I dag bliver der flaget over hele landet. Det gør vi af 2 grunde: Vi fejrer Danmarks befrielse den 5. maj 1945 fra den tyske besættelse. Vi fejrer, at Jesus fra de døde påskemorgen på den første dag i ugen. Der er altså mindst 2 grunde til at sætte flaget op i dag. Og begge dele handler om frihed.  

Vi havde ikke bedt om at blive besat. Vi havde ikke ønsket de fremmede til at regere vort land. Vi ville ikke være nazister. Vi ville ikke have afskaffet vort demokrati. Men det kom vi ikke til at bestemme. 5 onde år med krig blev udkæmpet over det meste af jorden. - Men til sidst måtte nazisterne give op, og vi fik vores frihed fra fremmedherredømmet.  

Jesus blev trængt fra alle sider. - først af farisæerne og de skriftkloge i Galilæa, som vendte sig imod ham. De stødte sig på hans åbenhed og omsorg for de små og svage. De kunne ikke godkende hans tilgivelse af syndere i Guds navn. De ville ikke give afkald på deres billede af Gud, som en dommer, der gengælder millimeterretfærdigt. Han kunne umuligt være Guds søn, og de fik gennemtrumfet hans død og gjorde ham tavs for evigt, troede de. Men søndag morgen på den 3. dag efter hans henrettelse opstod Jesus fra de døde. Og derved blev der sat en helt ny horisont for vores liv med frihed fra synd og død.  

I dag søndag den 5. maj er der altså en dobbelt anledning til at fejre friheden. Vores livssituation blev fuldstændig forandret. - Fra mørke til lys, fra besættelse til frihed.    

I maj 1945 fik vi som danske vores selvbestemmelsesret tilbage. Demokrati hedder det. Alle borgere har indflydelse på, hvordan der regeres i Danmark. Vi skal selv finde ud af det. Hvert menneske tæller en stemme. Vi står ikke til ansvar overfor andre os selv.  

Også påskemorgen blev vores situation som mennesker forandret: Da Jesus opstod fra de døde, blev det klart, at der er en opstandelse fra de døde. Døden mistet sit monopol på livsødelæggelse Krudt og kanoner, kræft og katastrofer har mistet sin tilintetgørende magt. Døden er ikke det sidste. Håbet rækker som en bro til et land på den anden side af horisonten.  

Men en ting er, at menneskets livssituation blev forandret påskemorgen for snart 2000 år siden og i maj 1945 og - Noget andet er det indhold, vi giver friheden. - Vi blev fri fra nazismen, med dens herrefolksmentalitet, racearrogance og masseudryddelse af andre. Men hvad er vi blevet fri til? Hvad bruger vi friheden til i dag? Det kan vi vel se i lyset af den politiske debat i Danmark i den seneste tid. Vi træffer politiske beslutninger under hensyn til den økonomiske krise. Et væsentligt element i forbindelse med vækstpakken i sidste uge var hensynet til danskernes grænsehandel. For at få handelen tilbage til Danmark, skal vi sænke afgiften på sukker, sodavand og øl. Borte er alle lægernes argumenter mod for meget fedt i mad og sukker i sodavand. Ingen anfægter for alvor det rimelige i at køre en masse unødvendige CO2  kilometer for at købe billigt ind i Tyskland.  Der er åbenbart rigtig mange, som synes det er i orden at bruge både tid og penge på at købe så billigt som muligt. For det er vores frihed. Er det virkelig den frihed, som unge mennesker under krigen ofrede deres liv for? Sådan som vi er blevet mindet om det den meget sete film om Hvidstengruppen.  

Hvorfor er der ingen der taler os op, og kalder på vores værdighed og anstændighed. Dette her er ikke ment som en kritik af politikere af rød eller blå observans. Egentlig ville de meget hellere noget andet og mere rigtigt. Som politikere forholder de sig blot til den faktiske politiske virkelighed. Og den er tilsyneladende for det almindelige danske gennemsnit, at det vigtigste er, at skaffe sig så meget sødt og fedt til mig selv så billigt som muligt. Det er laveste fællesnævner som bestemmer i Danmark. Kan det være rigtigt, at det er vores udgave af frihed og demokrati!  

