en rigtig god vin og han sagde: Man plejer ellers at servere den gode vin først. Når så folk er blevet berusede kan man godt slække på kvalitetskravene. Men her havde man gemt den bedste vin til sidst. Men han vidste jo heller ikke, hvordan det var gået til.

Dette var det første tegn Jesus gjorde i Johannes evangeliet. Tegn på Jesu herlighed. Den herlighed, som han har fra Gud, fra Faderen.  Det er sådan der fortælles om Jesus i Johannes´ juleevangelium:  I begyndelsen var ordet og ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.  Og dette Ord blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.  

Det er det det særlige Johannes vil fortælle.  Vi ser Guds herlighed i Jesus. Han åbenbarer Guds ansigt. Han viser os Guds hensigt. Moses fik ikke Gud at se. Elias fik ham ikke at se.  Selvom de var tæt på. Gud har været skjult for menneskene indtil Jesus kom. Jesus er Guds ansigt i verden.  Og første gang man ser det, er altså ved brylluppet i Kana.  

Denne beretning har virkelig gjort indtryk på mange mennesker. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg som præst har måttet høre for dette under. Når man sidder i festligt lag og gerne vil have mere vin, skorter det ikke på opfordringer til præsten om at gøre Vor Herre kunsten efter. Så kan man godt tænke, at det var bedre, at det under slet ikke var kommet med i evangeliet. Alle de andre undere fortæller om kampen mellem godt og ondt, mellem liv og død. Der er virkelig noget på spil for mennesker. Det er mennesker som er kørt trætte, og blevet slået ud af kurs og ødelagt af destruktive kræfter.  Alt synes håbløst. Men så møder de Jesus. Nye muligheder åbner sig for liv og kærlighed. - Det er fantastisk.  

Men med dette bryllup i Kana supplerer han blot vinbeholdningen, så  de kan være berusede lidt længere. Denne gode velsmagende vin rækker til at give lidt mere glæde i øjeblikket, men så heller ikke ret meget længere.  Det må selvfølgelig have været dejligt, men hvis livet ikke giver større problemer end dette, så skulle det nok være til at komme over.  

Og så dog. For et menneske var situationen ikke ligegyldig. Værten, ham der havde ansvaret for festen og indkøb af vin.  Hvem, der var gæstgiver, ved vi ikke. Men for denne arrangør er situationen en katastrofe. Der er inviteret til fest, for at det skulle lykkes. - Og så kikser det. Der er ikke mere vin.  "Det var småt med nødningen",  ville  folk bagefter  kunne sige med et smørret grin.  Det skulle have været deres livs fest og så blev det helt anderledes.  Fordi rygtet ville det anderledes. Fordi andres ulykke ofte er en god historie. Fordi vi er gode til at forvandle vin til vand.  

Danmark har i mange år været gode til fodbold. Vi har flere gange været højt til tops. Vi havde et godt landshold, som spillede gode kampe ved VM i Mexico.  Men så i den afgørende kamp mod Spanien tabte vi stort.  Og det begyndte med noget der lignede et selvmål. Jesper Olsen ville aflevere tilbage til målmanden men kom i stedet til at lægge den for foden af en spansk angriber. Det var så det, kunne man mene. Men i stedet for at juble over landsholdets store præstationer vendte det sig mod denne aflevering, som siden er gået ind i det danske sprog som en "Jesper Olsen". Og det er her vi fortynder. I stedet for at huske spillerne for deres største præstationer vender det hele til kollektiv mobning, hvor den enkelte huskes på sin største fejl.   Næsten det samme skete før jul for de danske holdboldpiger, som overraskede i kamp efter kamp, indtil de tørnede ind i overmagten. Og så tabte de også den sidste kamp.  I stedet for at glæde sig over det flotte resultat blev, blev pigerne sendt hjem med ordre til at se sig selv i spejlet. Det gjorde pigerne så. Og heldigvis havde en af dem så meget ben i næsen, at hun for åben skærm sagde, at nu havde hun set sig selv i spejlet, og det hun så var, at de faktisk havde gjort det rigtig godt.

Og så var der Bertel Haarder, som stiller op i TV tidligt og silde for at besvare journalisternes spørgsmål. Det gjorde han også en fredag før jul, hvor han egentlig var på vej til koncert med sin kone.  Og så går det fuldstændig galt. Han føler sig udnyttet af journalisten og skælder ud. - Det er så, hvad det er. Men kameraet ruller og efterfølgende lader TV avisens redaktion os se, hvordan vreden erobrer et menneske, og lader ham ødelægge uendelig meget for sig selv.  

Det er ikke disse personer, det handler om.  Det er det, at vi andre, offentligheden, ønsker at udstille mennesker for det værste, de har gjort. Som om det skulle gøre os selv bedre, overhovedet. Sådan laver vi vin til vand. Men Jesus laver vand til vin. Han går ind og redder situationer.  - for mange forskellige mennesker. Han har et overskud, en kraft, som kan få vand til at blive til vin, kan få blinde til at se, som kan få sultne til at mættes og få døde til at stå op, som det skete med Lazarus.  

Det er ikke vinen i sig selv.
det er ikke brødet i sig selv
Det er ikke synet i sig selv.
Det er ikke livet i sig selv.
Men det er det, at der er en, som både kan og vil, at livet skal lykkes. Der er en kærlighed, som har kraften i sig til at forvandle vores fortyndede og kraftløse liv til et liv med intensitet og kærlighed. Det er den kraft vi møder i Jesus. Når vi ser ham sådan, ser vi Gud.  

Og derfor sig vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud fader søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højliovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen