Matt. 7,22-29

Salmer: 754, 448, 313, 561v1,2,3,7,9,11,13 , Till 869, 375

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen

Profeter møder vi mange af i Det Gamle Testamente. Profeternes opgave er at formidle Guds ord og vilje til folket.De fik åbenbaringer fra Gud - ofte gennem natlige syner. Og bagefter måtte de gå ud og fortælle folket om Guds vilje.

I den bibeltekst vi hørte i begyndelsen af gudstjenesten hører vi profeten Mika, der kritiserer andre profeter. Han kritiserer dem for at de er blevet "levebrødsprofeter" - ligesom vi kan tale om, at nogen er levebrødspolitikere, så er de politikere ikke fordi de har noget særligt på sinde, men blot for at tjene penge - Sådan er de profeter, han taler om profeter kun for at tjene penge, de siger hvad folk gerne vil høre og vil give penge for, ikke hvad Gud siger dem. 

Disse falske profeter siger Mika, vil Gud trække sig væk fra, han vil ikke mere åbenbare sig for dem. Deres nat skal blive uden syner, mørket uden spådomme for dem. Indbygget i denne advarsel, givet af profeten Mika til konkrete medprofeter i hans samtid er tanken, at bliver vort liv uden syner og visioner, da er vi ilde stedt. Hvis vi ikke mere får og tager imod budskaber fra Gud, om hvad han vil med vores liv, da bliver vores liv et skrøbeligt faldefærdigt projekt, da kommer vi til at leve vores liv på et grundlag lige så usikkert, som hvis vi byggede et hus på sand.

I evangeliet vi hører i dag fra Mattæus taler Jesus til indledning om nogen, der tror om sig selv, at de har levet efter Guds vilje og gjort gerninger i Guds navn. Men det har de overhovedet ikke, siger han. Man kan nemlig nemt tage fejl når man tænker på, hvad der er det rette at gøre. Og så fortæller han den lille lignelse om, de to mænd, der byggede hus. 
En byggede sit hus på en klippe,  så blev der skybrudsregn, derefter gik floden over sin bred og der kom storm, men huset stod fast mod det hele, det stod på klippen. 
Den anden byggede sit hus ovenpå sand, og der kom skybrudsregn og sandet begyndte at sive væk under huset, så kom der stormflod og alt sand under huset blev skyllet væk, til sidst kom der storm og stormen væltede nu huset omkuld.

Enhver, der hører disse ord og handler efter dem ligner manden, der byggede på klippen, siger Jesus, og enhver, der hører disse ord og ikke handler efter dem ligner manden, der byggede på sand.

"Disse ord", som man skal høre og handle efter, hvad er det ?

Det står der ikke noget om i det evangeliestykke, vi lige har hørt, men stykket er afslutningskommentaren til hele Jesu bjergprædiken som bliver gengivet i 3 kapitler forud.  Den, der hører og handler efter alt det, der er foldet ud i Jesu bjergprædiken, han bygger på den faste klippegrund.

Og hvad er det nu lige der bliver sagt i Jesu bjergprædiken.    

Et kort resume :
I er jordens salt
Jeres lys skal skinne for mennesker som lyset i en stage,
Forson dig med den der har gjort dig imod, før du stiller dig op for Gud.
Værn om ægteskabet, som du bryder, allerede når du kaster et lystent blik på en andens ægtefælle.
Du skal ikke sværge og sætte både Gud og livet i spil for at give dine ord kraft.
Når nogen slår dig så vend den anden kind til.
Tager en det fra dig, som er dit, så giv ham noget mere.
Giv den, der beder dig om noget.
Elsk dine fjender gør godt imod dem, der forfølger dig. 
Udstil ikke din godhed og bed Gud om det ene nødvendige.
Saml dig skatte i himlen ikke på den forgængelige jord.
Vær ikke bekymret for, om du får til livets ophold, stol på Gud.
Døm ikke andre. Du kan ikke se til at tage splinter ud af din brors øje for bjælken i dit eget øje.  
Bed, så skal der gives dig.
Gør mod andre, som du ønsker, de gør mod dig.
Salige er de fattige i ånden for himmeriget er deres
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes
Salige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes
Salige er de som stifter Fred, for de skal kaldes Guds børn
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

De skal se Gud ...   det er syner og visioner, der er på spil her i bjergprædikenen og samtidig er det håndfast vejledning til handling i det helt konkrete liv. Et liv, hvor vi slipper alle forsvarsværker og bliver sårbare og lader det andet menneskes ve og vel blive vigtigere i livet end vort eget. Bjergprædikenens ord og univers er de natlige syner og visioner, vi har fået gennem Jesus Kristus. Vi har fået dem gennem hans prædikens ord og billeder, som vi kan se og smage på, prøve at sanse indholdet af, og - Jesu eget liv, hans død og opstandelse er en åbenbaring for os, en vision om Guds rige : at det findes og er konkret.

Vi tænker vel ofte om visioner, at det er noget luftigt og usikkert noget, som er godt at have, men svært at basere noget egentligt på. Vi vælger det sikre, vi ved, hvad er.

Men Jesu lille lignelse om bygningsmændene sammenholdt med henvisningen til bjergprædikenen, den har den overraskende pointe, at klippen, det grundfaste, det er at bygge på visionen om Guds rige, som vi møder den i Jesus Kristus. Hører vi det, og bygger alligevel vores liv op om det at sikre vores eget og vore egnes liv og levned og fremgang, da bygger vi på det sand, der løber ud. At leve af at sikre og forsvare sig selv, er et livsgrundlag på sand. Det er slet ikke den faste klippe, vi tror, det er, og som vi klynger os til.

Så Jesu lille lignelse er i virkeligheden en sønderlemmende kritik af vores byggemetode, når vi bygger vores liv op.Lad være med at bygge på sand; det liv, vi kun lever for os selv og vore egne er ikke af Gud, det er visionsløst og kan ikke bestå, siger han, byg på den klippe som kærlighed og vilje til sårbarhed er.

Samtidig med at Jesu lille lignelse om husbyggerne er en opfordring til at se, høre og handle i retning af Guds rige, så er det en forkyndelse af, at det findes: Alt er ikke sand, der ustabilt siver væk, der findes et fast grundlag at bygge tilværelsen på: nemlig den nyskabende livsmagt der er i Jesus Kristus.

Guds vision, som han deler med os i bjergprædikenens syner og konkrete råd, som han deler med os i den søn, han sendte til jorden for al leve med os, dø med os, og for at opstå, så vi kunne opstå  med ham, den vision sprænger alle de grænser og de sokler, som vi troede der var bygget fast op. Guds vision skaber nyt, når det hele er forbi.

Bygger vi livet på den overraskende kærligheds magt, som Gud har ladet os se og møde i Jesus Kristus,  da kan skybrudsregnen komme, og stormfloden rulle ind, da kan stormene rive i os, og det kan være slemt, men vi har en klippegrund at hvile på, som ikke kan væltes. 

Så når den økonomiske krise kradser, når arbejdet hænger i en tynd tråd, når helbredet svigter, når parforholdet skranter eller når verden forandrer sig hurtigere end vi kan følge med, så må vi hjælpe hinanden med at se, hvad Guds vilje er med vores liv. Vi må for hinanden pege på Guds rige, som en magt, der også er midt i verden og som med Guds hjælp vokser hver gang vi tror det og handler bare lidt i retning deraf.

Og så må vi glæde os og takke fordi Gud ikke har fjernet sig fra os og givet os nætter uden syner og visioner. Han har givet os Jesus Kristus,

For den levende vision siger vi lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.