Frygt ikke. Det bliver sagt hele 3 gange. 
Det er ret aktuelt, må man sige, med alt det som sker i verden lige nu. - med sanktionerne mod Rusland pga af krisen i Ukraine, med terrortrussel mod Norge, med krigen i Gaza - oprettelsen af det nye kalifat i Irak under Isis ledelse. Og de kristne må flygte over hals og hoved, hvis de vil redde livet.
- Hvordan skal det dog komme til at gå? kunne man spørge.
Og det er jo ikke til at svare på, for vi ved det ikke.  
- bliver der fred i Afghanistan, når nu soldaterne forlader landet og kommer hjem?
- om ebola epidemien i Vestafrika breder sig til resten af Afrika og måske hele verden
Når vi ikke ved, hvad vi skal svare, siger vi måske:
- Det må tiden vise.
Det er en talemåde, vi bruger.  Men det er noget sludder. Tiden viser ikke noget som helst. Om der bliver terror i Norge afhænger ikke af tiden, men af om der er terrorister, som vil gå i aktion og om der er politi og efterretningstjeneste, som får standset det i tide. Om krigen i Gaza fortsætter afhænger af, om der er fanatikere på begge sider, som har magt, som de har agt, eller om vi andre får stoppet dette vanvid. Begivenhedernes gang afhænger ikke af tiden men af os. Så det med at henvise til det, tiden vil vise, er ikke bare en uskyldig vending og en dårlig talemåde. Det er ansvarsforflygtigelse. Det er ikke tiden, der har ansvar for det som sker men os selv og de naturkræfter, som folder sig ud i verden.  

Frygt ikke, siges det ofte i evangelierne.
Det sagde englen til den unge Maria, da hun fik at vide, at hun skulle føde Guds søn. Frygt ikke sagde Jesus til Peter, da han og andre har fået fyldt to både med fisk efter dagsfiskeriet. Frygt ikke, sagde englen til de 3 kvinder, som påskemorgen så ind i den tomme grav. Der er ingen grund til frygt i mødet med det guddommelige. Gud er ikke frygtelig. Gud er nådig og kærlig. Det er centralnerven i Jesu forkyndelse. Hos ham er der både trøst og tilgivelse. - Om omsorg. Tag nu f.eks spurvene, siger Jesus. Man kan købe 2 stk for en skilling i flg Mathæus. Og hos Lukas er der endda blevet udsalg, for her kan man få 5 spurve for 2 skilling. - Det er jo ikke ret meget. Alligevel er der ikke nogen af dem, som falder til jorden uden at vores himmelske fader er med i det. Hvor meget mere har han så ikke omsorg for os, som er meget mere værd end spurve.  

Med de ord sender Jesus disciplene ud på mission to og to. De skal gøre det samme som Jesus. De skal forkynde, at Guds rige er kommet nær og tage sig af de syge, de spedalske og de dæmonbesatte med samme myndighed, som Jesus havde. Nogle steder vil de blive taget godt imod. Andre steder vil man vende sig imod dem og gøre dem ondt. - De skal være tamme som duer og ikke gøre gengæld. Men de må gerne bruge hovedet og være snilde som slanger. Det ikke sikkert det bliver let. Ej heller smertefrit. - Det var det jo heller ikke for Jesus. - Men frygte mennesker. Det skal de ikke. Men de må godt frygte det onde.  

Gad vide, om det ikke er med frygt ligesom med feber. Feber er ikke i sig selv farligt. Først når den bliver for høj.  Feber er et redskab, som kroppen tager i brug, når den er blevet angrebet af virus eller bakterier. Temperaturstigningen er tegn på, at kroppens forsvarsmekanismer er gået i aktion. På samme måde med frygt. Det er en relevant reaktion med noget, som truer udefra. Når vi frygter noget, er vi på en måde sat i alarmberedskab, så vi er klar, hvis det onde kommer.  

Nordmændene oplevede det i sidste uge. Efterretningstjenesten havde fået nys om et forestående terrorangreb et sted i Norge og valgte derfor at slå alarm. Bevæbnet politi og militær var til stede overalt, i byer ved grænseovergange osv. Det er kun tre år side, at Norge blev ramt af terrorbombningen i Oslo og massakren på Utøya. Dengang var man uforberedt. Sådan skulle det ikke være denne gang. Nu er trusselsvurderingen atter normaliseret. Der skete ikke noget. Nogen vil sikkert sige, at man på den måde måske fik forhindret et angreb på Norge. Andre vil modsat hævde, at reaktionen var overdreven og unødvendig. - Når man går ud i pressen og taler på den måde skaber man frygt. - Og havde Jens Stoltenberg og mange andre 3 år tidligere ikke netop sagt, at man aldrig vil bøje sig for frygten. Så hvad er egentlig det rigtige at gøre. - Skal vi tale højt om muligheden for, der kan komme til at gøre ondt. Eller skal vi hellere tie stille, for frygten for det onde er i sig selv et onde, man bør undgå.  

