Ved Johs. Kühle

I dag for en måned siden døde Steve Jobs. Det var kræft i bugspytkirtlen. I 2009 klarede han en levertransplantation; troede man. Men nu er han død. Der er nogen her som ved præcis, hvem jeg taler om. Andre ligner et spørgsmålstegn. Steve Jobs var en af verdens rigeste med en formue på 47 milliarder kroner og hans  firma blev vurderet til 1.739 milliarder er lige så meget som Europas banker tilsammen, står der i KD fra 7. oktober. Steve Jobs var en af mændene bag den digitale revolution. Han har været med til at opfinde den bærbare PC er, musen, Ipod, Itunes, Iphones osv. Han havde ingen uddannelse men arbejdede sig op fra ingenting og endte med at ændre verden. Han personificerer om nogen den amerikanske drøm.  Som Obama sagde det: han ændrede vore liv, omdannede hele industrier og opnåede en af de mest sjældne ting i menneskets historie. Han ændrede den måde, hver af os ser verden på.   

Steve Jobs blev mindet på CNN med en tale, som han holdt for nogle år siden på et College på et tidspunkt han troede, at han var blevet rask.  Han sagde: Du skal leve dagen i dag, som er det den sidste i dit liv. Han udfordrede de unge: Livet skal leves. -  Lade det ikke gå med ingenting. - Som om der er tid nok.  - Det er det ikke. - brug tiden. Tag fat på dit liv. Få noget ud af det. Lev hver eneste dag med bevidstheden om, at du gør det, der er vigtigt for dig. For det kan være, det er din sidste dag.   

Kamp for livet var der også i filmen om Svend, som man kan se i Biffen i Aalborg for tiden.  Her følger man Svend Auken gennem de sidste år af hans liv, hvor han på den ene side følte sig sund og rask og på den anden siden vidste, at han var angrebet af en uhelbredelig prostatacancer.  Svend Auken var socialdemokrat i det meste af sit liv. - Han blev formand for sit parti og var statsministerkandidat indtil han blev detroniseret af sin partifælde Poul Nyrup Rasmussen. Efter sådan et opgør takker de fleste af og søger over i noget andet arbejde. Men Svend Auken blev i politik. I stedet for at dyrke sit nederlag, kastede han sig over miljøpolitikken og blev et af årtusindskiftets helt store, både herhjemme og i udlandet.  Og selv som oppositionspolitikker efter regeringsskiftet i 2003 fortsatte han sit arbejde. - Og her er det så vi kommer ind i filmen, da Svend bliver ramt af cancer.  Som noget af det første i filmen siger han:  Det særlige ved kristendommen er, at den aldrig accepterer døden. Jeg tager den lige igen: Det særlige ved kristendommen er, at den aldrig accepterer døden.  

Man fornemmer, at denne tanke har været grundlæggende for Svend Aukens måde at leve de sidste år af sit liv på. - han blev ved med at kæmpe for sit parti, for miljø´et og klimaet, nationalt og internationalt. Som en dansk udgave af amerikanernes All Gore blev han inviteret med til konferencer, konsultationer og kurser i både Asien, Afrika, Europa og USA. Han brugte sin tid fremadrettet, på noget, som rakte både 50 og 100 år frem, langt ud over sin egen levetid. Det ligner et citat af Martin Luther.  Han blev engang spurgt: Hvad vil du gøre i dag, hvis du fik at vide, at du i morgen skulle du dø. Luther skal have svaret: Jeg vil plante et træ. Det er altså en langsigtet proces. - Et træ vokser ikke på en dag. Det tager år, ja årtier, før det bliver til noget. Så Luther vil bruge sin sidste dag til noget livsbekræftende og langsigtet. - Noget der rækker langt ud over øjeblikket. Udover mig selv. Noget der handler om verden, om jorden, kloden, Noget universelt.  

Med al respekt for Steve Jobs vil jeg derfor hellere sige, at Du skal leve i dag, som var det den første dag i dit liv. - I dit nye liv. Lev fremadrettet! Livet er ikke bagude men forude. Ingen har indtil nu formået at hente fortiden tilbage. Vi prøver ganske vist på det. - Vi gemmer vore fotos og vore filer. Vi gemmer de ting vi holder af og vi gemmer vore minder om alt det, der var godt. Det er som i Kim Larsens papirklip, hvor vi klipper motiver af far og mor, de som gav mig til denne jord, kærlige kys og en duft af jasmin, altid solskin og sødeste min. Men det er minder, det er bagage, det historie. -  Gentaget bliver det aldrig. Når man lever dagen i dag som var det den sidste, så kommer man til at trække på det som har været, som man plejer og har som vane. Af den bedste slags. Men det bliver indenfor rammerne af det liv, vi har levet.  

Hvis man derimod lever dagen i dag, som den første i mit nye liv. Så åbner vi os for den fremtid, som giver os tiden som kommer, tiden med timer og dage og uge. - Det er dem vi kan bruge på det, som vi engang skal blive.  

Det er sådan jeg hører Jesus tale til os i dag:  Salige er I. Salige er I som er fattige, som mangler. Salige er I som mangler ånd og kraft i jeres liv. I som sulter og tørster, materielt og i overført betydning. Salige er I, for jeres himmelske far har besluttet at give jer riget. - Guds rige kommer. Og det er beredt for jer. Salige er I, i kraft af den fremtid som Gud vil give jer.  

Han siger ikke: Salig er I, i kraft af det liv I har nu.  Lev derfor nu, som var det den sidste dag i jeres liv. Men han siger. Salige er I, i kraft af det liv som kommer, fra fremtiden, fra Gud.   Der er ingen trøst i at skulle leve dagen i dag som var det den sidste, hvis man er fattig, sultende, tørstende og forfulgt. Det er fortvivlende.  Så bliver også den sidste dag fyldt med den elendighed, man har levet med altid. Nej, Jesus udfordrer os til at leve dagen i dag i håbet til det fremtidige liv, som det vil blive i Guds rige.   

Det særlige ved kristendommen er, at den aldrig accepterer døden. Jesus kæmpede mod døden af enhver slags, både den fysiske død, som kan være undervejs længe, gennem ondartet sygdom, men også åndelig død. når livsgnisten forsvinder, sindet formørkes og håbløshed breder sig i os og mellem os. Døden er ikke kun det, at det en dag er slut.  Den har det med at kunne kaste sine lange sorte skygger ind over det liv, vi lever. Så vi så at sige tager døden på forskud. Så har døden for alvor succes.  

Mod dette sætter Jesus sin kamp for livet. Han fravrister døden sin magt. Måske helbreder han den syge. Men samtidigt opmuntrer han den syge til at se sig selv og leve sit liv som en rask. - Til at få sig et liv, på trods af sygdommen. Måske tager han de små børn i favn og velsigner dem. Men samtidigt opfordrer han os andre til også at tage imod de små med al vores varme og kærlighed. Måske tilgiver han den skyldige. Men samtidigt opfordrer han os andre til at tilgive hinanden. Måske har han omgang og fællesskab med de udstødte og foragtede. Men samtidigt opfordrer han os til at åbne vore fællesskaber for hinanden.  

Jesus bryder de grænser og skel, som opstår mellem mennesker. Det er jo altid noget der sættes af en eller anden grund, men hvis virkning får lov til at fortsætte ind i vore liv nu og måske på ubegrænset tid. Han bryder denne fortidens magt ved at se fremad, frem i tiden, frem mod Guds rige, som kommer.  Hos Gud er der ikke grænser, ikke forskelsbehandling, ikke frasortering. Her er der plads til os alle. - Fra øst og vest, fra Syd og nord, sammen med alle gennem alle tider, sammen med Abraham, Isak og Jacob..... Hvordan vi skal forestille os det, ved vi ikke.... Men at det er sandt. Det står og falder med Jesu opstandelse påskemorgen Han træder døden under fode. Og livet åbner sig i al dets fremtidighed. Her sker den forandring, som kan ændre livet for os, allerede nu. Fremtiden er begyndt. Guds rige er på vej, derfor er I salige.... og derfor siger vi lov og tak og evigt ære være dig, Vor Gud, Fader Søn og Helligånd, du som var, er og kommer som en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed, amen.