09.05.2010 kl. 9.00 7x og kl. 11.00 7y

Lukas 10, 23-37 - Dreng med sten

Nogen gange skal vi bære på tung ting – ja ham her drengen han skal f.eks i forbindelse med sit arbejde. Der kan også være noget tunget at bære hvis vi skal ud at rejse og vil have meget med os.

Ssådan komme vi af og til at skulle bære tunge ting.

Men vi kan også tale om det at bære noget tungt som det, at vi oplever noget i livet, der er hårdt og skal bære det. Ja vi kan opleve ting som næsten ikke er til at bære. Sådan kan vi også bruge det udryk ”at bære tungt”.

I en ny bog der er kommet med forslag til bønner til gudstjenesten, er der en bøn som man kan bruges i forbindelse med barnedåb  i den lyder bønnen for barnet  : ”lad ham ikke møde mere ondt end han kan bære”. Det kan være den bøn man retter til Gud, når man har et nyfødt barn i sine hænder.

I bibelens ur-fortælling om Adam og Eva hører vi, at de to kom ud af  paradisets have. Og ude i verden fik de to sønner Kain og Abel.   De voksede op og blev landmænd. Kain blev kornavler  og drykede jorden og Abel blev kvæg avler. En dag ville de begge takke Gud for det udbytte de havde fået af deres arbejde. De bygged hver et lille alter og ofrede hver lidt af deres arbjedes udkomme i et offerbål; Kain lidt af sit korn og Abel lidt fårekød.

Kain så, at røgen fra Abels bål steg lige mod Himlen,  så Gud tilsyneladende modtog Abels offer med glæde, men samtidig så han, at røgen fra hans eget bål det fistrede hen langs jorden og steg slet ikke mod himlen.
 Hvorfor vil Gud ikke modtage mit offer tænkte Kain chokeret – er det, jeg gør mit arbejde  ikke ligeså godt som det Abel gør ?  Åh han er også sådan en fedterøv ham Abel, han skal altid gøre indtryk  både på mennesker og på Gud.

Og i sin vrede tog Kain en stor dyreknogle og bankede løs på Abel – lige til han var død.
Senere spurgte Gud Kain : Kain , hvor er din bror ?
Det ved jeg ikke vrissede Kain, skulle jeg måske gå rundt og passe på min bror ?
Din brors blod råber til mig fra jorden, sagde Gud da til ham.

Billede  hjerte med plaster

Sådan fortæller Bibelen om, at mennesker fik tungt at bære på. Adam og Eva mistede deres dreng, og det måtte de bære, og Kain måtte resten af sine dage bære det, at han havde ladet vreden løbe af med sig og havde taget livet fra sin bror.
”Jeg er fredløs tænkte Kain. Jeg får Aldrig fred.  Men Gud satte et mærke i panden på Kain som beskyttede ham.

- -

”Kom til mig alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg skal giv jer hvile” sådan sagde Jesus engang.
Når man lige hører det, så tænker man : det er da vist et ord for gamle mennesker, sådan nogen som er slidte og gamle go allerhelst vil dø.

Billede  tankefuld dreng i mark

Men det er jo ikke kun gamle mennesker, der får tungt at bære på. Det kan alle mennesker få : børn, unge voksne.  

Det kan være ting vi oplever, som vi helst ikke ville have oplevet, det kan vær ting vi gør, som vi virkelig ikke skulle have gjort.
Det kan være ting, som vi skulle have
gjort, men vi ikke fik gjort.

Der er nogen unge, som synes at livet giver dem så meget tungt at bære, at de ikke kan overskue det, begynder måske at skære i sig selv, drikke helt vildt, sulte sig selv, eller gemmer sig i computerspillets verden døgnet rundt. 

Kom til mig alle I som bærer tunge byrder og jeg vil give jer hvile, siger Jesus.
 Men hvad er det egentlig for en hvile, han taler om ?   Han siger jo ikke, at han vil tage byrderne, det tunge fra os. Men at han vil giv os hvile ro, glæde midt i det liv, hvor der er byrder at bære, både gode og dårlige. Han vil hjælpe os og give os at kunne tage det op, som vi skal bære på.

Og det er jo det glædelige budskab som evangeliet vi har hørt i dag handler om i historien om den barmhjertige samaritaner.

Billede samaritaner

I historien møder vi en mand, hvis liv bliver slået synder og sammen af nogen, der i hver fald ikke tænker på ham. Han er fuldstændig prisgivet andres hjælp.
Men præsten, der kommer forbi synes ikke lige, at det er hans opgave at tage sig af det. Måske sidder der 400 mennesker i hans tempel og venter på at holde konfirmationsfest og dem kunne han da ikke lade sidde og vente, det må nogen andre tage sig af, tænker han og smutter forbi.
Bagefter kommer levitten -kirketjeneren. Og han havde godt set, at præsten bare gik forbi, så han tænker vel : når præsten ikke gør noget ved det, så behøver jeg heller ikke. Og sådan er vi jo: hvis ikke de andre gør det, der skal gøres, så behøver jeg heller ikke.
Ingen af de to tager det op, der ligger lige foran dem og kalder på dem. Det vil de ikke bære. Det synes de ikke de kan.
Men heldigvis kommer der da en mere: samaritaneren, den fremmede, som ingen ventede sig noget godt af. Han løfter den forkomne mand op, han bringer ham til et trygt sted, og han sørger for, at han får hjælp lige til han kan klare sig selv igen.

