,,Nåden er, når alt er tabt, at få alt tilbage. - sang vi i salmen om nåden. - Når vi får alt tilbage, så må det blive godt i Guds rige. Det tyder billedsproget i Det nye Testamente i hvert tilfælde på. Gud kommer selv til os, og tager bolig der, hvor vi er. Han vil tørre hver tåre af vore øjne, og døden skal ikke være mere, eller sorg, eller skrig eller pine. Så skal vi se ansigt til ansigt, og alle gåder vil blive afløst af klarsyn. Det bliver som at deltage i en fest med mange mennesker, for vi skal komme sammen fra syd og nord, fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jacob. Det bliver en fest med mad, musik og dans, ligesom ved festen for den yngste og fortabte søn, der kom hjem til sin far på gården. Alt dette er billedsprog, som Jesus bruger til at fortælle os om den fremtid hos Gud, som vi endnu ikke kan se. -  I min fars hus er der mange boliger, og nu går jeg til faderen for at lave plads til jer, for der hvor jeg er, skal I også være. Fælles for alle disse billeder er den alt omfattende glæde, som vi vil opleve i det kommende liv sammen med Gud. Glæde og musik, for sangen hører til i Guds rige, hvor vi skal deltage i den evige lovsang.  Det bliver herligt. For det er grænseoverskridende dejligt at være med i et kor med 1000 vis af stemmer. - Ligesom når 50.000 bryder ud i jubel og fællessang i Idrætsparken, når vore spillere har scoret. Jo der tales i bibelen i billeder om Guds rige. Billeder farvet af forventningens glæde. En forventning til Gud om, at han i sin nåde vil give os alt tilbage, selvom alt er tabt.    

Sådan er det ikke nu. Ikke kun. For alt kan tabes langsomt eller i et nu.  Alle har noget at kæmpe med. Noget som er svært. Ting går i stykker, Værdier smuldrer, venskaber visner, helbredet svigter. Bid for bid kan livet tages fra os. Det er den vej, det går -  Til sidst er alt tabt. Og det bliver vi husket på, hver gang vi er til begravelse. Mange vil gerne have spillet sangen om cirkusprinsessen med Kim Larsen:  Om lidt bli´r der stille. - Og her tænker man så på, at der med afdødes bortgang er blevet en plads tom og at en stemme mindre i koret. - Den sang passer godt til situationen her og nu. For sådan opleves det. - Der er blevet stille her hos os. Men den passer forfærdelig dårligt til beskrivelsen af fremtiden hos Gud. - Der bliver absolut ikke stille i Guds rige, hvor der er fest og glæde. Og det er jo der afdøde er. Han eller hun er hos Gud. Og der er der fest og glæde.  

Det er forskellen mellem tiden nu og fremtiden hos Gud, som Jesus taler om i dagens evangelium. Det aftenen før hans lidelse og død. - Han har netop vasket deres fødder og vist dem et godt eksempel. Sådan skal disciplene og vi andre tjene hinanden. Så tager Jesus ordet og vil forberede dem på det, som skal ske: - En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter om en kort tid, så skal I se mig.

Ordene bliver sagt på en sådan måde, at man kommer til at tænke over det, med en "kort tid". Hele 13 gange bliver det nævnt. - Når man hører det, kunne man have lyst til at fjerne nogle af ordene. For det lyder som gentagelser. Men de skal ikke fjernes. Det er evangelistens helt særlige måde at få læseren gjort opmærksom på noget afgørende. Det, der sker nu, er et spørgsmål om tid. Ret forude venter der Jesus alt muligt smertefuldt og ondt. Jesus skal lide og dø. Og ikke nok med det. Han vil blive svigtet, forrådt og forladt på grund af verdens ondskab og disciplenes frygt og angst. - Og det hele vil slutte i stilhed. Dødens stilhed og begravelse. Men det er kun en tid. Efter en tid vil det hele vende. I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. Der er altså håb. Jesus forkynder håbet om det kommende liv i Guds rige, før sin død. Se fremad, siger han. Jeres sorg skal blive til glæde. Guds rige er forude. Det er et spørgsmål om tid. Det er ligesom med en kvinde, der skal føde. Hun har det svært, fordi hendes time er kommet. Men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Nåden er, når alt er tabt, at få alt tilbage.  

Når alt er tabt at få alt tilbage. - Det lyder smukt. Er det realistisk? Finder man det håb, f.eks i Det gamle Testamente? Da Noa efter syndfloden igen fik fast grund under fødderne og sammen med sin kone og deres 3 børn og svigerbørn bosatte sig på jorden, besluttede Gud, at der aldrig mere skulle komme sådan en oversvømmelse igen. Så de fik livet tilbage - 8 i alt.  Men resten var druknede og døde. - borte for altid.  

Og da Job blev rask igen efter sine lidelser og renset for de mange falske beskyldninger, blev han atter velsignet med rigdom, familie og venner. - Men alle de venner og alle de børn, han havde mistet var døde. De var jo døde for altid. - Han fik ikke alt tilbage.  

Så var der Jonas. Han stak af og stod til søs men blev smidt overbord af de øvrige søfolk, fordi han var årsag til stormvejret. Til ham sendte Gud en hval som slugte ham for 3 dage efter at sætte ham levende i land på en strand.   Han fik alt til bage. Det kan man ikke sige om de mange, som i dag drukner og dør.  - Måske bliver de begravet under laviner, mudder og murbrokker pga af jordskælv. Måske drukner de på vej over havet på flugt fra krig og sult. Nogle af dem bliver samlet op og sat i land på fremmede kyster og med mulighed for at skabe sig en fremtid det nye sted, de kommer frem. Nogle bliver sendt tilbage med uforrettet sag, fordi ingen vil have dem. Og mange drukner fordi der mangler redningsskibe, der som hvaler kan samle de mange flygtninge op og bringe dem i land. Verden mister mange, mange mennesker i øjeblikket, fordi vi ikke kan finde ud af at hjælpe dem, som er på flugt fra krig og elendighed.  

Om en liden stund skal I se mig igen. Jesus taler til de disciplene for at give dem håb. Han indgyder et håb i dem, som skal kunne bære dem igennem de kommende timer, som vil blive fyldt af hans nederlag, lidelse og død.  Selvom det vil se ud som om, at han mister alt, så er det ikke rigtigt. - Jo han mister alt, men med opstandelsen fra de de døde får han alt tilbage. - Døden kan ikke matche Guds livskraft. Døden vil miste sin kraft, sin brod og lide det afgørende nederlag. -  Jesus vil med Guds hjælp være både opstandelsen og livet.  

De ord som Jesus her siger til disciplene for at give dem håb er også skrevet til os. Vi har ventet længe på, at Guds rige skulle komme. Vi har bedt om det i Fadervor "komme dit rige". Men endnu er det ikke kommet. Måske har vi allerede miste håbet, og regner slet ikke med, at det vil ske i vor tid eller nogensinde.  Så i stedet for at håbe på Gud, satser vi på os selv og prøver at få så meget ud af livet, som vi kan lige nu. Måske er det netop det, som sker i vores del af verden, som jo ellers har overvældende mange af de ressourcer, man mangler så voldsomt andre steder i verden.      

Forskellen mellem tiden nu og den kommende er som forskellen mellem D dag og V dag. D dag er betegnelsen for den dag i den 2. verdenskrig, da de allierede tropper fra England, USA og mange andre lande sejlede over den engelske kanal og fik fodfæste på fastlandet. Da det var lykkedes, var de fleste klar over, at krigen mod nazityske rige var vundet. i teorien. - I praksis var det anderledes. - Der skulle gå næsten et år før al modstand var nedkæmpet og sejren var vundet på V dagen, Victory Day.  Det var i denne periode, mellem D Dag og V dag, at de voldsomste slag blev udkæmpet og kom til at koste de flest menneskeliv i hele krigen.  

Med Jesu ord om, at der kommer en kort tid, hvor vi ikke længere ser ham, befinder vi os på en måde mellem D-dag og V-dag. Nu ved vi det og kan bruge vores viden til at engagere os for alt det der er vigtigt for, at livet vil sejre. Jesus kæmpede mod ondskab og død med sin kærlighed. Det skal vi også gøre. - Jesus kæmpede alene. Det gør vi ikke. For han er med os. Han som er opstandelsen og livet,,,, og derfor kan vi sige lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, fader, Søn og Helligånd, du som var er og kommer, som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.