Prædiken - Sexagesima søndag - Mark. 4,26-32 

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, amen

Nu skal jeg fortælle jer en hemmelighed.

Kender I situationen.

Der er sladder i luften. Nu skal I bare høre.

Jeg ved noget, som ikke alle ved. Vil du høre det?

Det vil man i regelen.

Det giver prestige at vide noget, som ikke alle ved, for så har man noget at fortælle.

Men det kan også koste. –

Hvis man lækker fortrolige oplysninger, kan det koste venskaber og stillinger.

Tænk bare på balladen i Forsvarsministeriet om jægersoldaterne.

Nogle gange er det bedst, at hemmeligheder netop er hemmelige, fortrolige.

Alligevel skal jeg nu fortælle jer en hemmelighed.

Oven i købet en hemmelighed, som skal fortælles. Så det gør jeg.

Hemmeligheden er, at Guds rige er ved at komme.

Jeg har den fra Jesus, der fortalte den til sine disciple, som fortalte det videre og siden skrev det ned i Det nye Testamente.

 

Jamen, så er det jo ingen hemmelighed, kunne man sige.

Hvis der er tilgængeligt for alle - og kan opsøges i bøger og på nettet - er ingen hemmelighed.

Jo, det kan det godt være, hvis meddelelsen er krypteret og gådefuld.

Jesus kalder selv budskabet om Guds rige et mysterium.

Det med Guds rige, der er ved at komme, er både åbenbart og hemmelighedsfuldt.

 

Jordskælv ryster Haiti, og slår mennesker ihjel, slår civilsamfund i stykker og gør fattige endnu fattigere.

Verdens ledere samles i København for at begrænse skaderne af klimaet forandring. Men enige om ret meget blev de ikke.

Hvert eneste år dør mennesker af sygdom, sult, krig og alderdom. Det gør måske 2. – 300.000.000 millioner mennesker. Hvert år.

 

Det er da et mysterium, hvordan Guds rige skulle komme og lave om på det.

Statsministeren talte i sin nytårstale om, at vi skal holde os i front og være blandt de 10 rigeste og bedste lande. – Men det er altså i sammenligning med andre lande. Vi accepterer altså at de fleste er fattigere end os. – Danmark er ikke Guds rige. For Guds rige for alle. Det kan vi langt fra leve op til. Og vil heller ikke. Så hvordan skulle vi kunne forstå, at Guds rige kan komme.  – Det er da en hemmelighed.

 

Afsløringen af hemmeligheden, sker i det øjeblik, troen kommer til.  Vores tro.

Hvor vi bliver overbevist om, at han har ret. – Så vi får brug for at bede bønnen:

Komme dit rige, og ske din vilje, som i himlen således også på jorden.

Og tror, at det også vil ske. Så vi orienterer os efter det. Og lever efter det.

Jesus bruger billedsprog og lignelser for at få os til at tro hemmeligheden, mysteriet.

Se på frøet. Se spirekraften, et frø spirer og slår rod, bryder gennem jordoverfladen, bliver en plante, der vokser og gror.

Sådan er det med Guds rige. – Det er som et frø, der har kraften i sig til et blive en stor plante, som blomstrer og bærer frugt.

 

Se ikke på størrelsen. – Sennepsfrøet er det mindste frø af alle. Alligevel bliver det til en stor plante, en busk så stor, at fuglene kan bygge rede i dets grene.

Det kan godt være kejserens rige er stort. Romerriget.  Det var skræmmende stort. Men det er ikke udstrækningen og formatet, der betyder noget. Det er spirekraften. Det er kvaliteten og ikke kvantiteten.

Se ikke på generalerne og politikkerne. De har deres tid, nu. – De vil forgå med tiden.

Se ikke på de religiøse ledere, farisæere, skriftkloge og præster. De er ikke noget i sig selv men kun i kraft af deres embede.

Se ikke på det onde, som knuser og ødelægger alt det, som synes godt og rigtigt.

For når du ser på det, som ødelægges, risikerer du, at dit livsmod vil visne, som en plante, der vokser op i lyset men som ikke har rod i nærede muld.

Men se derimod på det, der gror. Det som har spirekraften i sig. Bevar fokus.

Guds rige kommer. Det spirer og gror og vil modnes til frugt til rette tid.

Og det vil sige, at Gud vil med sin magt kommer til at herske over både himmel og jord, Så vil hans være magten og æren i al evighed.

 

Paulus er den apostel, vi hører mest om i tiden efter Jesu opstandelse fra de døde.

Han betegner sig selv for den mindste og det hænger sammen med, at han fra begyndelsen var farisæer og brugte al sin energi på Jesus bekæmpelse.

Det var det eneste rigtige for ham, indtil det øjeblik, han mødte Jesus, som opstået fra de døde. – I et nu blev hans opfattelse af sandhed og løgn som forvandlet.

Han opdagede hemmeligheden. Mysteriet. At Jesus er den levende Guds søn.

Så var Guds rige kommet til verden. Så var hans magt brudt igennem.

 

Det er Guds kraft til frelse for enhver der tror, siger han. Han bruger ordet Dynamis. Vi kender det fra dynamit. Det bruger man til at sprænge klipper med. Med dynamit åbnes der veje, som før var lukkede. Evangeliet om Guds rige er som dynamit.

Det ligner billedet med frøet, der spirer frem af jorden og bliver til en plante.

 

Når Paulus rejste rundt i den internationale verden, blev han mødt af forargelse af jøderne. De vil have tegn på sandheden og ikke nøjes med troen. Og han blev mødt med foragt af grækerne, for de ville have intellektuel og filosofisk visdom.

Men for Paulus var det eneste rigtige, at forkynde hemmeligheden med det kommende Guds rige. Et mysterium som er afsløret med Jesu liv, død og opstandelse.

Og det er et mysterium på grund af korset. Det er ikke symbol på magt men afmagt.

Det virkede sølle og fattigt. Ligesom tilhængerne, som sjældent kom fra den økonomiske og kulturelle elite men fra samfundets bund, at fattige og udstødte.

Men hvad gør det, når evangeliet er en Guds kraft, Guds dynamis, som formår at bryde en vej gennem selv den hårdeste skal og stærkeste modstand.

 

Jesus talte om Guds rige med billedsprog om frø, som vokser og bærer frugt.

Paulus forklarede mysteriet med, at Guds magt er som dynamit.

Jeg læste engang en artikel af en præst, der prøvede at forklare det således:

 

Hvad er det, der gør, at 1+1 er mere end 2.

Matematikeren ved det ikke. Efter det matematiske og naturvidenskabelige sprog  er 1 + 1 altid 2. Ellers bryder matematikken sammen.

I kærlighed er det lige modsat.

Her er 1 + 1 altid mere end 2. Hvis ikke, så er det ikke kærlighed.

Der sidder her i kirken nogle forældre, som ved, at 1 + 1 kan blive til 3.

Sådan er det, når kærligheden plusser nogle mennesker: Så bliver det kreativt.

Og det er ikke blot børn, der kan komme ud af det foretagende. Når kærligheden plusser mennesker, kan det bringe forventning og håb med sig, og mening og sammenhæng, livsmod og kreativitet. Og frem for noget fred og glæde.

 

Det er hemmeligheden. Gud har givet os mulighed for at forstå hemmeligheden ved at skabe os i sit billede.

Og de fleste mennesker, der har levet på denne jord, har på en eller anden måde fået glimt af mysteriet og ved inderst inde, hvad der giver livet mening og indhold.

Og med Jesus har Gud åbenbaret hemmeligheden. At Guds rige kommer og med sig vil bringe fred, glæde og kærlighed. Selv talte han om det til alle.

Og så han udsendte sine disciple for at sige det videre. – I dag er vi med i rækken af mennesker, som hører det, og som skal sige det videre.

 

Efter Jesu opstandelse fra de døde ved vi, at hemmeligheden ved Guds rige er knyttet til ham selv. Man forsøgte at kvæle ham i kritik, tortur og død. Men modstanden, ondskaben kunne ikke knække hans kærlighed. Helt ind i døden tilgav han sine fjender. Ved sin død blev han det frø, der bliver lagt i jorden, som ikke dør men forvandles til nyt liv. Det vi kalder opstandelsen fra de døde og evigt liv.

 

Når vi hører dette, er det Guds ord, som blev sået i os, som nu kan vokse og gro frem til frugtens tid med fred, glæde og kærlighed

og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen. 

/ sognepræst Johs Kühle