Det kan godt være at samaritaneren blev forstyrret meget i det, han nu var på vej til, det kan også godt være at det var dyrt for ham at betale for hotelregningen for den overfaldne. Det kan godt være at det var tungt for ham at bære den her opgave. Men han gjorde det.

Billede  Pige bærer bror

Vi bærer altid noget af vore medmenneskers liv  i hænderne. Der skal så lidt til, før vi kan slå det i stykker. Nogle uvenlige ord, at vi overser det menneske. Og der skal så lidt til, for at vi kan være med til at få vort medmenneskes liv til at lykkes : et godt ord, et smil, en hjælpende hånd. Men af og til skal der også meget til.

Historien om den barmhjertige samaritaner en historie om,at livet kun bliver rigtigt, når vi tager os af hinanden. Historien er dramatisk, men den ender godt.    
 Sådan ligner den også historien om Jesus. Jesus er kommet til os som en barmhjertig samaritaner, en der aldrig går forbi os men vil løfte os op, når vi er slået ned, og give os mulighed for at klare livet igen.
Han, den helt igennem kærlige, blev slået ihjel for det, men døden kunne ikke holde fast i ham. Han osptod. Det endte godt.

Det ender godt. Det er den store og utrolige vision, som kristendommen kaster ind i vores liv, hvor der er mange tunge ting at bære.
Men nu er det jo ikke kun tungt at bære noget. Det er også godt.

Som f.eks sådan en dejlig lillebror som på billedet her. Det er godt at bære ansvar for dem, som behøver os. Det er godt at bære et ansvar for vores eget liv.

Det er godt at bære et ansvar for den skønne jord, vi har fået lov at leve på. For vi behøver jo ikke ødelægge den.
Det er en fantastisk opgave at få lov at prøve at finde ud af og øve sig i hvordan vi undgår at ødelægge jorden.
Det at bære noget er også vores mulighed.

Billede  Hvile i Guds hånd
Gud er den, der kan give os kræfter til at bære det, vi skal livet.  Og hos ham kan vi hvile vores hoved, finde støtte, når vi føler os små og hjælpeløse og forkerte.
Det må vi aldrig glemme. Vi må aldrig tro, at vi skal bære alt alene, og at hvis vi ikke kan det, er alt tabt.  
Nej alt er vundet, som det var det for den mand, der blev løftet op på æslet og bragt til et godt sted.
Amen

Tale til konfirmander 2010

”Nu skal du høre det mest utrolige”

Det er et lille citat fra forrteningsmanden Ernst i den lille film, vi så en af de sidste gange, vi holdt kornfirmandforberedelse.

Ernst, en smart sælger af regøringsartikler har været på en vellykket forretningsrejse, hvor hans mobiltelefon desværre var gået i uorden, og kørende i sin smarte bil hjem fra lufthavnene midt om natten, bliver han nødt til at tage en blaffer op.

Blafferen præsenterer sig som Jesus Kristus han er kommet igen, og ”Ernst”, siger han ”Du er udvalgt til at være den første der følger mig.” når vi skal ud og gøre godt i verden.

Der sker mange meget forunderlige ting for Ernst mens Jesus er der, bl. a t hans mobiltelefon kommer til at virke igen.

 Men det at Jesus er der gør ikke indtryk på Ernst. Han bruger alle argumenter fra en sælgers verden for, at det er for sent for Jesus, der er ikke marked for det Jesus vil mere. Til sidst tager Jesus tilbage til Gud i et chokerende blændene lys, der oplyser hele kloden.

Da Ernst derefter ringer hjem til konen siger han : ”Nu skal du høre det mest utrolige - Min mobiltelfon er kommet til at virke igen.” 

Ernst og lyset hed filmen

Så du ikke lyset spørger hans kone. Nå jo det gjorde han nok, men det hæftede han sig ikke ved.

Ernst var en smart fyr, men måske lidt hæmmet på synet, for han så ikke de utroligste ting som skete lige for næsen af ham.

Om lidt skal I til alteret og konfirmeres, I skal sige ja til at gå videre i den livsbane som blev givet jer da I blev døbt. En livsbane, hvor det er vigtigt at få øjnene op for de utrolige ting der sker omkring os. Både alle de almindelige ting og mennesker som er omkring os og gør livet spændende og fyldt med værdi og ansvar. Og så de utrolige ting, som evangeliet om Jesus føjer ind i vores liv. At livet er stort og højt og at Gud er med idet for hver enkelt af os...  Noget som er der, men skal ses med åbne øjne og høres med opmærksomme ører.  

Det at sige ja til at blive konfirmeret, er ikke at sige ja til at have set alt lys, men det er at blive ved med at bede Gud hjælpe os med at få øjnene op, så vi ser alt det utrolige han møder os med.

Så det ikke ender med, at det utroligste, vi kan opleve i vores liv er, at en mobiltelefon kommer til at virke igen.

/ sognepræst Gurli Møller Andreasen