For Gud er alle ting mulige.
Det er Jesu slutreplik i fortællingen om den rige unge mand. Lad os tage den sætning med herfra.  Den rummer både tro og håb, lige til at leve på. For når alle ting er mulige for Gud, så kan han også åbne, hvor der er lukkes, samle hvor der spredes, skaber kærlighed, hvor der hades, skaber liv, hvor der dræbes. Det kan Gud, thi for Gud er alle ting mulige.  

Hvorfor skulle det ikke være rigtigt?
Han som har skabt solen og jorden og placeret os midt i mælkevejen som en del af det uendelige univers? Han som har fundet på at lave vand, der både kan være fast som et krystal, flydende som en væske og damp som en luftart. Han som har udrustet mennesker med en hjerne, der kan tænke tanker og et sind, som kan mærke følelser på samme måde som Gud selv. Han som har skabt alt dette, så noget overhovedet findes, så noget er blevet til. For ham er alle ting mulige. Naturligvis! Hvad er ellers. - Hvor skulle alting ellers komme fra? Ikke fra os, i hvert fald. Meget kan vi mennesker. Men det at skabe alting ud af ingenting kan kun Gud. Det kan vi ikke. For mennesker er alle ting ikke mulige. Det var de heller ikke for den unge mand, som kom til Jesus med sit spørgsmål om, hvad han skulle gøre for at arve evigt liv. Han gør en masse godt. Han holder de 10 bud, siger han. Så sælg dit gods og giv din rigdom til de fattige, hvis du vil være fuldkommen. Men der går grænsen. Det kan han ikke. Han går bedrøvet bort, med uforrettet sag.     

Det handler på en eller anden måde om de 10 bud. Moses fik dem af Gud, mejslet ind på 2 stentavler på Sinaj bjerg. På den første tavle handler det om Gudsforholdet: Du må ikke have andre guder, du må ikke støbe, hugge eller skære noget billede af Gud i metal, sten eller træ. - Du må ikke misbruge hans navn men i stedet holde hviledagen hellig. - For Gud er den Gud, som befriede jøderne fra slaveriet i Ægypten og førte dem som hans folk ud i ørkenen på vej mod det hellige land. Med andre ord: Gud er den Gud, for hvem alle ting er mulige. ( 1 tavle )
På den anden tavle handler det om medmennesket, om naboen, din næste. Du må ikke begære, det som hører din næste til. - Det skal du holde fingrene fra. Du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, hverken hans hustru, hans ejendom eller noget som helst, som hører din næste til.  

Det er en seriøs ung mand, som kommer til Jesus. Han ønsker at være et retfærdigt og dermed ordentligt menneske. Han er ikke ligeglad med loven. Det bør vi heller ikke være. For loven er til for at beskytte de svage eller som det hedder i fortalen til jyske lov fra 12 tallet. "Loven er et værn mod den stærkes ret til at kue den svage".  

Lad os begynde med færdselsloven. Den er ikke lavet med vejledende forslag til, hvordan man kan gøre, hvis man har lyst. Loven skal holdes af alle. - Vi har højretrafik i Danmark.  Hvis det kun er nogen, der holder loven, går det galt. Det siger sig selv. Trafiksikkerhed bygger på, at vi alle følger de samme regler. På Hjørringvej er der cykelsti på begge siger. At der er højretrafik også på cykelstien er markeret med skilte og med cykler, som er malet i kørselsretningen på cykelstien. Alligevel cykler mange i den forkerte side. Nogle ved, at det er forkert og viger derfor venstre om, ind på fortorvet, når man mødes. - Andre ved det ikke og kører derfor højre om. Hvad vej skal man så vælge? En regel som kun følges af 50 % er ikke nogen regel. Den virker ikke. Og kan derfor heller ikke beskytte, hverken den ene eller anden. Vi finder som regel ud af det. Men det er blevet sværere. For nogle af de børn, som ikke har lært reglerne får knallerter. Men de bliver ved med at køre på cykelstien. Og så begynder det at blive farligt, når der ingen regler er. Værre bliver det, når de som voksne kører derudaf i deres bil, måske på motorvejen, som spøgelsesbilister. Før min ferie læste jeg om en ung mand, der kørte i den forkerte retning på motorvejen ved Aalborg. Man nåede at få udsendt en advarsel på radioen. Men kort tid efter var slut. Han kolliderede frontalt med en lastvogn og var død på stedet.  