Hvorfor skal det være laveste fællesnævner?  Vi er jo skabt i Guds billede. - Vi har mulighed for at ligne ham. Blive som ham. Guds søn; Jesus fra Nazareth.
Han brugte ikke sit liv til det, der var sødt og fedt.
Han brugte ikke sit liv på at være normal som gennemsnittet.
Han brugte sit liv på at være det, han var. Nemlig Guds billede.
Han mødte de små med åbne arme.
Han mødte de oversete med sit blik.
Han mødte de forladte med sit nærvær
Han mødte de fortvivlede med håb
Han mødte de tavse og tillukkede med sit ord.
Han mødte de fordømmende med tilgivelse
Han mødte de onde med kærlighed.
Han mødte den ensomme som et du, man kan rejse sig ved, som et jeg.


Han er Guds søn. I kraft af ham har vi adgang til hans Far. Han er også vor Far. Ikke alene er der ved opstandelsen sat en helt ny horisont for vores liv og død. Med frihed fra synd og død. Men han har også  givet os indhold i friheden. Og nu er vi ved det, som er denne søndags pointe. Friheden er ikke en tom skal uden indhold.
Friheden bliver til i forholdet mellem os.
Mellem Gud og mig og mellem Gud og os.
Som Jesus står i forhold til Gud fader, gør vi det hver især.. Jeg er ikke ene om det hele. Jeg skal ikke selv finde ud af alting. Jeg er ikke fordømt til at skulle realisere mig selv. Jeg bliver ikke mest mig selv, ved at holde mig på afstand af Gud og alle andre. Det er i forholdet til Gud, jeg kan bliver allermest mig selv.  

Når et lille mennesker kommer til verden ved det ingenting. Det kender ikke sig selv eller andre. - Men det kommer det til. I samspillet med mor og far. Når barnet spiser, ser, synger, griner, græder sammen med far og mor, bliver det til som et jeg i forhold til et du. Det er i kærlighedens samspil med et andet menneske, jeg bliver mig i forhold til dig.         

Og hvornår mon jeg bliver allermest mig selv? - Det gør jeg i samspillet med den Gud og skaber, som har udtænkt mig fra første begyndelse. Og fra Jesus Kristus kender jeg ham.  Det er hans far. Det er ham, jeg skal tale med. Som det lille barn, der pludrer, når det har det godt og græder, når livet gør ondt. Det er ham, jeg skal bede til. Og ham, jeg skal lytte til, når han beder mig.  

Tag vores liv med hinanden, som billede. - Vi beder hinanden om noget hele tiden. Ræk mig lige mælken. Ræk mig smørret. Vil du skænke op. - Hvis man aldrig beder om noget eller selv bliver bedt, bliver man ganske ensom. - Man bliver fri fra noget. Men det er ikke frihed. Det er tomhed. Først i forholdet til et andet menneske får frihed liv og indhold. Og det sker, når vi beder hinanden, taler sammen lytter, hjælper. Byder os til, og selv afslører vor svaghed og hjælpeløshed. Det er ikke nogen svaghed, ikke at kunne det hele selv. - For det er, når vi er bundet til hinanden, vi bliver mest frie, og mest os selv. Så er det vi kan føle, at vi lever.  

Det gør vi i forholdet til Gud. - Bundet til ham, bliver vi virkeligt frie. Bundet af kærligheden. Som Jesus er knyttet sammen med sin far i kærlighed, sådan er også vi knyttet sammen med Gud Fader, - i kærlighed.   

Vi har sat flaget op i dag.  Vi markeder befrielsen ikke alene fra fremmed-herredømme, men friheden fra ensomhedens, ondskabens og dødens magt. Friheden til at blive menneske, som Gud har skabt. Ikke en tom frihed, hvor vi er fordømt til at skulle klare det hele selv. Til at være vores egen lykkes smed. Men til i fællesskab med Gud og hinanden, at lade kærligheden ske mellem os. For det er i kærligheden sejren over synd og død bliver til virkelighed. Det er den nye horisont for vores liv, som venter forude og som allerede nu kan give vort liv indhold og mening. Amen