Som jeg ser det er frygt, feber, sult og tørst ikke farligt. - Sult er tegn på, at man skal have noget at spise. Tørst er tegn på, at man skal have noget at drikke. Frygt, feber, sult og tørst er et tegn på, at man skal handle. Det er et sund reaktion på en situation.  
- Kun en tåbe frygter ikke havet. - Det betyder ikke, at man skal lade være med at bade. Men det betyder, at man skal kaste sig ud i bølgerne med omtanke.    

Når Jesus siger frygt ikke, så er det for at få os til at se hvor farerne ligger, hvor det frygtelige er. Og i dag siger han til sine disciple, at man skal frygte ham, som kan lade sjæl og legeme gå fortabt i helvede. Og hvem er så det, kan man spørge? - Det er ikke dem, der slår legemet ihjel. Det er altså ikke mennesker, selvom vi kan forvolde døden. - Det er derimod ham, der kan lade sjælen går fortabt i helvede. Nogle bibelfortolkere foreslår, at det er Gud der kan lade et menneske gå fortabt i helvede. Andre mener modsat, at det må være Djævelen. For det giver jo ingen mening, at Gud, som har omsorg for os, som endog kender antallet af hår på vort hoved, at han skulle lade os forsvinde i Helvedes intethed. Det giver ingen mening. - Det er ikke sådan, Jesus taler om Gud overhovedet. Han taler om en nådig, barmhjertig og generøs Gud, som med Jesus har åbenbaret sin kærlighed. - Hver gang et menneske oplever Guds storhed og mennesker forskrækkes, forbløffes og forbavses lyder ordene. Frygt ikke. - For Gud er ikke frygtelig. Han er kærlig.

Det er Helvedes kræfter vi skal frygte. De kan gribe mennesker. Og tage styret over os, og ødelægge os. - Det sker hele tiden. Også selvom vi lever i velfærdssamfund blandt verdens lykkeligste mennesker. Hver dag er der mennesker, som bliver syge. Ramt af noget smerteligt og livstruende. Hver dag er der mennesker, som bliver såret i sjæl og sind pga af noget udefra kommende eller noget i sig selv. Hver dag er der mennesker, som bliver dræbt i trafikken eller andre steder. Det er både bekymrende og frygteligt. Derfor skal vi tage vore forholdsregler. Det er dumt at lade tiden vise, hvordan det går. Og det er uansvarligt. - Vi skal selv handle og gøre noget relevant.  

Men det onde og smertefulde er ikke hele sandheden om vort liv. Og det må ikke få lov til at sætte dagsordenen. Så frygten tager magten fra os. Det er ikke meningen at man skal have feber hele tiden, eller være sulten og tørstig. Derfor skal frygten mødes af noget andet. Som kan imødegå frygten. lad os møde frygten med taknemmelighed for alt det gode og glædelige. - Hver eneste dag åbner sig med ny tid til at leve og ånde frit, glæde sig over vejret og vinden, solen og regnen og hele den store smukke vidunderlige natur. - Hver eneste dag åbner sig med nye muligheder for at være sammen med sine kære, sine børn og sin familie, sine venner og kollegaer og fremmede som krydser vores vej. Det er spændende, udfordrende og berigende. - Hver eneste dag er gavebod med alt godt fra skaberen, som er givet os til både glæde og gavn. Det er ikke frygteligt. Det er herligt. Det er givet af skaberen i kærlighed til sin skabning, til dig og mig.  

Det er med denne kærlighed Jesus møder mennesket. - Os alle, ubegrænset, forskelsløst, venner som fjender. Alle er vi Guds børn. Uden undtagelse. For Gud er der ikke gode børn og onde børn. For ham er der kun elskede børn. Og i mødet med en sådan kærlighed må frygten vige. Der er ikke brug for den. Paraderne kan sænkes og vi kan mødes fordomsfrit, ansigt til ansigt. - Kærligheden driver frygten ud. Guds kærlighed gør......!!!!  og for det siger vi lov og tak og evigt ære være dig Vor Gud, fader søn og Helligånd, du som var er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen.