Johannes Døberen spiller en vigtig rolle i adventstidens tekster, således også i dag. For han er den, som er kommet forud for at bane Herrens vej. Mange kom til ham og blev døbt med omvendelsens dåb til syndernes forladelse. Også Jesus kom og blev døbt af Johannes.  

Men nu er det slut. Johannes er kommet til vejs ende med sin mission og måske også med sit liv. Han er blevet anholdt og fængslet angiveligt på grund af majestætsfornærmelse. Kong Herodes har valgt at spærre ham inde for lukke munden på ham. Nu sidder han så i fængsel og er kommet i tvivl. -Er Jesus den, som skal komme, eller skal vi vente en anden? Johannes kan åbenbart få besøg af sine disciple og beder dem om at opsøge Jesus og stille ham spørgsmålet. - Jeg har talt om dig og vist hen til dig som den kommende Messias. - Passer det? Er du den rigtige eller har jeg talt ud i den blå luft og spildt mig liv på noget, som ikke var noget?    

Mon ikke vi alle kender det? - At komme til vejs ende med sit liv.   Det sker ikke kun for gamle mennesker. Det kan ske for os alle. Hver eneste dag er den sidste dag i det liv vi har levet. Morgendagen kender vi ikke. Vi ved ikke, om der kommer nogen morgendag. Og vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det gør ingen. - Ikke før tiden.    I morgen aften ved vi det. Men ikke nu. Vi kan ikke se ind i fremtiden.  

Det er lidt sjovt at følge med i tidsrejsen, som er en af årets julekalenderhistorier. Her kan hovedpersonerne bevæger sig rundt i fortid og fremtid. Jeg er meget spændt på, hvordan man kan håndtere selve tanken. - Kan man rejse tilbage til fortiden og ændre på historiens gang. - Kan man f.eks. komme tilbage og forhindre at ens far og mor mødes, så man ikke selv bliver født.  

Tanken er på en gang sjov og helt umulig. Vanvittig. - Jeg kunne være bekymret for, om julekalenderen vil efterlade børn og unge med en fornemmelse af, at det måske kunne være muligt at surfe rundt i tiderne. Den tro vil være katastrofal for vores livsforståelse. - Så forsvinder al alvor ved livet her og nu. - Vi lever kun nu. I øjeblikket efterfulgt af det næste øjeblik. Hvad vi gør og ikke gør nu er afgørende. Det eneste tidspunkt man kan gøre noget, er nu. Vi kan ikke ændre det, som er sket. Og vi kan ikke se, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Det er ikke sket endnu.  

Og derfor er vi i dette nu fuldstændigt prisgivet det, vi tror, håber eller tvivler på. Sådan var det for Johannes Døberen. - Han havde håbet, at Jesus var den som skulle kommer, som Guds frelser og Messias. Men nu var han kommer i tvivl. - Og ville gerne have svar. Ingen rejse i tiden frem eller tilbage kan komme hans tvivl til undsætning.  

Jesus svarer på hans tvivl med henvisning til det der sker nu, at lamme går, de døve hører, spedalske renses, døde står op og evangeliet forkyndes for fattige. Det svarer til det, Jesus forkyndte i sin hjemby Nazareth, hvor han talte om godt nyt til fattige, frihed for fanger og syn til de blinde. Det er gået i opfyldelse.  

Jesus svarer altså med at henvise til tegn, som sker nu. Og det fælles for disse tegn er, at de er eksempler på, at livet kan åbne sig.  

Vi ved ikke, om den lamme var reelt fysisk lammet, eller om han var så medtaget af noget psykisk, at han ikke kunne flytte fødderne. Vi ved ikke om den blinde ikke kunne se noget eller om han ikke magtede at se verden i øjnene. Vi ved ikke om den døve ikke havde nogen hørelse, eller om han ikke ville høre.  

Det er også lige meget. For det afgørende er, at i mødet med Jesus åbnes helt nye muligheder for livsudfoldelse, som ikke var der før. Det er tegnene mod tvivl:  Se, hvordan livet kan åbne sig. Det er frihed for fangne.  

Det er det samme svar vi får i dag. Vi har alle noget som er svært. - Så svært, at det til tider har det med at lukke sig om os. - Lukke det så meget, at man kører fast, og hverken kan komme frem eller tilbage. Næsten som var man kommet til ende med sit liv.  

Så er det, at man kan bede Jesus ind i sit liv. Jesus som den, der skaber muligheder midt i det umulige. Jesus, som åbner livet, hvor det er blevet kvalt og ødelagt. Det er ikke sikkert, at det åbner sig på den måde, man selv har tænkt sig. Men det åbner sig. Han er kommet for frigive fanger af enhver slags. Også det jeg og du er fanget af. Det er svaret til Johannes, som er kommet til vejs ende med sit liv og det er svaret til os, som må kæmpe med det, som udfordrer os, truer os og skræmmer os.        

Svaret er: Du er ikke kommet til vejs ende med dit liv. Se tegnene på det modsatte. For Gud er alle muligheder ikke udtømt. Det er de ikke, for hans kærlighed er mægtigere end alt andet.  Han vil, at vi skal leve.  Den kærlighed kan sprænge alle lænker og fordrive al tvivl og frygt. Og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader Søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen.