Spillemandsmesse  

Matt. 13, 44-52
Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.  Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.  Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art;  da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud.  Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige  og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.  Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!«  Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«  

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

En købmand, der søgte efter smukke perler.Det er det billede, som Jesus ridser op for os i den ene af de tre små lignelser, som han fortæller i dag.  

Vi kan foran os se en omrejsende købmand, der drager rundt til markederne i de mellemøstlige handelsbyer. Han køber og sælger, handler måske med mange forskellige ting, men i hver eneste by er han altid omkring perlehandlerne og søger efter de smukkeste perler. 
Han køber ofte en eller flere perler og sælger dem måske igen. Og efterhånden får han et skarpt øje for, hvad der er den ægte skønhed, hvad perler angår.  Perlen er jo et naturprodukt. Når der kommer et sandkorn ind i perlemuslingen, så begynder den at danne perlemor uden om sandkornet for at beskytte sig mod den irritation, som sandkornet giver i kødet. Og både form og glans som perlen efterhånden får, er afhængig af så mange forskellige fysiske forhold. Og denne købmand og perlehandler har fået er særligt øje for en perles skønneste form, som ikke nødvendigvis er den mest regelmæssige og øje for en perles dybeste glans.  Og det lykkes ham ofte at købe meget værdifulde perler, uden at sælgeren måske har sandet, hvor smuk en perle det var, og sat prisen derefter.
Men en dag får han øje på en perle, som i skønhed overgår alt, hvad han hidtil har set. 
En perle af så gribende skønhed, at han kun ønsker, at den må være hans.
Men prisen er sandelig også sat efter, hvor skøn den er. Det er en meget høj pris, selv for en holden købmand som han.
Men den er også prisen værd, det er overhovedet ikke for meget, ser købmandens trænede øje. 
Han ser, at han er nødt til at sælge alt, hvad han ellers ejer, hvis han skal kunne købe den skønne perle.  Men det er ikke noget problem for ham. Det gør han gerne, når blot han kan få perlen.
Han er slet ikke i tvivl. Han går hen og sælger alt og køber perlen.    

Forfatteren Jan Kjærstad fortæller i tre af sine romaner Forføreren, Erobreren og Opdageren, om Jonas Wergeland.
Jonas Wergeland er en berømt TV-producer. Han laver en lang række tv-udsendelser fra Norge og hele verden under mottoet : At tænke stort. Han vil gerne have sine seere til at tænke stort om nogen af de mange ting, vi forbigår og regner for almindelige og middelmådige. Og det lykkes : hans udsendelser bliver meget populære og han vinder megen hæder og ære for dem, og er ofte på fart rundt i verden.
En central plads gennem alle bøger har forholdet mellem Jonas og hans elskede Margrethe.
Margrethe betyder perle.
Jonas og Margrethe er kærester allerede som store børn.  Men en dag i 12-13års alderen slår Margrethe pludselig op med Jonas. Og få dage senere rejser hun med sin familie til udlandet.  Og han ser eller hørere ikke mere fra hende. Det tager Jonas flere år at komme over det, og han begriber aldrig, hvorfor hun så pludseligt slog op. En del år senere, måske 10-15år, mødes de igen. De genoptager forbindelsen, bliver gift, får en datter og er gift i en årrække.  Jonas elsker og beundrer Margrethe og det går også godt for hende med de ting, hun beskæftiger sig med. Men en gang imellem er der episoder, som burde fortælle Jonas, at der er noget dybt fortvivlet ved hende, som er der et sandskorn der irriterer et sårbart sted dybt i hende.  

Pludselig  dør Margrethe.
Efter Margrethes død går Jonas rundt derhjemme og er ude af sig selv. I en af de fyldte bogreoler falder han over en lille bog, som han husker Margrethe forærede ham til hans 12-års fødselsdag. Han har aldrig kigget i den, men nu åbner han den og finder en bog fyldt med kommentarer skrevet ind i margenen af en fin lillepigehåndskrift. I bogen ligger også flere breve til ham fra Margrethe skrevet gennem årene siden. I et af dem fortæller hun, hvorfor hun slog op med ham, da de var børn:
Det var fordi hun fandt ud af, at han aldrig havde åbnet den bog, hun gav ham og som betød meget for hende,  
- for han kunne i den bog læse noget om, hvem hun var. Mens Jonas læser det, må han sande, at det er måske sådan det har været gennem alle de år, de siden har været sammen. Han har haft perlen, Margrethe hos sig, akkurat som den bog hun gav ham, men han har aldrig for alvor været interesseret i at lukke hende op og se hvem hun var, han har haft perlemuslingen hos sig, men han har ikke været villig til at lukke op og finde perlen indeni og se perlens dybe glans og unikke form. Alt imens han har sat andre i gang med at tænke stort, har han måske tænkt lidt for småt om den, der var ham allernærmest.
Det bliver Jonas tragedie.  

Vi kunne sammenligne købmanden i Jesu lignelse og Jonas.  

Vi kunne sige om købmanden at han ser stort og handler stort, hans øje ser det sublime og han handler ekstremt: sælger alt for at kunne eje den.
Købmanden ser stort og handler stort, men Jonas, der gerne vil tænke stort, han ser middelmådigt og handler middelmådigt, hvad angår hans perle.

Vi skal lægge mærke til at det, Jesus siger i lignelsen er ikke, at himmeriget ligner en perle.  Nej han siger at himmeriget ligner en købmand, der søger perler og ofrer alt  for at få den, når han finder den.
Himmeriget ligner altså selve den hændelse, at nogen opdager det ypperste og uden betænkelighed ofrer alt andet for at nærme sig det ypperste.  
Som købmanden søger vi alle efter smukke perler.   Vi søger efter lykke, vi søger efter livsindhold, vi søger efter mening.
Ofte kan vi gøre sådan, at vi finder lidt hist og pist, som kan give en lille mæthed i vores søgen.
Vi finder måske lidt lykkesandheder i astrologien, lidt i østlig mystik, lidt i dyrkelsen af den sunde krop, lidt i  se-sportskamps-euforier, lidt i den sunde fornuft, lidt i at dyrke ekstremsport, lidt i kristentroen, lidt i det politiske engagement og så videre.
Vi vil gerne lidt af det hele, vi er en zapperkultur. Vi satser ikke alt på en hest.
Hvis man f.eks skal investere penge, så regnes det jo også for klogt at sprede investeringer på forskellige formål, så ikke alt går tabt hvis noget glipper.  

Det med som købmanden uden nogen tøven at sætte alt ind på, at der er ét der giver mening, er ikke ligetil for os.    

De disciple, som Jesus talte til og de senere disciple, som Mattæus skrev sit evangelium til, skulle nok komme til at mærke, at det kunne koste alt at høre til de kristus-troende.  Prisen var høj, måske livet. 
Og Jesus fortæller lignelsen og siger dem og os, at selvom prisen kan være høj, så er det alligevel det hele værd at opdage, kæmpe for og bringes derhen, hvor perlens glans og skønhed omstråler os.  

Købmanden tror på, at det her er noget værd, og derfor tør han satse alt.  

Himmeriget det ligner det, der sker, når vi ser stort og ikke er i tvivl om, at det er troen på Kristus, håbets horisont, og kærlighedens handlinger der er vigtigere og mere kostbare end noget andet - himmeriget ligner det, der sker, når vi ser det og lader det sætte os i gang med at handle. 
Det betyder ikke at vi skal holde op med at gøre og orientere os i alle de andre ting, som vi også synes er sjove og vigtige.  Men den dybe sandhed og mening findes i glansen og formen af den perle som Kristus har ladet os skimte.  

Himmeriget er nær, siger Jesus ofte. Han siger ikke at himmeriget er hér, elle at himmeriget er dér.  
Himmeriget er på vej.  Det er ikke noget statisk.  

Himmeriget er hændelse.
Himmeriget er at noget sker. Himmeriget får os til at give os hen i glæden
Det giver sang, musik og dans.
Himmeriget gør, at vi 
handler i tro,
går med håb,
og lever i kærlighed til Gud og hinanden.  

Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler.                           

Amen             

 

Gurli Møller Andreasen