Denne prædiken kommer til at handle om barmhjertighed og tilgivelse. Vær barmhjertig, som jeres far er barmhjertig. Tilgiv, ligesom I bliver tilgivet. Det må være essensen af det, som Jesus siger til os i dag. I skal ikke dømme hinanden og se de andres fejl.  Du bliver ikke selv et hak bedre af at rette dit kritiske søgelys mod andre.  

Og så fortæller Jesus historien om uheldet på tømreværkstedet. Hvorfor ser du splinten i din brors øje. Men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til.  Det er jo et fantastisk billede. Ikke for ingenting var Jesus søn af en tømrer.- Det må være sket et eller andet voldsomt på værkstedet. Noget med en stor bjælke og en masse splinter, som er føget gennem lokalet. - Og så lige bagefter. Ham der er kommet mest til skade, fordi han er blevet ramt af bjælken, er samtidig ham, som har mest travlt med at hjælpe de andre med nogle småskrammer. - Det er næsten tragikomisk. Men man ser det ikke så sjældent ved ulykker, Den mest tilskadekomne er samtidigt den, som er mest ihærdig med at hjælpe. Ikke smart. Jesus bruger historien til at sige: Når du vil dømme andre, så se lige først på dig selv: Hvordan synes det selv det går?  

Jesus taler også om det der sker på markedet, hvordan de handlende med forskellige trick kan snyde sig til lidt ekstra fortjeneste. Ved at stryge lidt for meget mel og sukker af toppen på målebægeret, før det blev hældt over i posen. Eller hvordan de  bruger et lidt større målebæger til sig selv, familie og venner. Pas på, siger Jesus. Med det mål I måler med, skal I selv få tilmålt.  

Den kritik som du retter mod andre, som ikke lige er til stede... De rygter, du fortæller om andre... den sladder du går videre med.... De anklager, du antyder...... Det dur ikke. I skal være barmhjertige og I skal tilgive.  Det er vejen frem.  

Sådan tænker vi vel alle sammen i 2013. Sådan lærer vi det til vore børn og det sådan vi ønsker at blive mødt af vore kollager på arbejde og kammeraterne i klub og forening. Med barmhjertighed, tolerance og tilgivelse. Et godt humant synspunkt! Som du vil, at andre skal møde dig, skal du møde dem.  

Men det er ikke det argument, Jesus fører frem. Han begrunder det ikke snusfornuftig men  i discipelforholdet: En discipel står ikke over sin mester, siger han.  En discipel er i lære. Han skal lære at gøre det mesteren siger og det mesteren gør. Og mesteren er i denne sammenhæng Jesus, som disciplene står i lære hos. Og her er det argumentet får tyngde.  Jesus kommer fra Gud, og repræsenterer Gud i verden.  Jesus bringer Gud på banen som vores Far.  Han har skabt os alle hver og en. Og i dette er der ingen forskel. Vi er alle hans børn. Der er ikke gode børn og onde børn. Der er kun elskede børn. Det er derfor vi ikke må dømme og sætte skel. Og gøre os bedre end andre.  Det skel findes ikke for Gud.  Gud vil samle os, fra syd og nord, fra øst og vest til fællesskabet i sit rige. Det kan hverken Byrådet, Folketinget, EU eller FN lave om på. Det er Gud, som har skabt os. I sit billede. Derfor er du noget. Du betyder du noget. Du er Guds barn, den elskede. Dit liv har mening, for det er Guds vilje, at du lever. Hvad enten du er mand eller kvinde, sort eller hvid, Europæer, Asiat, Indianer eller hvad du nu er. - Vi har forskellige kulturer, traditioner og sprog; kunst og håndværk udfolder vi forskelligt.  Alle disse forskelle er en rigdom. Ligesom forskellene i den geologiske, biologiske og den zoologiske verden.   Forskellene og variationerne er en rigdom.  De skal ikke bruges til at skille os ad og bygge mure mellem os. - Men til at samle os. Vi er alle Guds børn. Ubetinget. Det er derfor vi skal være barmhjertige. Det er derfor vi skal tilgive. Gør vi ikke det, forbryder vi os ikke alene mod hinanden men mod den stort anlagte plan, som Gud har med alting. Det forskelsløse fællesskab mellem alle mennesker. - Det fællesskab, hvor Gud selv er tilstede med al sin kærligheds rigdom.  