Ligesom færdselsloven er alle samfundets love vigtige. På alle områder. For de virker kun, hvis vi overholder dem.  Gør vi det ikke, bryder samfundet sammen og vil efterlade os på en slagmark, hvor alle kæmper mod alle. Og hvor den stærke og magtfulde med stor sandsynligvis vil gå af med sejren. - Hvis der overhovedet er en sejr at fejre efter kaos.  

Og kaos er der i Ukraine, Syrien, Gaza, på Vestbredden, Irak, Ægypten. Og går man det efter, ser man tydeligt, at det handler om overtrædelse af de 10 bud.  Det handler om begær. Det handler om mennesker, som begærer andres hus og land, som stjæler og røver det, som hører andre til. Her bliver ondt gengældt med ondt. Og vi ved ikke, hvordan vi skal bryde den onde cirkel. - For mennesker synes det umuligt.   

Det er ikke loven i sig selv, der er noget galt med. - Det er overtrædelsen, der er problemet.  Det er godt at leve i et land med gode love. Men de skal overholdes. Mange færdes i vores fælles liv, som en slags spøgelsesbilister, uden respekt for medmennesket og måske også for sig selv og det liv man er blevet betroet.  

Den rige unge mand måtte gå bedrøvet bort. Selvom han kunne sige, at han havde overholdt de 10 bud. I hvert fald de 5 bud, som handler om medmennesket og næsten. Her er endelig et ordentligt menneske. - Hvorfor skal han sendes bort med uforrettet sag. - Hvem kan så blive frelst, spørger disciplene.  

Problemet er vel de første 5 bud.  Som handler om Gud.  Der er ikke plads til Gud. Den unge mand tænker mest på sig selv. - Han grundspørgsmål lyder: Hvad skal jeg gøre...- gøre for at arve evigt liv?  Nu er han jo ung. Så det er vel i orden, at han er seriøs i sin stræben efter evigt liv. Men det er i denne stræben, han farer vild. - For når han holder alle buddene, gør han det for selv at få evigt liv. - Han gør det ikke for medmenneskets skyld. Han gør det ikke for samfundets skyld. - Han gør det for sin egen frelses skyld. Han mener, at han skal gøre en masse godt her i verden for at vinde billetten til paradis. Han har det, man kan kalde en skjult dagsorden. Han tror, han kan handle sig til sin frelse.  Som noget for noget. Jeg yder en masse gode gerninger. Til gengæld for dem får jeg det evige liv.  Når jeg lægger noget i den ene vægtskål, lægger Gud noget tilsvarende i den anden. Jeg lever et ordentlig liv, faster, beder, giver almisse, holder sabbat osv. Til gengæld skal Gud give mig sin velsignelse, med velfærd, sundhed og til sidst det evige liv. Når man tænker sådan, har man placeret sig selv i centrum som den, det hele drejer sig om. Medmennesket er rykket ud i periferien. Og det er Gud også. Manden bliver afsløret, da Jesus foreslår ham at give sin rigdom til de fattige. Det kan han ikke. - Så vil han miste kontrollen over sit liv. - Så ville han være nødt til at leve af andres nåde og barmhjertighed.
- Og af Guds barmhjertighed.  

Og så er vi ved nerven i fortællingen. Man kan leve af Guds barmhjertighed.   For Gud er alle ting mulige. For Gud er jo netop Gud. Han ønsker at begave os med alt godt, et godt liv med hinanden og det evige liv i fred og glæde.
Gud er den der gir os liv og gør os glade og som holder af os, som vi er. Det er gratis. Det er nåde og barmhjertighed. Det har intet med retfærdighed at gøre. Det er kærlighed. Og kærlighed kan ikke handles. Den kan ikke fortjenes. Den er altid en gave, som må gives og modtages, men aldrig handles. For Gud er alle ting mulige. Gud kan flytte bjerge og få kameler gennem nåleøjer. Men hvorfor skulle han det? Men han kan også give mennesker evigt liv. - Derfor sendte han Jesus til verden for at overvinde den egoisme og snæversynethed, som får os til at tro, at vi skal sikre os selv og forsvare os mod hinanden. Den unge mand gik bedrøvet bort. - Jeg tror den historie har en fortsættelse. - Jeg tror han i mødet med Jesus har fået noget at tænke over. Noget som har fået lov til at arbejde i både sind og tanke. Den dag blev der sået et frø. - Og et frø skal spire og gro og en dag blive til blomst og frugt.  Thi for Gud er alle ting mulige. Amen.