En discipel står ikke over sin mester. Disciplen skal lære af sin mester. - Både det han siger og det han gør. Derfor skal vi beskæftige os med det Jesus stod for og lade os inspirere til ord og handling. Jesus så mennesker. Han lagde mærker til den oversete. Han lyttede til den overhørte. Han rørte ved den utilnærmelige. Ham hjalp dem andre undgik.  Han sagde ja til dem, som var blevet afvist, pga. sygdom, synd og død. Det blev et fællesskab med både toldere og syndere.  

Men det er ikke nok at sige ja til mennesker.  Det er ikke altid nok at inkludere. Det rækker ikke altid at integrere. Man kan blive nødt til at sige nej. Sige nej til dem der ikke vil inkludere. Sige nej til dem, som ikke vil integrere. Sige nej til dem, som sætter systemet over mennesket. Som sætter loven og nåden. Som satte gengældelsen over tilgivelsen. Og nu sætter vi det på spidsen: Når du er barmhjertig. Når du tilgiver, kan du blive tvunget til at sige nej til ubarmhjertigheden og utilgiveligheden.    

Det kan lyde som en umulig opgave. Hvis ikke du er barmhjertig mod den ubarmhjertige.  - Hvis ikke du tilgiver den, som ikke kan tilgive, fældes du af den samme dom. Så er du selv blevet ubarmhjertig og utilgivelig.    

Men her skal man lægge mærke til en vigtig skelnen hos Jesus. - Han siger aldrig nej til mennesket. Han sagde måske nej til det, mennesket havde gjort. Det kan godt være at gerningen fordømmes. - Men mennesket selv fordømmes ikke. Jesus så altid mennesket i synderen. - Og mennesket er det af Gud elskede menneske, som har en umistelig værdi for Gud.  

Det skal vi som disciple lære af. - Sige ja til hinanden som medmennesker. Men ikke nødvendigvis ja til det, vi gør. - Det kan være, der skal siges nej.   

Jeg vil gerne fortælle en historie, som jeg hørte på kirkedagene i Aalborg. Den handler om en sort kvinde med navnet Rosa Park. Hun boede i Montgommery og arbejdede som syerske i byens centrum.  Den 1 dec 1955 ville hun træt efter dagens arbejde tage bussen hjem og satte sig på et af de forreste sæder, som var forbeholdt de hvide. - Efterhånden blev bussen fyldt godt op og chaufføren bad Rosa og at rejse sig og stille sig hen bagerst i bussen, hvor de sorte havde deres ståpladser.  

Da var det, at Rosa Park stilfærdigt svarede: No Sir. Det var dråben, som fik bægeret til at flyde over. Årtiers nedværdigelse og krænkelse samledes i dette øjeblik til et klart og enkelt nej. Her var grænsen nået.  Hun blev straks arresteret men historien om Rosa Park spredte sig som lynild blandt de sorte. De besluttede sig for at handle. Fra den dag boykottede de busselskabet. - I stedet for at tage bussen gik de eller cyklede, endnu mere trætte, til og fra arbejde. Det var ikke en dom over chaufføren eller den hvide passagerer, som skulle sidde ned i stedet for Rosa Park. Men det var en dom over et uværdigt system, som gjorde forskel på folk på grund af race. Hele USA fulgte med i begivenhederne, som blev kendt i pga Martin Luther King. Aktionen varede 382 dage. Så fik de sorte lov til at sætte sig hvor de ville i bussen.  

Som discipel af Jesus skal du aldrig sige nej til dit medmenneske. Du skal være barmhjertig og tilgive. - Men det kan godt være, at du skal sige nej til det, dit medmenneske gør og står for. Og det er ikke sikkert at du skal tilgive det, dit medmenneske har gjort. Og da slet ikke, hvis det er gjort mod en anden. Det kan du dårligt tillade sig overfor den anden.  Det er ikke barmhjertigt at se gennem fingre med det onde. Men den onde handling er aldrig identisk med sin gerningsmand. Der er altid noget at føje til. Noget stort. nemlig dette, at mennesket er skabt i Guds billede. Som Guds elskede barn. - Det gælder os alle sammen, og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig vor Gud, fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, Amen.